Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

12 Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 teknologI Sådan Set LegeTøj TIL Den LILLe LokoMoTIVFører nU kan dU holde op til 16 lokomotiver i din hule hånd ved hjælp af en ny applikation fra modeljernbanegiganten Märklin til Apples iOS. Hvis du vel at mærke har så stort et modeljernbaneanlæg, og det er sluttet til Märklins Central Station styringssystem og forbundet til dit trådløse netværk. En Märklin-ansat viser her interfacet frem på en iPod Touch under legetøjsmessen i Nürnberg, der finder sted i disse dage og frem til 8. februar. Foto: Scanpix debat diplomingeniøruddannelserne bor godt hos professionshøjskolerne Uddannelse Af Konstantin Lassithiotakis Direktør, Teknisk- Merkantil Højskole, VIA University College Der er løbenDe – også her i Ingeniøren – debat om uddannelsen af diplom ingeniører. Senest er Inge- niørhøjskolen i Århus (IHA) gået i alliance med Aarhus Universitet, og de to parter kæmper for at få accept fra politisk hold til at fusionere. Det har ellers siden 2007 været skrevet ind i ’Lov om professionshøjskoler’, at Ingeniørhøjskolen i Århus senest i 2015 skal fusionere med professionshøjskolen VIA University College. IHA’s ønske om en lovændring beror helt tydeligt på, at det bliver forbundet med bedre kvalitet at være en del af et universitet end af en professionshøjskole. Fakta er imidlertid, at diplo- mingeniøruddannelserne ligger rigtig godt i professionshøjskoleregi. I VIA UnIVersIty College har vi i dag tæt på 700 diplomingeniørstuderende, der læser til henholdsvis eksportingeniør, bygningsingeniør, maskiningeniør og IKT-ingeniør, og til sommer starter en ny diplomingeniøruddannelse i materialeteknologi. Tilbagemeldingerne fra vores ingeniørstuderende er, at de oplever uddannelseskvaliteten og fagmiljøerne som tiptop. Tilsvarende fortæller erhvervslivet os – både offentlige og private virksomheder samt faglige organisationer – at VIA’s ingeniørstuderende bliver klædt på med rigtig gode og relevante kvalifikationer, som til fulde tilfredsstiller branchernes ønsker og behov. Derfor er jeg sikker på, at de 1.800 diplomingeniørstuderende fra Ingeniørhøjskolen i Århus vil komme til at trives og udvikles godt i VIA, sådan som ’Lov om professionshøjskoler’ foreskriver. tilbagemeldingerne fra vores ingeniørstuderende er, at de oplever uddannelseskvaliteten og fagmiljøerne som tiptop. en Af De store fordele er, at professionshøjskoler har et tæt samarbejde med erhvervslivet om at udvikle kompetencer, projekter og produkter, der kan bruges ude i den praktiske virkelighed. På universiteterne lander diplomingeniørerne derimod – i sagens natur – i et teoretisk og forskningsbaseret miljø. Det er også til gavn, at de ingeniørstuderende på VIA University College fungerer i et uddannelsesmiljø med andre relevante tekniske uddannelser – bl.a. uddannelser inden for bygningskonstruktion, produktudvikling og teknisk integration. Der er tale om et teknisk studiemiljø, som giver VIA’s ingeniørstuderende særlige muligheder for at arbejde tværfagligt – ligesom de skal efter endt uddannelse. Endnu et plus er, at der er en stor grad af samarbejde, synergi og faglig udvikling mellem de unge i VIA, der studerer til ingeniør, og dem der uddanner sig inden for f.eks. markedsføring, international handel, værdikædeledelse og sundhed. for mIg At se er der ingen tvivl om, at diplomingeniøruddannelsen har de bedste vilkår i et ikke-universitært miljø. Professionshøjskolerne appellerer til mange unge, som ønsker et praksisnært studiemiljø med en overskuelig uddannelseslængde. Dertil kommer, at der er stor efterspørgsel i erhvervslivet på diplomingeniører, og at der fremover ligefrem bliver mangel på denne faggruppe. Ved at lade diplomingeniører uddanne sig på professionshøj- skoler undgår vi desuden den udbredte tendens til, at mange af de unge, der i dag studerer til diplomingeniør på et universitet, skifter retning og i stedet tager en kandidatuddannelse til civilingeniør. Jeg synes,
