Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

20 Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 TEKNOLOGI / transport / LOGIsTIK Flådestyring skal sætte en stopper for halvtomme lastbiler i DsV Verdens femtestørste transportvirksomhed, danske DSV, har erkendt, at effektiviseringer via ITS-teknologi er blevet det vigtigste middel til at udnytte selskabets 18.000 lastbiler langt bedre og hæve indtjeningen. LOGIsTIK Af Nicolai Østergaard nic@ing.dk Speditionsbranchen er langsomt begyndt at få øjnene op for intelligente trafiksystemer som et nødvendigt middel til at forbedre effektiviteten og hæve indtjeningen. Danske DSV, der er verdens femtestørste speditionsvirksomhed, forsøger nu at sætte gang i udviklingen og har etableret en afdeling, som blandt andet har til formål at hente nye teknologier til speditionssbranchen. De teknologier, som først kom til luftfarten og siden hen rederibranchen, skal nu hjælpe DSV med at få et præcist overblik over sine lastbiler. Kravene til de it-systemer, der skal understøtte planlægningen i speditionsbranchen, er dog anderledes komplekse end de systemer, der styrer skibe og fly. På en typisk arbejdsdag har DSV 16-18.000 lastbiler i drift på det europæiske vejnet. »Vores problem er, at ingen i virksomheden har et samlet overblik over de mange køretøjer. Det har den konsekvens, at vores speditører er milevidt fra at kunne udnytte materiellet så effektivt som muligt,« fortæller Annemarie Brorsen fra DSV. Med titel som head of business change management har hun ansvaret for at automatisere og optimere arbejdsgangene i DSV Road. »Vognmandsbranchen har generelt været et meget lavteknologisk miljø. For vognmændene har det handlet om at sende gods fra A til B så hurtigt som muligt. Ny teknologi? Nej tak, det gav bare flere omkostninger og forhøjede fragtraterne,« siger hun. Find nærmeste lastbil Annemarie Brorsen giver et eksempel på, hvor stort effektiviseringspotentialet i DSV egentlig er: »En trafikafdeling på kontoret i Brøndby kan mangle plads på en lastbil til noget gods fra Barcelona, mens en trafikafdeling på kontoret i Malmø samtidig sender en tom eller halvtom lastbil af sted fra samme by. Vi skal opbygge et it-værktøj, som kan hjælpe os til hurtigt at finde den nærmeste lastbil, når vi skal bruge den,« forklarer Annemarie Brorsen. Hun peger på, at virksomheden hvert år bruger milliarder på eksterne vognmænd, så hvis ny teknologi kan reducere DSV’s behov for lastbiler med blot én procent, vil der allerede være tale om meget store gevinster i forhold til den samlede omsætning. En af de ting, som skal afhjælpe problemet er capacity managementsystemet ‘PreCom’, et it-baseret planlægningsværktøj, der giver alle virksomhedens speditører information om aktive lastbilers position og kapacitet. DSV investerer netop nu i denne it-platform fra svenske PocketMobile, for at det for alvor skal blive muligt for virksomheden at høste de stordriftsfordele, som virksomhedens størrelse berettiger til. »Alle speditører i virksomheden skal kunne få adgang til information om, hvor de finder den nærmeste lastbil med ledig kapacitet. Men det er ikke det hele. Ud over at hjælpe speditøren med at placere godset på den rigtige lastbil skal det også hjælpe med at sikre, at hver enkelt trailer er ude at køre så meget som overhovedet muligt,« forklarer Annemarie Brorsen. Hun peger på, at mange trailere i dag holder stille i alt for lang tid mellem to transporter. Det skyldes, at speditørerne er forsigtige med at sende trailerne ud på korte ture af frygt for, at de ikke kommer retur igen, når der er brug for dem. Trailere kører for lidt »Nogle DSV-trailere kunne sagtens køre flere tusinde kilometer mere om året, hvis de var ude at køre hver dag og ikke stod stille flere dage om ugen,« siger Annemarie Brorsen. Forklaringen ligger i, at de trailere, som ankommer til en destination, for eksempel Holland, i begyndelsen af ugen, alt for ofte bliver placeret ubrugte på terminalen i to eller tre