Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

10 Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 0 Dybde, m 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000 10.000 11.000 teknologI Dansk robot samler data på 11 kilometer vand Kina Filippinerne Indonesien Australien stillehavspladen Japan MARIANER- GRAVEN CHALLENGER- DYBET Papua Ny Guinea Opstigningen aktiveres, når en lyd-impuls 4 modtages. Skulle den akustiske udløser fejle, bliver der efter et stykke tid sendt strøm gennem en wire, der gennemtæres, så ballasten bliver smidt. Hvis brændkablet også svigter, er der endnu en sikring: En bolt af magnesium bliver tæret igennem af vandet. Det tager typisk et par dage, før ballasten slippes ad denne vej. Stillehavspladen synker ned under Den Filippinske Plade med en hastighed på ca. 3 cm/år. 1 Robotten frigøres fra skibet, og synker på fire timer de ca. 11 km ned til bunden af Marianergraven, et området kaldet Challengerdybet. CHALLENGERDYBET er det dybeste område af Marianergraven, ca. 11.034 muh. Stedet er opkaldt efter den britiske Challengerekspedition i 1872-76. Robottens batteri kan levere energi til ca. 30 timers arbejde på havbunden. MARIANERGRAVEN i den vestlige del af Stillehavet, er ca. 2.000 km lang og gennemsnitlig 70 km bred. Graven er opstået i kollisions-zonen mellem de to oceaniske lithosfæreplader, Stillehavs-pladen og Den Filippinske Plade. 2 Robotten driver højst 5-600 m fra skibets position, på vej ned i dybet. Hydrofon Når hydrofonen modtager en lydimpuls fra skibet, slippes robottens ballast – opstigningen påbegyndes. Jernballast, 170 kg i alt. ca. 2 m ca. 1,3 m Bundvandsprøvebeholder. Prøven bruges bl.a. til kalibrering af iltsensorerne. den filippinske plade 3 På bunden af Marianergraven tager dykkerrobotten prøver af havbundens ilt-indhold, der er et mål for bakteriernes nedbrydning af organisk materiale til CO . 2 Et flydereb med cylindre (uden for illustrationen), der består af mikroskopiske glaskugler, får robotten til at stige op igen, så snart ballasten er sluppet. Med en selvbygget robot har dansk professor afdækket Marianergravens evne til at omsætte CO 2. At få en robot til at fungere under 1.000 atmosfæres tryk stillede mange krav til motorer og elektronik. robotter Af Julie Ring-Hansen Holt jrh@ing.dk Grafik: Lasse G. Jensen lgj@ing.dk Marianergraven er det dybeste sted på havbunden og normalt utilnærmelig på grund af det kolossale tryk. Men et internationalt forskerhold har med professor i biologi ved Syddansk Universitet Ronnie N. Glud i spidsen samlet unikke data op derfra ved hjælp af en robot, de selv har bygget. Af to omgange er robotten ved hjælp af 170 kilogram ballast sunket til bunden på det dybeste sted – Challenger Deep – hvor ti iltsensorer har målt iltprofiler over sedimentgrænsen. Det er helt unikt, at en autonom robot på den måde har udført målinger nede på de dybder. Der har tidligere været taget prøver med op, men det høje tryk gør, at mange prøver bliver ødelagt på vejen. Parallelt med målingerne blev der med et andet instrument samlet sedimentkerner på havbunden, som forskerne har kunnet se på over havoverfladen. I sedimentkernerne kan forskerne måle, hvor gammelt sedi- En radiosender udsender pejlesignaler, når robotten vender tilbage til overfladen. Robotten er udstyret med to motorer. Den ene motor fører cylinderen med måleinstrumenter ned i havbunden, så de kan måler iltprofiler over vandsedimentgrænsefladen. Den anden motor skubber måleinstrumenterne langs skinner, så de kan tage flere målinger ved siden af hinanden. En titaniumbeholder indeholder den elektronik, der kontrollerer robottens videnskabelige udstyr. Ti sensorer