Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

24 Ingeniøren · Karriere · 4. februar 2011 · Annonce KOLOFON: IDAvisen er medlemsinformation fra Ingeniørforeningen, IDA, og siderne redige - res af IDAs kommunikationsafdeling. Holdninger og synspunkter tegner foreningens politik og har ingen sammenhæng med bladet Ingeniøren i øvrigt. Ingeniøren er meningsmæssigt uafhængigt af IDA. Redaktør: Johs Krarup jkr@ida.dk Kalvebod Brygge 31-33, 1780 Kbh. V På sporet af temaåret Sundhedsteknologi er emnet for Ingeniørforeningens temaår 2011. Året skal bidrage til at sætte gange i en udvikling, der både hjælper brugerne, politikerne og skubber til en erhvervsudvikling Af Johs Krarup Sundhedsteknologien og herunder velfærdsteknologien er først lige ved at komme i gang. Der skal udvikles meget og det hurtigt, hvis vi skal være med til at sikre, at Danmark har en fremtrædende rolle. Samtidig er der mange barrierer, der skal overvindes på den ene eller anden måde. Ingeniørforeningens medlemmer har meget at byde på, når der skal sættes skub i udviklingen også den i erhvervsudvikling, som kan bidrage til løsningen af, hvad vi skal leve af i fremtidens Danmark. Styregruppen for temaåret søgte yderligere inspiration med et studiebesøg hos dels Region Syddanmarks Innovationscenter for Brugerdreven Innovation dels Teknologisk Instituts Carelab og Innovatorium for Robot- og Velfærdsteknologi, der har til huse i nabobygninger i Forskerparken i Odenses sydlige udkant. Innovation ”Brugerdreven innovation sætter fokus på, at det vigtigste er indholdet og hvad det kan bruges til og ikke nødvendigvis formen. Derudover sætter det også tankerne i gang omkring de tidsplaner som ligger for de nye sygehuse. Fx er den teknologiske udvikling langt nok i forhold til at bygge nyt lige nu? Hvordan sikres den fl eksibilitet, som gør, at vi kan blive klogere i hele processen og få det rigtige produkt til slut”, siger formanden for temaårets styregruppe, Trine Skou Tindborg. Samtidig opfordrer hun alle de medlemmer af Ingeniørforeningen, der interesserer sig for it-systemer, sensorer, robotter, telemedicin, intelligente bygninger, de nye superhospitaler, eksport og erhvervsfremme eller teknologiens udfordring af de traditionelle faggrænser, til at deltage i de arbejdsgrupper, der kommer til at præge temaåret og IDAs fremtidige holdninger på området. En del af arbejdet bliver at fi nde ud af, hvilke barrierer og problem- SYNSPUNKT Af Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd Ønsket om et godt arbejdsmiljø uden stress kommer ud som topscorer, når vi i IDA spørger medlemmerne, hvad der er værd at kæmpe for på arbejdsmarkedet i dag. Det illustrerer et af de helt store dilemmaer, som mange mennesker er fanget i: at balancere imellem begejstring og belastning i arbejdslivet. Begejstringen og engagementet skal bruges konstruktivt i jobbet, uden at belastningen tager over og resulterer i stress og udbrændthed. Fra vores medlemsundersøgelser ved vi, at tilfredshed med jobbet ikke kun afhænger af en attraktiv lønpakke, men også af udfordringer i jobbet, fl eksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og gode udviklingsmuligheder. Vi ved også, at ingeniørerne generelt er ▲ Trine Skou Tindborg, der er formand for temaårets styregruppe, i Teknologisk Instituts teknologiske lejlighed i Odense. I forgrunden en robotstøvsuger. (Foto: Nils Lund Pedersen) stillinger, der kan hæmme udviklingen. Og bagefter fi nde ud af, hvordan barriererne kan brydes ned og se, om der ikke fi ndes en teknisk løsning på problemerne. Meget tyder på, at brugerne af den nye teknologi er glade for den, fordi den som regel øger uafhængigheden. Kommunerne og regioner ved også godt, at der bliver behov for meget teknologi, når Mellem belastning og begejstring på arbejdsmarkedet en ganske tilfreds og meget loyal medarbejdergruppe med et meget lavt sygefravær. Til gengæld skal man være meget opmærksom på, at denne gruppe kan være særlig udsat for at gå ned med stress. Medlemmerne begejstres og engageres af spændende og krævende opgaver. De er i høj grad selvledende med et meget stort ansvar og en stor ansvarlighed, men