dage. Ingen speditører ønsker i mellemtiden at sende disse trailere ud på kortere transporter, fordi man mangler viden om, hvorvidt de vil kunne nå tilbage til Holland igen til torsdagfredag. Disse dage er nemlig de store eksportdage i Holland, hvor der er brug for alt disponibelt materiel. »Capacity management viser speditørerne ledig kapacitet på alle transporter samt oplysninger om transporternes destination, og hvilket tidspunkt alle transporter afgår og ankommer. Det vil betyde, at man kan sende en trailer af sted og samtidig have sikkerhed for, at den er tilbage på destinationen, når der er brug for den,« siger Annemarie Brorsen. GPS-udstyr på alle trailere Bare det at sikre, at it-systemerne kan følge hver enkelt trailer, bliver i sig selv en kæmpeopgave. Udgangspunktet for capacity mangement er, at hver enkelt trailer har GPS-udstyr, og sådan er situationen bestemt ikke i dag. DSV har ganske vist GPS-udstyr i 600 af de biler, som kører for den danske forretning, og det it-system, som styrer det, er leveret af Gate House. Men i betragtning af, at DSV afsender mere end én million forsendelser hver måned, er 600 lastbiler ikke meget. DSV har dog planer om at udstyre de trailere, som selskabet selv rå- der over, i alt 6.300, med GPS-udstyr. Og så begynder der for alvor at kunne komme gang i de it-baserede planlægningsværktøjer. Gammeldags teknologikultur Spørger man Annemarie Brorsen, hvorfor speditionsvirksomhederne generelt har været så dårlige til at bruge ny teknologi til at effektivisere driften, forklarer hun det bl.a. med, at lastbiltransporten er spredt ud på et utal at små og mellemstore virksomheder, som hver især ikke har magtet at løfte opgaven med at investere store summer i ny teknologi. Men der er også andre forklaringer, der hænger sammen med den særlige kultur i vognmandsbranchen. Selv i de store transportvirksomheder er det en del af kulturen, at man arbejder i små uafhængige afdelinger, hvor man passer sine specifikke kunder og sine specifikke køretøjer, som man skal få til at give overskud. »Men vi oplever nogle gange, at succes for den ene afdeling kommer til at ske på bekostning af den anden afdeling,« siger Annemarie Brorsen. »På den ene side er det DSV’s styrke, at vi har taget den oprindelige dynamiske og entreprenante vognmandskultur med over i en stor, global transportvirksomhed. Nu er udfordringen at beholde denne kultur samtidig med at vi optimerer vores arbejdsgange og øger effektiviteten via vores it-systemer,« konstaterer hun. j DsV INDFørEr caPacITy maNaGEmENT It-system: DSV valgte platformen PreCom fra den svenske virksomhed Pocket Mobile, som er ledende inden for mobile softwareløsninger til virksomheder med egen køretøjsflåde. Precom baserer sig på DSV’s eget ERPsystem CargoLink. Udrulningsplan for it-system: Pilotprojekt startede op i medio januar med inddragelse af fem-syv personer på DSV’s kontorer rundt omkring i Europa. Efterfølgende skal portalen udrulles til alle brugere. DSV forventer cirka 1.500 daglige logins på webportalen. Udrulningsplan for GPs-udstyr: Virksomheden har ikke endeligt besluttet at investere i GPS-udstyr på samtlige 6.300 trailere, som virksomheden ejer selv. Dette vil dog formentlig ske i løbet af 2011. Pris: Der er endnu ikke klarhed over prisen for at investere GPS-udstyr på 6.300 trailere. Eksterne vognmænd: Alle vognmænd, som DSV efterfølgende hyrer til transportopgaver på fast kontrakt skal herefter råde over GPS-udstyr på sine lastbiler og/eller trailere. DSV vil forsøge at hjælpe de eksterne vognmænd med GPS-udstyr i bilerne. TraNsPOrTGIGaNTEN DSV indfører i de kommende år et capacity management-system, der skal give speditørerne i alle lande overblik over lastbilflåden. Foto: polfoto