måler havbundens indhold af ilt. mentet er i de forskellige dybder og på den måde finde ud af, hvor meget materiale, der falder ned over tid. »Ved hjælp af vores iltsensorer måler vi så, hvor hurtigt sedimentet omsættes, og den kombination er unik,« siger professor Ronnie Glud. Professoren har arbejdet med denne type robotter i 10-15 år, men aldrig under så ekstremt et tryk. På de 10,9 kilometers dybde er der 1.000 atmosfæres tryk, og det kan konventionelle beholdere til for eksempel elektronik ikke holde til. »Vi skulle have fat i titanbeholdere til elektronikken og computeren. Men også alle konnektorerne, sensorerne og batterier skal kunne tåle trykket,« fortæller han. Projektet begyndte for tre år siden, men togtet til Marianergraven foregik i tre uger i december 2010. Formålet med projektet har været at finde ud af, hvordan optaget af kulstoffet vekselvirker med klimasystemer, og hvordan det har udviklet sig og vil ændre sig i fremtiden. Resultaterne viser, at grave som Marianergraven virker som steder, der deponerer store mængder kulstof. Resultatet kan dog ikke bare bruges til at finde løsninger i forhold til CO 2-problemerne, understreger Ronnie Glud. »Vores forskning giver ikke en entydig løsning på, hvad vi gør i forhold til CO 2. Det er en kortlægning, hvor vi finder ud af, at der er nogle områder, der tilsyneladende begraver mere kulstof, end vi troede. På den måde kan vi forstå, hvor stort et dræn havet er for kulstof,« siger han. j Kilder: Ronnie Glud (SDU), wikimedia.org, whoi.edu
Debat Vi har brug for prioriteringer ForsknIngspolItIk Af Lars B. Goldschmidt Direktør, DI – organisation for erhvervslivet En rækkE af de danske universitetsrektorer advarede fredag 28. januar i Ingeniøren mod en prioritering af forskningsindsatsen i Danmark. Der synes imidlertid at være en række uklarheder i artiklen. For vi kan naturligvis ikke skabe vækst uden valg og fravalg. PolitikErE skal ikke tage stilling til, om vi i Danmark skal satse forskningsmæssigt på kvantebrønde, terahertzkommunikation eller kvarker, som rektor Lars Pallesen så udmærket eksemplificerer en mulig prioritering ved. En sådan detaljeringsgrad i prioriteringen kan og skal varetages af forskningsledere og forskere med dyb faglig indsigt i fagområdet. MEn dEt Er ærgerligt, at rektorernes synspunkter i artiklen kommer til at fremstå således, at vi i Danmark ikke skal træffe et valg om højt priorite- rede områder i den offentlige forskning. Det er vigtigt, at politikere på et oplyst grundlag træffer et overordnet valg om, hvor vi aktivt skal sikre ikke mindst det økonomiske grundlag for, at vi i Danmark har nogle markante forskningsflagskibe, som på hvert sit forskningsfelt er i den absolutte elite globalt set. Og ikke mindst at forskningen understøtter den langsigtede vækst i dansk erhvervsliv. En lang rækkE lande har i dag meget klare ambitioner for deres forskningsindsats. Resultatet er en stadig mere intens konkurrence om de dygtigste forskere, om offentlige forskningsmidler og om strategiske forskningssamarbejder med virksomheder. Hvis vi i Danmark – også set i lyset af vores trods alt relativt beskedne investeringer i forskning – skal klare os i denne konkurrence, kræver det mod til prioritering af en betydelig del af de offentlige forskningsmidler. PrioritEringEn af større forskningsindsatser bør, som rektor Finn Kjærsdam også påpeger i interviewet, hvile på tre ben: Der skal være en klar samfundsmæssig udfordring, som forskningen skal søge at imødekomme. Der skal være basis for, at vi i Danmark forskningsmæssigt kan placere os som et førende miljø globalt set, og der skal være grundlag for at styrke grundlaget for dansk erhvervslivs