Fantastiske noter til Holes - Effimedicin

Nogle af disse B-celler bliver efterfølgende til B-huskeceller som ligesom T-huskeceller
husker det bekæmpede antigen så bekæmpningen går hurtigere ved en eventuel
inficering af samme antigen (pathogen) igen.
Antistoffer: De væsenligste er fremhævet.
Immunoglobulin G (IgG): findes i plasma og vævsvæske. Effektiv mod bakterier, viruser og
gifte. Aktivere complement.
Immunoglobulin A (IgA): findes mest i exocrine kirtlers sekret. Fx tårer, snot, mavesaft,
vævsvæske.
Immunoglobulin M (IgM): Udvikles i blodplasma som respons mod bestemte antigener i
mad og bakterier. Antigen A og antigen B er af denne type. Aktivere
også complement.
Immunoglobulin D (IgD): På overfladen af de fleste B-celler. Vigtigt ved aktivering af Bcellen.
Immunoglobulin E (IgE): Findes sammen med IgA i exocrin sekret. Det er associeret til
allergisk reaktioner.
Antistoffers effekt:
Angriber antigener direkte. Aktivere komplement til at angribe antigener og stimulerer
ændringer lokalt (afspærring) så antigen ikke kan spredes.
Direkte angreb: 3 typer:
1. Aggulination: sammenklumpning af antigener, fx blodtransfusion af forkert type blod.
2. Precipitation: gør antistofferne uopløseligt i plasma så fagocytter kan spise dem.
3. Neutralisation: omringer fremmedstof og derved neutraliserer dens giftig virkning.
Komplement:
Komplement, som er en gruppe proteiner, aktiveres når antistofferne IgM og IgG bindes til
antigener. Når komplement aktiveres, startes en række handlinger:
• Opsonization: Omslutter antigen+antistof komplekset (bindingen nævnt foroven),
som gør det nemmere for fagocytter at spise.
• Chemotaxis: tiltrækning af makrofager og neutrofiler.
• Aggulination: sammenklumper antigen-bærende molekyler.
• Lysis: ødelægger/nedbryder fremmed cellers memebran.
• Ændring (eget udtryk): ændre strukturen på den fremmede celle og gør det harmløst.
Immunrespons
Primær immunrespons: Immunforsvarets respons på første angreb fra bestemt antigen.
Antistoffer og derefter hukommelsesceller bliver dannet i løbet af uger.
Sekundær immunrespons: Immunrespons der starter når hukommelsescellerne genkender
antigener. Her dannes antistofferne næsten dobbelt så hurtigt som ovenstående.
Naturligt opnået aktiv immunitet: primær immun respons
Kunstig opnået aktiv immunitet: et dødt eller svagt antigen (ufarligt) indsprøjtes (vaccine) i
kroppen så primær immunrespons stimuleres, hvorved kroppen danner hukommelsesceller
som vil genkende det tidligere antigen hvis det kommer ind i kroppen igen, hvor det denne gang
er farligt.
Kunstig opnået passiv immunitet: antistofferne indsprøjtes direkte uden at starte en
primær immunrespons (ulempen ved dette er at kroppen ikke ville kunne genkende det samme
antigen ved en anden inficering).
Naturligt opnået passiv immunitet: Ved fødsel haves ingen antistoffer eller
hukommelsesceller. Derfor får man nogle af disse fra moderen i fostertilstand som beskytter én
(i ca. 6-12mdr.) indtil man danner sine egne efter fødslen.
51