obot skal pakke operationsudstyret på Gentofte Hospital Om tre uger indvies verdens første fuldautomatiske sterilcentrallager på Gentofte Hospital. Systemet sparer hænder, men der er stadig plads til mere automation. LaGErrObOT Af Julie Ring-Hansen Holt jrh@ing.dk Thomas Kjellberg Christensens bil er fuld af legomænd og -klodser, som han kører frem og tilbage mellem Gentofte og Odense. De bliver nemlig brugt flittigt på de mange designmøder, han og en håndfuld projektmedarbejdere holder med udviklere fra Gibotech og Teknologisk Institut i forbindelse med etableringen af verdens første fuldautomatiske sterilcentrallager. Sterilcentralen ligger på Gentofte Hospital, og her vaskes og steriliseres alle de instrumenter, som bruges på hospitalets operationsstuer. »Gentofte Hospital ville gerne automatisere sig ud af gentagne, tunge arbejdsgange, og dér var sterilcentralen et oplagt projekt,« fortæller Thomas Kjellberg Christensen, der er hospitalets it-chef. Robot pakker kurvene Når systemet om tre uger er oppe at køre, skal det håndtere udstyr til over 100 operationer om dagen og kommer til at køre en kurv igennem på fem til ti minutter. Hasteordrer kan dog klares på et par minutter. Maksimalkapaciteten på anlægget er en såkaldt case-cart (vogn med plads til op til ni kurve) i minuttet. Det er først og fremmest selve håndteringen af ‘grundbakkerne’, der bliver automatiseret. Det vil sige den del af processen, der ligger efter steriliseringen i autoklaven, hvilket sker ved hjælp af damp, vakuum og tryk. Bakkerne bliver manuelt pakket og svøbt i et særligt papir, der kan tåle dampen, inden de kommer ind i autoklaven. Når den automatiserede proces om kort tid tager over, vil bakkerne efterfølgende automatisk blive kørt ud på et bånd og transporteret videre ud på deres plads i lageret. Ordresystemet holder styr på, hvilke bakker robotten skal samle i hver kurv og løfte ind på en case-cart. Grundbakkerne indeholder for eksempel en række sakse og tænger eller en boremaskine til en knæoperation. I hver kurv samles så de bakker, der skal bruges til den specifikke operation. Særlige kurve med få enkelte ting i pakkes fremover stadig manuelt, så helt fuldautomatisk bliver processen ikke. Men ellers har automatiseringen fjernet to sæt hænder fra denne del af processen, og de er blevet er- DEN jaPaNsKE rObOT står for at samle sæt af udstyr til de forskellige bakker, så de passer til den specifikke operation. Her set i en prøveopstilling. Vi har skullet bruge tid på at finde gaffatape med en særlig klister, som også er godkendt til sterile rum. Thomas Kjellberg Christensen På GENTOFTE HOsPITaLs sterilcentral vaskes og steriliseres alle de boremaskiner, tænger og andre instrumenter, som bruges på operationsstuerne. En robot skal nu holde styr på lageret. Fotos: Gibotech stattet af en japansk robot samt en såkaldt sky glide – et skinnesystem, der står for at transportere godset i det lavloftede kælderlokale. Udstyr med udløbsdato Hospitalet har fundet inspiration i industrien, men der findes ikke en egentlig, færdig teknologi til sterilcentraler, så det har Teknologisk Institut været med til at udvikle. Samtidig har Thomas Kjellberg Christensen og hans projekthold arbejdet tæt sammen med den fynske leverandør af industrielle løsninger Gibotech om, hvordan lageret skulle indrettes til 1.900 hyldepladser og 1.800 kurve, som alle har RFID-tags på, så de kan spores. Men selve lagerstyringen har ifølge Thomas Kjellberg Christensen ikke voldt problemer. Udfordringen har derimod ligget i at få listet al den viden, medarbejdere på lageret har om arbejdsprocesserne, ud af dem og dermed at få defineret ønskerne til systemet. »For eksempel var det nyt for os i itafdelingen, at der er en udløbsdato for steriliseringen af udstyret. Det skulle også tages med i beregningerne,« fortæller han. Da operationsudstyret kan betyde forskellen mellem liv og død, har procedurerne og kravet om patientsikkerhed været vigtige at få på plads – også i tilfælde af strømsvigt eller akutte situationer, hvor lagersystemet skal være i stand til at sætte disse ordrer forrest i køen. Men projektet har også budt på mere lavteknologiske udfordringer, som en it-chef normalt ikke skal forholde sig til: »Vi har skullet bruge