Fantastiske noter til Holes - Effimedicin

2. Stimuler udskillelse af hormonet aldosteron som bevirker en øget tubulær natrium
reabsorbtion fra nyren.*se noter dogu.
3. Ved højt blodtryk og – volumen: Hjertet udskiller hormonet, atrial natriuretic peptide (ANP),
som øger natrium udskillelsen ved forskellige mekanismer som fx stigning i den glomerular
filtration.
Tubular reabsorbtion
Dette sker igennem renaltubulens epitelvæv og derfra over interstitialvæsken og ind i de
peritubulære kapillærer. Da blodtrykket i de peritubulære kar er lavt og væggen er mere
gennemtrængelig sker reabsorbtionen meget nemmere.
Renaltubulens inderside er belagt af microvilli som øger overflade og der således reaborberes
mere. I forskellige dele af renal tubule optages forskellige stoffer fx aktiv transport i den proximale
tubule. Den meste reabsorbering sker i den proximale del da epitelet i denne del er rigest på
microvilli.
Aktiv transport (fx glukose & aminosyrer) og osmose (vand) foregår primært i den proximale
tubule. Mens den distale del og samlingskanalen stort set er ugennemtrængelig for vand.
Begrænset transport kapacitet: Når ”transportmiddel” kun kan transportere et bestemt
antal molekyler med en bestemt hastighed. Fx har aktiv transport denne begrænsning.
Denne kapacitet dækker lige transporten af den normale mængde af de forskellige stoffer. Dvs.
hvis der er for meget glukose i filtratet vil det overstige denne kapacitet og således ikke blive
absorberet/transporteret med blive udskilt med urinen. Den mængde der kan absorberes kaldes
renal plasma tærskelværdi.
Kun et protein (albumin) går igennem finistre og bliver en del af filtratet. Dette protein
reabsorberes vha. endocytose af microvilli i den proximale tubuli. Inde i epitelceller bliver
proteinet nedbrudt til aminosyrer og derfra transporteret til peritubulære kapillærer.
Epitelcellerne absorberer også: kreatin, mælke-, citron-, urin- og ascorbinsyre (vitamin C), fosfat-,
sulfat-, calcium-, kalium- og natriumioner. Dette absorberes også med begrænset transport
kapacitet.
Vandgenoptagelsen er afhængig af genoptagelse af forskellige stoffer da vandet bliver trukket
med vha. det osmotiske tryk. Her er det primært Na + som er årsag til det osmotiske tryk ud fra
renal tubuli da denne ion findes i høj koncentration.
Osmotisk tryk: Vand søger fra områder med lav ionkoncentration (hypotonisk) til områder med høj
ionkoncentration (hypertonisk) og derved når ligevægt (isotonisk).
Når natrium bliver absorberet vha. aktiv transport så medfører det at de negativt ladede ioner
bliver tiltrukket af de positive natriumioner og bliver således passivt transporteret.
Næsten alt vand og natrium bliver reabsorberet. Hvis der sker en ændring i natrium og kalium
koncentrationen i plasmaet fx høj K og lav Na fører det til at binyrenkirtlen udskiller hormonet
aldosteron som stimulerer distaltubuli til at reabsorbere Na og udskille K til urin.
Ved lav vandkoncentration i plasma eller lav blodvolumen producerer hypothalamus ADH (antidiuretisk
hormon) som udskilles i forreste hypofyselap. ADH føres med blodet til nyren hvor det
øger vandgennemtrængeligheden i den distale tubule og samlingskanalerne og mere vand
reabsorberes således til øgning af blodvolumen.
Urinstof (urea): Er et biprod. fra aminosyrekatabolisme. 50 % af dette udskilles i urinen.
Urinsyre: prod. fra bestemt metabolisme af nogle organiske baser, nukleinsyrer. En lille del
udskilles ellers genoptages resten.
Tubulær sekretion: Fra plasma til tubulær væske.
Dette sker bl.a. også ved aktiv transport. Heriblandt stofferne penicillin, histamin, kreatin og H +.
Da der ved proximal foldet tubule reabsorberes Na fører det til en negativ ladning i tubulen som
tiltrækker positive ioner bl.a. H + og K +. H + udskillelse regulerer pH-værdien.
67