Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook
Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook
Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
ceedings of the Royal Society. Og<br />
konklusionen? Nabokov havde ret.<br />
Alle sommerfuglene nedstammede<br />
<strong>fra</strong> en fælles forfader, der levede<br />
for 10 millioner år siden. De var kommet<br />
<strong>fra</strong> Asien til Chile af fem omgange,<br />
sandsynligvis via Beringstrædet,<br />
konkluderer Naomi Pierce og hendes<br />
kolleger.<br />
»Vi har ikke decideret bevist teorien<br />
men fundet virkelig gode data, der underbygger<br />
hans komplekse hypotese<br />
om disse sommerfugles oprindelse og<br />
udvikling,« siger Naomi Pierce.<br />
Hun påpeger, at Nabokovs russiske<br />
skoling måske har givet ham et brugbart<br />
perspektiv for netop det felt, han<br />
beskæftigede sig med inden for sommerfuglenes<br />
verden.<br />
»Hans baggrund gav ham en god<br />
position for at genkende karakteristika<br />
i Den Nye Verdens sommerfugle,<br />
der mindede ham om deres artsfæller<br />
i Den Gamle Verden,« fortsætter<br />
Pierce og kalder ham en usædvanligt<br />
indsigtsfuld systematiker.<br />
»Han kunne være nået videre til store<br />
ting i biologi, var han ikke kørt ind<br />
på det litterære sidespor,« siger hun.<br />
Men netop dette sidespor – og den<br />
deraf følgende berømmelse – er den<br />
eneste grund til, at medier <strong>fra</strong> New<br />
York Times til Ingeniøren interesserer<br />
sig for Pierces resultater, mener<br />
kurator ved Danmarks Naturhistoriske<br />
Museum Niels Peder Kristensen.<br />
»Hun underspiller i hvert fald ikke<br />
vigtigheden af sit arbejde. Det er der<br />
glæden og fordelene ved litterær inspiration er intet<br />
sammenlignet med henrykkelsen ved at opdage et<br />
nyt organ under mikroskopet. Vladimir Nabokov<br />
en hAnsoMMerFugl af slægten Lycaeides. Foto: Vlad Dinca en hAn af Andes-sommerfuglen Madeleinea koa. Foto: Roger Vila<br />
soMMerFugle I Bølger<br />
Polyommatus<br />
4 5<br />
2 3<br />
1<br />
1. 10,7 mio. år siden<br />
2. 9,3 mio. år siden<br />
3. 2,4 mio. år siden<br />
4. 1,1 mio. år siden<br />
5. 1 mio. år siden<br />
Vacciniina<br />
Agriades<br />
Lycaeides<br />
Icarica plebulina<br />
Neotropisk<br />
Polyommatus<br />
slægt<br />
selvfølgelig ingen af os, der gør. Men<br />
havde det ikke været for Nabokovs<br />
navn, var denne forskning næppe<br />
blevet kendt uden for en ganske snæver<br />
kreds af sommerfugleforskere,«<br />
siger han.<br />
Niels Peder Kristensen er ikke specialiseret<br />
i blåsommerfugle, men det<br />
er der heller ikke andre i Nordeuropa,<br />
der er, vurderer han. Sommerfugle<br />
generelt er han derimod en af landets<br />
førende autoriteter inden for.<br />
»Det er selvfølgelig rigtigt, at man<br />
på Nabokovs tid ikke havde så meget<br />
værktøj i kassen som i dag. Han havde<br />
alene de anatomiske kendetegn at<br />
gå efter, hvor man i dag ved hjælp af<br />
DNA-sekventering kan rekonstruere<br />
udviklingsforløb med noget større<br />
sikkerhed. Men DNA-sekventering<br />
en IcArIcIA<br />
AcMon-hAn,<br />
først beskrevet af<br />
Vladimir Nabokov<br />
i 1944.<br />
Foto: Roger Vila<br />
analyserne viser, at hver af Nabokovs fem<br />
bølger af blåsommerfugle ganske rigtigt nedstammer<br />
<strong>fra</strong> hver sin asiatiske forfader, der<br />
sandsynligvis tog turen til amerika via Beringstrædet.<br />
den neotropiske slægtsgruppe ankom<br />
for knap 11 millioner år siden, og som<br />
Nabokov forudså, er det disse, der i<br />
dag lever i mellem- og sydamerika.<br />
de fire yngre grupper, icarica-<br />
Plebulina, Lycaeides, agriades<br />
og Vacciniina, ankom for<br />
mellem 1 og mere end 9<br />
millioner år siden og har i<br />
dag spredt sig i hele<br />
Nordamerika.<br />
er altså ikke ensbetydende med, at<br />
man med fuld sikkerhed har fundet<br />
den rigtige forklaring,« fortsætter<br />
han.<br />
Niels Peder Kristensen pointerer,<br />
at ikke alle grene af stamtavlen<br />
er lige velfunderede. På afhandlingens<br />
figur 3 side 5 ser<br />
man eksempelvis et stamtræ med<br />
mange grene. Har en gren et tal<br />
mindre end 100, betyder det, at den<br />
ikke er særlig godt understøttet i den<br />
molekylære analyse, forklarer han.<br />
Og dem er der en del af.<br />
»Så man skal ikke tro, det her er sikkert<br />
og uangribeligt. Men i øjeblikket<br />
er det det bedste bud, vi har på en forklaring<br />
– og jo, det understøtter da, at<br />
