Fantastiske noter til Holes - Effimedicin

Findes i området hvor afferent og efferent arterioler mødes med renal tubulen. Juctaglomerular
celler dækker afferente og efferente arterioler lige inden indgangen til den glomerular kapsel.
Disse celler udgør sammen med macula densa (en del af den tubular væg og findes kun i det
omtalte område) det juxtaglomerular apparat. Dette apparat udskiller enzymet Renin (som
behandles senere).
Urin-produktion:
Et resutat at 3 dele:
1. Glomerulær filtration.
2. Tubulær reabsorbtion (genneoptagelse af nyttige stoffer fx vand, sukker etc.).
3. Tubulær sekretion (elimination af bestemte stoffer som H + og gifte).
Glomerular filtration:
Sker ved at blodtrykket presser stoffer fra plasma ud gennem finistre (små huller) i
kapillærvæggen. Store plasmaproteiner kan ikke komme igennem. Trykket i disse kapilllærer er
større end i andre pga. forskel i diameter i afferente og efferente arterioler. Samtidig er der er et
colloid osmotisk tryk som dannes i glomerulus, samt et hydrostatisk tryk i den glomerulære
kapsel idet den fyldes af væske fra glomerulus. Disse er med til at regulere det totale
filtrationstryk. En øgning af disse to sænker filtration fra glomerulus.
Filtrations mængde:
Colloid osmotisk tryk: Måles på det tryk som det tiltrukne vand danner. Jo flere plasma
proteiner der er i glomerular kapillærer desto mere væske vil trækkes ind i kapillærerne for at
udligne væskeforskellen. Dvs. en stigning i plasma-protein-koncentrationen bevirker en stigning i
colloid osmotisk tryk. Stigningen i det colloid osmotiske tryk medfører fald i filtration fra
glomerulus og vice versa. Det colloid osmotiske tryk modsætter altså det tryk (filtration) som
blodtrykket danner.
Hydrostatisk tryk: Det tryk som væske skaber på væggen af den glomerular kapsel. Jo mere
tryk på dennes væg desto højere hydrostatisk tryk. Dvs. mindskes diameteren af renal tubulen
føres mindre væske væk fra kapslen som øger det hydrostatisk tryk. Stigningen i det hydrostatiske
tryk medfører fald i filtration fra glomerulus.
Ca. 180 L/ døgn heraf bliver det meste reabsorberet.
Regulation af filtration:
Filtration kan øges eller sænkes afhængigt af om der er for meget eller for lidt kropsvæske. Dette
styres af forskellige faktorer:
1. Sympatiske nervesystem: opfanger ændringer i blodtryk og blodvolumen. Et fald i disse fører
til at sympatiske nerve impulser kontraherer afferente arterioler og mindsker således
glomerulære filtration. Den mindskede filtration bevirker mindre urindannelse hvorved væske
beholdes til øgning af blodtryk og – volumen og vice versa.
2. Juxtaglomerulære apparat: udskiller renin ved 3 former for stimuli:
• Når specielle celler i afferente arterioler opfanger fald i blodtryk.
• Ved sympatisk stimulation.
• Når macula densa opfanger fald i konc. af natrium, kalium og clorid.
Renins funktion:
Renin er et enzym som regulerer blodtryk og blodvolumen.
Renin reagerer med angiotensinogen og danner angiotensin I. Angitensin-konventerende enzym
(ACE) omdanner angiotensin I til angiotensin II.
Angiotensin II’s funktioner:
1. Ved lavt blodtryk og – volumen: vasokontraktion af efferent arteriole som gør at blodet
tilbageholdes i glomerulus og derved stiger hydrostatisk tryk og mindsker filtration, og
mindsker således urindannelse og øger blodtryk og – volumen.
66