Fantastiske noter til Holes - Effimedicin

Kapitel 9 - Nervesystemet
Nervesystemet består af neurogliaceller og neuroner.
Nervesystemet har en sensorisk funktion. Dette vedligeholder den vha. sensoriske receptorer
på nerveeenderne. Disse kan reagere på forskellige ændringer i miljøet bl.a. lys, lyd, temp,
oxygenkoncentration. Herefter kan disse receptorer omdanne denne information til en nerveimpuls som
føres videre til andre neuroner. Herefter kan der på baggrund af de modtagne impulser ske nogle
ændringer i CNS (central nerve systemet) fx noget kan lægges i hukommelsen, der kan produceres
tanker, følelser. Dette kaldes NS’ integrativ funktion. På baggrund af disse tanker, følelser osv. kan
der fortages noget bevidst eller ubevidst, fx bevæges en arm, reguleres hjertefrekvens. Dette gøres ved
NS’ motoriske funktion. De motoriske funktioner fungerer ved at motoriske neuroner
videresender impulser til effektorer (fx kirtler, muskler)som udfører en bestemt ændring.
NS kan inddeles i centralnervesystemet, CNS (hjernen og rygmarven) samt det perifere
nervesystem (PNS). Endvidere kan det inddeles i en somatisk del (viljestyret) og en autonom del
(ufrivillig).
Neurogliaceller findes i meget større mægnder end neuroner. Disse har en række forskellige funktioner.
Heriblandt udfylde mellemrum, give struktur, producere myelin, fagocyttere. Der findes følgende
neurogliaceller:
1. Mikrogliaceller som yder støtte til neuroner i CNS, og phagocyterer bakterier og døde celler
oa.
2. Oligodendrocytter som findes langs med nervefibre i CNS, og som isolerer neuroners
udløbere, sådan at signaler kan løbe hurtigere. Isolationen kaldes en ”myelinskede”. Disse
celler kan danne myelinskeder på flere forskellige axoner samtidig.
3. Astrocytter som findes mellem blodkar/kapillærer, og neuroner i CNS, og sørger for næring og
ioner til nervevæv. Disse er også med til at udforme arvæv efter skader på nervesystemet.
4. Ependymalceller der er en slags epithelvævslign. celler, der omkranser bl.a.
cerebrospinalvæske dvs. kun i CNS.
5. Schwannske celler lægger sig som en myelinskede omkring axoner i PNS. Schwannske
cellers yderste lag udgør neurilemma som indeholder schwannske cellers kerne. Dette lag giver
schwannske celler den egenskab at de kan regenerer skader på det axon den dækker modsat
oligodendrocytter som ikke har den egenskab. Alt i alt vil det sige at axoner i PNS kan
regenereres i modsætning til CNS’ axoner omringet af oligodendrocytter.
Neuroner:
• Nervesystemets vigtigste bestandel er signalførende celler ”neuroner”. Disse er nervesystemets
funktionelle og strukturelle del.
• Neuroner kan være meget lange, og modtager impulser fra den udløber der kaldes ”dendrit”, og
via cellekroppen løber til den anden ende, kaldt axonet, som er den del der udsender impuls.
• Axonet udspringer fra cellekroppen i området kaldet axonal hillock.
• Axonets cytoplasma er rigt på mitokondrier, neurofibriller og mikrotubuli.
• Cellekroppen i neuroner har det sædvanlige sammensætning. Dog er der den forskel, at det rå
endoplasmatiske reticulum kaldes chromatophillisk substans (Nissl kroppen), som giver
cytoplasmaet et kornet udseende. Ribosomer er bundet hertil, hvor proteinsyntesen foregår.
• Nerveudløbere er som nævnt myeliniserede, og i centralnervesystemet (CNS) kaldes grupper af
myeliniserede axoner for ”hvid substans”, og grupper af cellekroppe og umyel. axoner for ”grå
substans”. Myelin er et lipoprotein (lipid og protein).
• Imellem myelinskeder på axonerne er der frie områder kaldet nodes of ranvier.
• Endvidere foretager neuroner ikke celledeling.
21