kort nyt Babyer født efter hjælp fra 3d-kamera BIotek De første børn er kommet til verden ved hjælp af den danske opfindelse, der blev hovedvinder af Ingeniørens Produktpris 2010 i juni. Opfindelsen stiler mod at øge succesraten for fertilitetsbehandlinger ved hjælp af 3D-billeder, og indtil videre har en række fødsler i ind- og udland i hvert fald bevist, at der kan komme børn ud af det. Det er Århus-virksomheden Unisense FertiliTech, der står bag produktet EmbryoScope – et varmeskab med gas- og klimakontrol samt indbygget mikroskop, der løbende tager billeder af befrugtede ægceller, så de mest lovende æg kan udvælges til kunstig befrugtning. EmbryoScope skulle give mere præcise data som baggrund for at vælge, hvilke æg der skal sættes op i kvindens livmoder. For otte måneder siden kom det første barn til verden fra et æg, der var blevet udvalgt i EmbryoScope. Det skete i Spanien, og i december blev det første danske barn født. »Vi har haft et af apparaterne i et års tid, og det ser ud til at være lovende. Vi kan følge æggets udvikling hele tiden i stedet for blot at få øjebliksbilleder,« fortæller hun. j mbj Forligspartier enige om Femerntunnel ByggerI Partierne bag Femern-forliget er nu enige: Danmark vil have en sænketunnel under Femern Bælt. Den melding gav transportminister Hans Christian Schmidt (V) i tirsdags sit bygherreselskab, Femern A/S, så rådgiverne kan nu gå i gang med at VVManalysere tunnelen. Dermed er det lykkedes Femern A/S at overbevise alle de tidligere brobegejstrede trafikordførere om, at tunnelen er det bedste alternativ. Mest modstræbende var den konservative folketingsgruppe. Først i tirsdags besluttede den sig for at sige ja til tunnelen. »Jeg har indstillet til gruppen, at vi vælger tunnelen,« siger trafikudvalgets næstformand, Henriette Kjær, der hidtil har haft forbehold over for tunnelen af hensyn til transport af farligt gods. Men de problemer vejer ikke så tungt som broens sikkerhedsproblemer i forhold til skibstransport af eksempelvis olie fra den finske bugt, mener hun. j bim nyt søkabel på vej i nordsøen energI Fire skandinaviske og et britisk energiselskab underskrev tirsdag en aftale om at planlægge og bygge en direkte elektrisk f orbindelse mellem Storbritannien og Norge. Forbindelsen skal udveksle britisk vindkraft med nordisk vandkraft og kan dermed blive en brik i et kommende ’supergrid’ for offshore vindkraft i Nordsøen. Parterne – som er svenske Vattenfall, de norske selskaber Agder Energi, E-CO og Lyse samt Scottish and Southern Energy – har i praksis stiftet et fælles selskab. Det skal i løbet af de næste tre til fire år undersøge teknik og økonomi omkring byggeri og drift af en jævnstrømsforbindelse (HVDC-kabel) med en overføringskapacitet på mellem 1.200 og 2.000 MW mellem Norge og Storbritannien. Ambitionen er, at kablet skal være i drift før 2020, hvor det bliver en direkte forbindelse mellem Vattenfalls hovedmarked, Sverige, og Storbritanien. Her er Vattenfall godt i gang med at bygge vedvarende energi-produktionsanlæg, især vindmøller. Konkret har selskabet rettigheder til at bygge op til 7.200 MW vindkraftkapacitet sammen med Scottish Power Renewables. j sw > > > > > Følg med i relanceringen af Version2 og deltag i debatten: version2.dk/blogs/ version21 Spørg specialisten - det er det sikreste S I K R I N G E R www.sikringer.dk - et T: +45 86 82 81 75 Tryktransmittere 45 56 06 56 Begejstring for ny havmøllepark energI En ny havvindmøllepark