også med ansvar for selv at sætte grænser. Risikoen for, at belastningen tager magten, og medarbejderne bliver stressede er derfor til stede Det er vores erfaring i IDA, at når vores medlemmer går ned med stress, så falder de meget hårdt - ofte med langvarige sygemeldinger til følge. En af de største udfordringer på ar- fremtidens stigende behov for pleje og omsorg skal klares. ”Potentialet er enormt. Tænk på, at der 20.000 danskere, der hvert år kontakter deres praktiserende læge mere end 50 gange. Hvis bare halvdelen af de kontakter kan undværes takket være brugen af den rette teknologi, vil meget være nået. Husk på, at når man kan fi nde ud af at betje- bejdsmarkedet i fremtiden bliver at balancere begejstring og belastning på arbejdspladserne. Alle faggrupper - men måske især de højtuddannede - vil blive udfordret på deres evne til at håndtere høje forventninger, krav til hurtighed og ufejlbarlighed samt evne til innovation og hurtig omstilling. Imidlertid kan hverken medarbejdere eller virksomheder undvære det kreative begejstringselement, som medarbejdernes helt centrale input er en vigtig del af. Derfor er det uhyre vigtigt, at både arbejdsgivere og medarbejdere er opmærksomme på og gode til at spotte faresignaler. Det er et fælles ansvar og i alles interesse at holde en god balance mellem begejstring og belastning. ne en vaskemaskine ved at dreje og trykke på knapper efter den rette dosering, så kan man også bruge meget anden teknologi. Det er ofte en barriere, at man tror at vide, hvad de ældre ikke kan”, konstaterer Trine Skou Tindborg. Store muligheder Besøget i Odense gav et glimt af de store muligheder, der ligger i teknologien. Meget er allerede taget i brug, meget mere skal udvikles og endnu mere skal produceres. Teknologisk Instituts Carelab har indrettet en lille lejlighed, hvor meget af den nuværende teknologi kan demonstreres for brugere på alle niveauer. Styregruppen for temaåret fi k demonstreret så forskellige ting som de efterhånden velkendte robotstøvsugere og en Giraff, der bedst kan sammenlignes med en selvkørende billedtelefon. ”Og vi hørte om en fi nsk meget, meget tynd sensor, der lægges ud under gulvtæppet. Sensoren måler trykket fra ens skridt, og hvis man snubler og bliver liggende på gulvet, registrerer den det og slår alarm. I Finland har det vist sig, at de ældre, der er dårligt gående, bliver mere trygge og derfor bevæger sig mere rundt, fordi de ikke længere risikerer at komme til at ligge i timevis, hvis de skulle være uheldige og falde”, siger Trine Skou Tindborg. Hun mener, at dette selvfølgelig også lægger op til en etisk debat omkring overvågning af borgerne på et generelt plan. Styregruppen så også japanske opfi ndelser som bidet version 2.0, den selvrensende ble og den elektroniske mademaskine. ”Det viste tydeligt, at der også er brug for mere samarbejde mellem dansk design og ingeniørerne, således at de ingeniørmæssige rigtige løsninger bliver mere indbydende og dermed kan sikre, at det visuelle ikke bliver en stor barriere for fremtidens teknologiske udbredelse ”, konstaterer Trine Skou Tindborg. FAKTA ● Læs mere om temaåret på ida.dk/sundhed2010 ● Vil du være med til at gøre temaåret ”Sundhedsteknologi 2020 – Engineering Life Care” endnu bedre, er du meget velkommen til at sende en mail til konsulent Marie Langskov – mla@ida.dk NOTER Mens vi venter OK forhandlingerne er præget af trængt økonomi og stilstand. IDA har været til forhandlinger hos alle de offentlige arbejdsgivere. På statens område har der desuden været sektorforhandlinger på erhvervsskole- og universitetsområdet. IDAs forhandlingsmøder passes ind i forhold til de øvrige organisationers forhandlinger. Således at der er fælles fodslag. Ikke bare i forhold til IDA, men helt generelt bærer arbejdsgivernes krav præg af ønsket om øgede frihedsgrader i forhold til fastsættelse af medarbejdernes af løn og arbejdstid. Det er på nuværende tidspunkt klart, at den forventede smalle økonomiske ramme er en fælles udfordring for alle. Hvis planerne holder, kan det forventes, at der vil være resultater på alle 3 offentlige områder i slutningen af februar 2011.