en særlig FDA-godkendt silikonefuge til samtlige skruehuller og samlinger på anlægget. Og vi har skullet bruge tid på at finde gaffatape med en særlig klister, som også er godkendt til sterile rum. Det har været en udfordring at skulle tænke alle de forholdsregler ind i projektet,« siger Thomas Kjellberg Christensen Fremtidsdrømme Projektholdet har mange flere ideer til automation i sterilcentralen, men det bliver afgjort af økonomien i fremtiden. For eksempel vil it-chefen gerne automatisere pakkeprocessen og indføre visionsteknologi til at tjekke, om instrumenterne er rene. Men det har der indtil videre ikke været råd til, fortæller han. Til gengæld har der været masser af velvilje hos medarbejderne i flere forskellige afdelinger. »Det er umuligt at gennemføre sådan et projekt, uden at alle bakker op om det. For der er så mange regler på et hospital,« siger Thomas Kjellberg Christensen om projektet, der er støttet af ABT-Fonden (Anvendt Borgernær Teknologi). j Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 PrODUKTNyT 21 UlTRalydSSenSoReR Schneider Electrics nye ultralydssensorer fra OsiSense, registrerer transparente emner eller emner i forskellige materialer, farver og former, som ellers kan være vanskelige at detektere på et transportbånd. Ultrlydssensoren skulle give 100 procent sikker detektering af alle typer emner, hvor traditionelle fotoceller ofte må give op. Alle sensorer i OsiSense XX-serien har indbygget mikrochip og byder på indstillingsmuligheder, såsom præcis indstilling af detekteringsvindue med grænser for nær- og fjerndetektering. Programmet spænder bredt, da de forskellige sensorer har detekteringsafstande fra 10 cm og helt op til 8 meter. OsiSense XX leveres i tre cylindriske udgaver med diameter på 12, 18 eller 30 mm. Tlf. 44 20 70 00 www.schneider-electric.dk oPTiSke GaFFelSenSoReR Schneider Electric udvider og opgraderer OsiSense-sortimentet yderligere med en række nye optiske gaffelsensorer.OsiSenseprogrammet byder på sensorer til en lang række forskellige applikationer til for eksempel materialehåndtering,samlebånd og pakkemaskiner. Programmet omfatter både XUVR-serien, og den mere avancerede XUYF-serie. Schneider Electric har desuden en L-formet sensor, XUVA, der kan detektere emner på bredere transportbånd. OsiSense-programmet skulle blandt andet udmærke sig ved meget høje switchfrekvenser fra 4 og helt op til 10 kHz for den nye XUYF-lasersensor og XUVU-ultralydssensoren. Tlf. 44 20 70 00 www.schneider-electric.dk STePmoToReR B&R´s produktprogram er udvidet med nye stepmotorer – 80MPF serien – med 60 mm flange, 25 pct. mere holdemoment og 30 pct. mindre energitab. Stepmotorerne fra 80MPF serien skulle være godt egnet til maskiner med høje takttal, som inden for pakkeindustrien og fyldemaskiner.Pakningenomkringkuglelejerne sikrer en optimal tæthedsgrad og dermed god beskyttelse mod snavs og fugt. Den nye 80MPFserie har IP30 som standard, og benyttes et ekstra cover, kan der opnås en tæthedsgrad på IP65. Alt efter ønske kan 60 mm motorerne udstyres med enten en ABR encoder, en SSI encoder og/eller en motorbremse. Tlf. 63 15 30 80 www.br-automation.com
Page 1 and 2: vIDEN DNA-teknik har givet Lolita-f
Page 3 and 4: GRUNDFOSPRISEN 2011 - inden for det
Page 5 and 6: 60,0 55,0 50,0 Materialer 45,0 Mask
Page 7 and 8: HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikk
Page 9 and 10: YggeRI Af Christian Munch-Petersen
Page 11 and 12: Debat Vi har brug for prioriteringe
Page 13 and 14: kort nyt Babyer født efter hjælp
Page 15 and 16: saGen kort GeUs - De Nationale Geol
Page 17 and 18: ceedings of the Royal Society. Og k
Page 19: logistik Ingeniøren · 1. sektion
Page 23 and 24: 98 Nye joB Siemens Service engineer
Page 25 and 26: SERIE Til lands til vands og i luft
Page 27 and 28: Energize your future www.siemens.co
Page 29 and 30: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 31 and 32: nordsjælland/ForTsaT GEnEralForsam

Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?