med 200 møller, som skal ligge på Kriegers Flak nær Møns Klint, bringer dansk vindkraft tilbage forrest i feltet af vindkraftnationer. Det mener i hvert fald brancheorganisationen Vindmølleindustrien. Udmeldingen kommer efter, at Klima- og energiminister Lykke Friis (V) i mandags over for TV2 Nyhederne bekræftede, at den nye vindmøllepark er på vej i udbud. Beslutningen om at bygge vindmølleparken falder på det helt rigtige tidspunkt, mener Vindmølleindustrien: »Med den skærpede globale konkurrence om at komme ind på markedet for havvind, som vi især ser fra briterne, men også Kina og USA, så kommer beslutningen om Kriegers Flak på det helt rigtige tidspunkt,« siger Jan Hylleberg, adm. dir. i Vindmølleindustrien, i en pressemeddelelse. Ifølge brancheorganisationen vil der frem til 2020 i de europæiske farvande blive bygget vindmøller, som tilsammen yder en effekt på 3.750 megawatt. Klima- og energiministeriet forventer, at vindmølleparken kommer til at koste et sted imellem 15 og 20 milliarder kroner, og at den vil stå færdig i 2017. j dar Kan landskabsarkitekter gøre det sjovere at være ung? Kan arkitekter skabe ro i klassen? Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 Bæredygtig Beton Konferencen · Musikhuset Aarhus · 22. marts 2011 Tilmeld dig nu Vær med når vi stiller skarpt på social ansvarlighed i offentligt byggeri. Hvem skal sikre udviklingen af bæredygtigt byggeri? Tilmelding på www.danskbeton.dk selskab Kan teknisk forvaltning skabe bedre badevand? Mød nytænkning og inspiration Bjarke Ingels, Arkitekt MAA, Stifter BIG – Bjarke Ingels Group Lone Wiggers, Arkitekt MAA, Partner, Arkitektfirmaet C.F. Møller Thomas Rau, Arkitekt, Stifter, Direktør Rau Architects, Amsterdam Jens Meinheit, ingeniør, Produktchef SF-kooperation, Bremen Oplev prisuddelingerne Bæredygtig Beton Prisen Betonelement-Prisen In-Situ Prisen Betonprisen 13 sensor slår alarm ved roskildesyge BIotek En ny sensor kan afsløre, hvis der er norovirus, der giver Roskildesyge, på hospitaler, i børnehaver eller på plejehjemmet, så personalet kan stoppe spredningen inden flere bliver ramt. Sensoren virker ved at indeholde antistoffer, som fanger og holder på virussen, mens øvrige partikler bliver frasorteret. Sensoren, der kan registrere helt ned til få nanogram, vejer herefter, om der er blevet fanget nogen viruspartikler. På få minutter kan sensoren således fortælle, om der er spor af den ekstremt smitsomme Roskildesyge i luften. Lige nu kan sensoren indsamle viruspartikler fra luften i et rum, men de svenske forskere bag opfindelsen håber, at de snart også kan detektere virussen direkte fra en person ved at veje de viruspartikler, der er i ens ånde. Sensoren er udviklet af forskere ved Sveriges største tekniske universitet, der bærer navnet Kungliga Tekniska högskolan (KTH), sammen med forskere fra Karolinska Institut og Linköping Universitet. j mbj
Page 1 and 2: vIDEN DNA-teknik har givet Lolita-f
Page 3 and 4: GRUNDFOSPRISEN 2011 - inden for det
Page 5 and 6: 60,0 55,0 50,0 Materialer 45,0 Mask
Page 7 and 8: HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikk
Page 9 and 10: YggeRI Af Christian Munch-Petersen
Page 11: Debat Vi har brug for prioriteringe
Page 15 and 16: saGen kort GeUs - De Nationale Geol
Page 17 and 18: ceedings of the Royal Society. Og k
Page 19 and 20: logistik Ingeniøren · 1. sektion
Page 21 and 22: obot skal pakke operationsudstyret
Page 23 and 24: 98 Nye joB Siemens Service engineer
Page 25 and 26: SERIE Til lands til vands og i luft
Page 27 and 28: Energize your future www.siemens.co
Page 29 and 30: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 31 and 32: nordsjælland/ForTsaT GEnEralForsam

Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?