langsigtede vækst. Disse større forskningsindsatser – forskningsflagskibene – skal, for at tilgodese alle tre parametre, have en stærk basis i grundforskning, bidrage betydeligt til uddannelse af kandidater og forskere og have ressourcer til strategiske samarbejder med virksomheder om mere anvendelsesorienteret forskning. dEt Er ikkE bare legitimt for politikere at stille krav til de helt overordnede mål for en del af forskningen. Det er også afgørende, at vi på den måde får prioriteret den nødvendige videnbase til at løse en række større samfundsmæssige hovedudfordringer. Eksempler på sådanne forskningsindsatser kan være veje til det fossilfrie samfund, en styrket produktivitet i den offentlige sektor eller vand og fødevarer som knappe ressourcer. Men det bør selvfølgelig være op til universiteterne at definere, hvordan vi i Danmark forskningsmæssigt skal søge at løse udfordringerne. Den tankegang er der sådan set ikke noget nyt i. Det nye og perspektivrige er, hvis man inden for de udvalgte samfundsmæssige udfordringer også samtidig formår at udvælge de områder, hvor vi har danske styrkepositioner på universiteterne, og hvor der er en bred virksomhedsinteresse af en vis volumen. Vi bør nEMlig erindre, at de massive merinvesteringer i dansk forskning har som formål at styrke Danmarks konkurrenceevne. Det gør vi bedst ved at lade den offentlige og private Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 11 forskning gå hånd i hånd. Og har vi ikke modet til som samfund at vælge, bliver vi ikke i stand til at hævde os tilstrækkeligt globalt set. Fokus på alt eller fravær af fokus er i hvert fald to sikre taberstrategier. Konsekvensen heraf vil være, at vi gradvist bliver mere og mere uinteressante for forskere og videntunge virksomheder. Og spørgsmålet er, hvad vi så skal leve af! j >> Deltag i debatten på ing.dk/k#8pvz KOM TIL DANSKE KØLEDAGE 2011 - torsdag 03. og fredag 04. marts i Odense Congress Center Som Nordens største kølekonference er Danske Køledage kombinationen af en erhvervsudstilling og en faglig konference. Mød over 40 udstillere, der præsenterer den nyeste viden inden for samtlige elementer i kølebranchen, og lyt til fl ere end 20 faglige foredrag spændende fra forskning over rådgivning til brugere af køleteknik. Emnerne er bl.a. vand som primær kølemiddel, køling af serverrum og store ventilationsanlæg, grundvandskøling, termoventiler, naturlige kølemidler og reguleringer samt energiafgifter. Danske Køledage 2011 åbnes af folketingsmedlem Peter Juel Jensen, næstformand for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, og hjerneforsker Peter Lund Madsen. Folketingsmedlem Peter Juel Jensen Hjerneforsker Peter Lund Madsen Arkivfoto Fokus på alt eller fravær af fokus er i hvert fald to sikre taberstrategier. Læs mere og tilmeld dig på dansk-koledag.dk
Page 1 and 2: vIDEN DNA-teknik har givet Lolita-f
Page 3 and 4: GRUNDFOSPRISEN 2011 - inden for det
Page 5 and 6: 60,0 55,0 50,0 Materialer 45,0 Mask
Page 7 and 8: HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikk
Page 9: YggeRI Af Christian Munch-Petersen
Page 13 and 14: kort nyt Babyer født efter hjælp
Page 15 and 16: saGen kort GeUs - De Nationale Geol
Page 17 and 18: ceedings of the Royal Society. Og k
Page 19 and 20: logistik Ingeniøren · 1. sektion
Page 21 and 22: obot skal pakke operationsudstyret
Page 23 and 24: 98 Nye joB Siemens Service engineer
Page 25 and 26: SERIE Til lands til vands og i luft
Page 27 and 28: Energize your future www.siemens.co
Page 29 and 30: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 31 and 32: nordsjælland/ForTsaT GEnEralForsam

Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?