Fantastiske noter til Holes - Effimedicin

Milt: Største lymfe organ som er en stor lymfeknude som også er inddelt i lobuler. Mellemrum
imellem lobuler indeholder vene-sinuser (indeholder blod). Lobulerne er inddelt i to typer:
Hvid masse: Identisk med lymknudernes noduler, indeholder mange lymfocytter.
Rød masse: Omringer venesinuser (inddeler dem i båse) og indeholder mange røde blodceller,
lymfocytter og makrofager (renser for skadede blodceller).
Alt i alt filtrerer milten blodet for bakterier ligesom lymfeknuder filtrerer lymfen.
Kroppens forsvar
Pathogen: Virus, bakt., fungi og protozoan. Alle disse kan forårsage infektion.
Artsmodstand:
En pathogens påvirkning afhænger om den kan overleve i miljøet ved de forskellige arter.
Uspecifikt forsvar
1. Linie af forsvar:
Mekanisk barriere: Hud, hår, sved, mukøs membran (i luftveje, fordøjelses kanal, urin og
reproduktivt system).
2. Linie af forsvar:
Kemiske barrierer:
Enzymer i kropsvæske. Fx surt miljø i maven (kombination af pepsin og HCl) dræber
pathogener.
Tårer indeholder enzymet lysosyme som er antibakterielt.
Sveds indehold af salt som dræber bakterier.
Inteferoner (uspecifikt): Et hormon som lymfocytter og fibroblaster udskiller når de registrerer
et virus angreb på en celle. Det dannede hormon bindes til ikke inficerede cellers receptorer
og stimulerer dem til at danne proteiner som blokerer pathogenets effekt. Interferoner er
uspecifikke så de påvirker også andre processer fx fagocytosen.
Feber:
Den høje temperatur bevirker høj enzym aktivitet dog kan for høj temp virke denaturerende.
Høj temp bevirker desuden at lever og milt oplagrer jern således at jern koncentrationen i
plasma reduceres. Da det gælder at bakterier har brug for mere jern ved højere temperatur
kan disse ikke vokse og deles og reduceres således. ¨
Fagocytter angriber også voldsommere.
Betændelse:
Er vævs respons på skade eller infektion. Producerer lokaliseret rødme (blodkar dilation og
dermed større blodtilførsel), varme (blod fra dybere lag kommer hertil), smerte (hævelse
=>stimulering af smertereceptorer), hævelse (ødem dannet da blodvolumen i dette område
er steget).
Inflammation fører til at det betændte område ”afspærres” så det ikke kan sprede og den
høje fagocyt tilførsel dræber mikroorganismerne. (Se koagulation) Den lokale temp stigning
øger fagocyt aktiviteten.
Inficerede celler udskiller desuden kemikalier der tiltrækker leukocytter (hvide blodceller) som
dræber bakt i området ( kemotaksi)
Pus(tyk væske)= ødelagt væv, hvideblodceller og bakt.
Fagocytose:
Ødelagt væv tiltrækker fagocytter (neutrofiller og monocytter) vha. chemotaxis. Neutrofiller
opsluger og nedbryder mindre partikler og monocytter nedbryder større partikler.
Monocytter danner makrofager som binder sig til indervæggen af blod og lymfe kar hvor de
kan deles til flere makrofager og giver således lymfeknuders, miltens, lungers og leverens
immunitet. Disse celler kaldes mononukleare fagocytter.
49