SERIE Til lands til vands og i luften Ingeniører har meget forskellige job – nogle lidt mere atypiske end andre. IDAvisen beretter om medlemmer, hvis daglige arbejdsdag er mindre på kontoret og mere på havet, blandt skyerne, i skoven eller i undergrunden. I jakkesæt og camouflage tøj Thomas Jørgensen laver kvalitets sensorer, der sikrer soldater mod bagholdsangreb og vejsidebomber – og udvikler på små radarer I dag har Thomas Jørgensen allerede trukket støvlerne på. Om lidt hopper udviklingsdirektøren i det varme camouflagetøj, han altid har hængende på Exensors kontor i Lund, og så er det af sted ud i den svenske skov – langt væk fra den ryddede sti. ”Jeg skal ud og træne med nogle kunder – høre deres feedback, så vi kan lave vores sensorer endnu bedre,” siger Thomas Jørgensen. Exensor laver akustiskeseismiske ground sensors til militæret. En sensor fra det svenske firma er på størrelse med en smal hånd og lægges ud, graves ned, droppes fra fly eller sættes op rundt om fx en camp eller en patrulje. Når nogle eller noget nærmer sig den helt camouflerede sensor, sender den et signal eller et billede til en computer, og soldaterne kan se hvem eller hvad, der nærmer sig. ”De forstærker tropper- nes mulighed for at holde øje med, hvad der sker i grøfter, bag buske og langs vejsider, og mindsker muligheden for bagholdsangreb. Vores sensorer er langt fra markedets billigste, men vi mener selv, de er de bedste. Bl.a. pga. størrelsen og fordi de er i stand til at filtrere naturlige alarmer - forårsaget af fx regn eller dyr - fra,” fortæller udviklingsdirektøren. Også generaler Exensors kunder er militære enheder i EU, Asien og Mellemøsten, og udover at være af sted i felten, går en del af Thomas Jørgensens arbejde også på at mødes med generaler, for som han siger - det nytter jo ikke, at soldaterne synes, vores sensorer er alle tiders, hvis generalen aldrig har hørt om dem. Og det samme gælder de politiske beslutningstagere på Christiansborg. ”Jeg tilbringer også en ▲ Thomas Jørgensen er også ude i terrænet for at kende sit produkt og møde kunderne. (Foto: Henrik Frydkjær) ■ Thomas Jørgensen ■ 51 år ■ Bopæl: Roskilde ■ Arbejdsplads: Udviklings-. direktør i Exensor, Lund, Sverige siden 2004 Tidl. bl.a. udviklingsingeniør hos Brüel & Kjær og Tellabs ■ Arbejdstid ca. 50 t/uge ■ 15 medarbejdere – udviklingsingeniører med svensk baggrund del af min arbejdstid i jakkesæt med at bearbejde den politiske beslutningskæde. Det er en lang og bureaukratisk proces at få noget igennem forsvarsforlig, finanslov og indkøbsorganisationer.” En radar fra BMW Det er snart syv år siden Thomas Jørgensen blev ansat som udviklingsdirektør i Exensor. Dengang var de 6 personer, og nu er de 50. Virksomheden har opkøbt et radionetværksfirma samt et radio- og optikfirma for at styrke sin position, og udviklingsdirektøren arbejder efter en meget klar målsætning. ”Vi skal være verdens bedste. Ganske enkelt. Den teknologi, vi ikke selv har, køber vi, og ellers lader vi os inspirere. Vi skal hele tiden følge med nye teknologier og lytte til kundernes behov,” siger han. Thomas Jørgensen fortæller, at en kampsoldat fx lige har fortalt, at når man løber meget i felten, har man ikke tid til at kigge på en pc samtidig. Og så må Exensor jo finde på noget til ham - måske noget til brystlommen eller til øret. Udviklingsdirektøren kan ikke gå mere i detaljer. Han tilføjer dog, at små radarer måske også er på vej ind i Exensors sortiment. ”Teknologi går både fra militær til civil og retur. Når en BMW fx nu kan fås med en radar i køleren, skal vi se på, om størrelse, pris og leveringsmuligheder er ved at være nede på et niveau, hvor radaren er en interessant komponent for os.” NOTER Ingeniøren · Karriere · 4.februar 2011 · Annonce Fælles fagteknisk løft ”Danmark uden fossile brændsler – en udfordring for ingeniørerne” hed arrangementet, som 9 af IDAs fagtekniske netværk samlede 100 deltagere til i Ingeniørhuset. Det lykkedes arrangørerne at sætte en fælles faglig dagsorden med klar adresse til den aktuelle diskussion om, hvordan Danmark stiller om til en fossilfri fremtid. Dagens ordstyrere var Anders Dyrelund og Marianne Nielsen, begge IDA Energi. Unge-udvalg Er du ung, og har du lyst til at planlægge IDA-arrangementer for andre yngre IDA-medlemmer? Vi er et velfungerede ungeudvalg, der planlægger arrangementer til unge under 40 år i hele Nordsjælland.Arrangementerne