Fantastiske noter til Holes - Effimedicin

Specifikt forsvar
3. Linie af forsvar
Antigener:
Proteiner, polysaccarider, glykoproteiner eller glykolipider, som somregl sidder på en
cellemembran.
Ved fødsel ”stemples” kroppens celler som ”egne/selv”, så angreb på disse ikke forekommer.
Receptorer på lymfocytters overflade gør dem i stand til at kunne kende ukendte celler.
Hapten: Lille molekyle som skal kombineres med andre molekyler for at fremkalde et
immunrespons. Dette kan ikke selv stimulere immunrespons. Fx i penicilin,
husholdningsmidler, støvpartikler.
I fostre dannes uspecialiserede lymfocytter fra rød knoglemarv til blodbanen. Halvdelen af disse
når thymus og specialiseres til T-celler. 70-80% af disse udgør lymfocytter i blodet. De resterende
lymfocytter findes i lymfeorganer (især i milt, lymfeknuder, thoracic duct).
De resterende 50% lymfocytter bliver i rød knoglemarv og specialiseres til B-celler. 20-30% af
disse udskilles til blodet, hvor de cirkulerer sammen med 70-80% af T-cellerne. B-celler sætter sig
også i lymfeorganer.
Lymfocytters funktioner:
T-celler: Binder sig direkte til fremmede antigener. Hvilket gør at de udgør cellulær
immun respons (celle-til-celle-kontakt)
Producerer cytokiner/lymfokiner (polypeptid): Fremmer cellulær respons. Fx
interleukin-1 som gør at T-celler synt. andre cytokiner, andre cytokiner stimulerer
leukocyt prod. (i rødknoglemarv) bevirker at B-celler vokser og modnes og aktiverer
makrofager. Andre kan udskille giftstoffer som hæmmer målcellers (antigen virus)
vækst.
For at T-celler kan fungere skal de aktiveres, hvilket gøres ved at de binder sig til en
antigen-præsenterende-celle (fx makrofag eller B-celler som har spist bakterien i
lysosomer og præsenteret dens antigener på sin overflade ved siden af Major histo
compitability complex, MHC (protein-gruppe)). Dette aktiverer T-hjælpecellen
som aktiverer B-cellerne som laver antigstoffer mod bakteriet.
T-dræbercelle/cytotoxisk T-celle virker således at den genkender ukendte antigener
præsenteret på inficerede cellers overflade. T-dræbercellen aktiveres ved at dens
receptorer passer til atigenet. Denne aktivering gør at T-dræber cellen formerer sig
hurtigt. Disse angriber den inficerede celle ved at binde sine receptorer til dennes
antigener og udløser proteiner skærer hul i dem og derved dræber dem.
Nogle T-celler reagerer dog ikke ved første kontakt med antigen men bliver i stedet til
T-huskeceller der ved andet angreb hurtigt differentierer til T-dræberceller.
B-celler: Uden direkte kontakt til virusbærende antigener. Denne immunrespons kaldes
humeral immun respons (humural=væske) / antistof-medieret immunrespons.
B-celler omdannes til plasmaceller som producerer antistoffer som kropsvæsken fører
til virusbærende antigen og bekæmper denne.
B-celler er identiske idet de kommer fra den samme stamcelle og er på den måde en
kloning af hinanden og det samme gælder T-celler.
B-cellens receptor bindes til antigenet på den inficerede celle (antigenpræsenterende-celle).
Denne sammenkobling aktivere T-hjælpercellen til at udskille
cytokiner. Disse cytokiner bevirker at B-cellen klones og makrofager samt leukocytter
tiltrækkes til området.
50