spænder vidt fra sociale til rent faglige arrangementer og virksomhedsbesøg. Vi har brug for flere kræfter. På grund af flytning til anden landsdel og udstationering til udlandet, har vi brug for flere kræfter. Har du lyst til at være med? Hvad kræver det af dig? Som udvalgsmedlem forventer vi, at du har en stor interesse i at "gøre noget for andre" - at du er et IDA-medlem med en posi- NYT FRA IDA NoRDSjæLLAND Den københavnske Metro og Cityringen Byggeteknisk gruppe får besøg af Jens Gravgaard fra Metroselskabet. Jens Gravgaard vil tale om Metroen og specielt den nye Cityring, hvor man er begyndt på udførelsesfasen. Den københavnske Metro er en bybane med 22 stationer, hvoraf ni underjordiske. Banen strækker sig fra Vanløse over Frederiksberg og Indre By til Christianshavn, hvor den deler sig i to baner til henholdsvis Vestamager gennem Ørestad og Københavns Lufthavn langs Amager Strandpark. Med Cityringen får København lige nu en helt ny Metrostrækning. Cityringen skal køre i tunneller under City, brokvartererne og Frederiksberg. Cityringen vil efter planen stå færdig i 2018 og får 17 underjordiske stationer. Cityringen bli- ”Ideen til konferencen opstod på et såkaldt klynge-netværksmøde sidste efterår. Her sagde Marianne og jeg, at vi godt ville stå for koordineringen af arrangementet, hvis de øvrige selskaber ville bakke op”, fortæller Anders Dyrelund. ”Udgangspunktet for konferencen var Klimakommissionens rapport, der jo kommer rundt om mange emner, og her var det netop naturligt at inddrage IDAs fagtekniske bredde i et møde som tiv tilgang til andre yngre IDA medlemmer. Du kan være studerende eller yngre kandidat. Du kan deltage i få udvalgsmøder om året alle holdt i Nordsjælland. Og du vil stå for gennemførelsen af mindst ét medlemsarrangement om året. Hvad får du? Du får gode oplevelser sammen med ligesindede. Du bliver en del af et godt og udvidet netværk. Du får udviklet dine kompetencer fx ledelsesmæssige, kreative, innovative og kommunikative. Arbejdet i udvalget er ulønnet, men rejse- og ver en 15,5 kilometer lange tunnelbane. Med Cityringen får København forbedret sin infrastruktur markant, da den nye Metrolinje vil kæde Københavns brokvarterer Østerbro, Nørrebro og Vesterbro sammen med Frederiksberg og Indre By. Det betyder, at beboere på Østerbro kan køre fra Trianglen til Enghave Plads på ti minutter, og borgere på Frederiksberg kan hoppe på Metroen og være på Rådhuspladsen blot seks minutter senere. En rundtur i Cityringen tager i alt 24 minutter. Mødested: Frederiksborg Centeret, Milnersvej 39, 3400 Hillerød. Se mere på ida.dk > Arrangementer > Ar. nr.122350 Byggeteknisk gruppe Nordsjælland IDA Nordsjælland Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding Spørgsmål til regionernes arrangementer: Gitte Halling,, telefon 3318 9702, gh@ida.dk 25 dette”, siger Marianne Nielsen, og tilføjer, at det har været meget positivt at arbejde sammen med de øvrige fagtekniske selskaber. Udover IDA Energi stod følgende bag konferencen: Energiteknisk gruppe i Nordjylland, Selskabet for Køleteknik, Selskabet for Grøn Teknologi, IDA Miljø, Selskabet for Bygge- og Anlægsteknik, Selskabet for Bygningsfysik, Byplan, Vej og Trafik, Selskab for Risikovurdering. oha@ida.dk mødeudgifter bliver dækket af IDA. Vil du vide mere – eller har du lyst til at være med? Så kontakt undertegnede på line@juul-pedersen.dk eller formand for IDA Nordsjælland Knud Melballe Olsen på nordsjalland@ida.dk Vi glæder os til at høre fra dig. Line Juul-Pedersen Formand for Nordsjællands regions ungeudvalg
Page 1 and 2: vIDEN DNA-teknik har givet Lolita-f
Page 3 and 4: GRUNDFOSPRISEN 2011 - inden for det
Page 5 and 6: 60,0 55,0 50,0 Materialer 45,0 Mask
Page 7 and 8: HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikk
Page 9 and 10: YggeRI Af Christian Munch-Petersen
Page 11 and 12: Debat Vi har brug for prioriteringe
Page 13 and 14: kort nyt Babyer født efter hjælp
Page 15 and 16: saGen kort GeUs - De Nationale Geol
Page 17 and 18: ceedings of the Royal Society. Og k
Page 19 and 20: logistik Ingeniøren · 1. sektion
Page 21 and 22: obot skal pakke operationsudstyret
Page 23: 98 Nye joB Siemens Service engineer
Page 27 and 28: Energize your future www.siemens.co
Page 29 and 30: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 31 and 32: nordsjælland/ForTsaT GEnEralForsam

Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?