Nabokov på et mere overfladisk<br />
grundlag i det store og hele har ramt<br />
hovedlinjerne rigtigt,« siger han.<br />
Niels Peder Kristensen karakteriserer<br />
Naomi Pierces afhandling som én<br />
brik i en stor mosaik. Han påpeger, at<br />
de blåsommerfugle, Naomi Pierce har<br />
beskrevet, er en forholdsvis lille gruppe.<br />
Det anslås, at der er 400 arter i hendes<br />
slægtssektion og til sammenligning<br />
er der over 5.000 arter i hele blåsommerfuglefamilien,<br />
155.000 beskrevne<br />
sommerfuglearter, og sandsynligvis<br />
i omegnen af en halv million<br />
sommerfuglearter i alt.<br />
»Men det er en fin afhandling, og i<br />
virkeligheden er det lige præcis, hvad<br />
systematisk biologi går ud på: At lægge<br />
alle de bittesmå sten i mosaikken<br />
derude på plads én ad gangen.« j<br />
Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011<br />
meta scieNce<br />
Af Robin Engelhardt<br />
Journalist på Ingeniøren<br />
roe@ing.dk<br />
Facadebogen<br />
17<br />
FacEbook burde vel egentlig hedde Facadebook. Ikke en<br />
eneste af mine venner græder eller er kede af det på deres<br />
billeder. Ikke en eneste fortæller om en personlig ulykke<br />
eller om en eksistentiel krise. De eneste hints om en<br />
mulig depression får man, når der er <strong>fra</strong>vær, eller når en<br />
ven en gang imellem linker til en musikvideo af Tricky eller<br />
Joy Division. Så kan man få lov at føle det, der ikke bliver<br />
sagt.<br />
PH.d.-studERENdE alExaNdER JoRdaN <strong>fra</strong> Stanford University<br />
bemærkede det også. Han så, hvordan en ven fik<br />
det dårligt af at surfe blandt seje statusopdateringer og<br />
supercoole attituder. Jo mere tid han brugte på sine venners<br />
perfekte liv, jo mere ondt gjorde det på ham. Som<br />
klikkende dråber af flydende kviksølv flød smerten af at<br />
se de andres lykke sammen til endnu større dråber, indtil<br />
hans selvværd var helt opløst.<br />
JoRdaN lavEdE EN uNdERsøgElsE for at finde ud af, om<br />
Facebook og andre sociale medier vitterlig kan få os til at<br />
føle os værre, end vi ellers ville have gjort. Hypotesen var,<br />
at en ubevidst social norm om at være happy online får os<br />
til at underestimere, hvor dårligt andre har det i virkeligheden,<br />
hvilket så resulterer i, at vi får det dårligere med<br />
os selv.<br />
HaN bad 63 studERENdE <strong>fra</strong> sit fakultet om at beskrive<br />
deres egne og nære venners seneste negative og positive<br />
følelsesmæssige oplevelser og hvorvidt de forsøgte<br />
at skjule dem. Det viste sig rigtig nok, at de studerende<br />
har en tendens til at fremhæve<br />
det gode og skjule det mindre<br />
gode. Det viste sig også, at de tror,<br />
Facadebogen<br />
er (...) god til at<br />
pushe en historie<br />
eller give et<br />
blæret pip,<br />
men komplet<br />
uegnet til at<br />
finde lykken.<br />
at deres venner har det bedre end<br />
dem selv. I et opfølgende eksperiment<br />
med 104 studenter var der<br />
klar korrelation mellem, hvordan<br />
de tolkede deres venners emotionelle<br />
situation og egen ditto. Jo<br />
mere man tror, at andre er ovenud<br />
lykkelige, jo dårligere har man<br />
det med sig selv. Jo mere realistisk<br />
et billede man har af andre,<br />
jo mindre svært har man det med<br />
sig selv. (Der er dog en mulighed<br />
for en alternativ tolkning: Jo dårligere<br />
man har det med sig selv, jo<br />
mere tror man, at de andre har det<br />
skidegodt.)<br />
voREs tENdENs til at overvurdere andres lykke er selvfølgelig<br />
ikke noget nyt. Egentlig burde det ikke være nogen<br />
svær kognitiv opgave at slutte sig til, at når man selv skjuler<br />
sine negative emotioner i en social sammenhæng, så<br />
gør andre det nok også. Og at man derfor slet ikke er så<br />
alene i ensomheden. Psykologer mener, at misforståelsen<br />
skyldes det, de kalder ‘fundamental attribution error’<br />
– altså tendensen til at glemme den kontekst, hvori en adfærd<br />
skal fortolkes. I et offentligt rum handler det om at<br />
smile og være glad, med den logiske følge, at det man ikke<br />
ser, stadig kan være der.<br />
MEN dEt kaN væRE svært, når man sidder alene med facadebogen.<br />
Her er venner pudset blanke som forsiden af<br />
et modeblad, og det er umuligt at finde de små ridser i lakken,<br />
der tidligere altid fjernede angsten for selv at være en<br />
taber. I de sociale medier er vi ‘alene sammen’, som sociologen<br />
Sherry Turkle <strong>fra</strong> MIT siger, hele tiden i gang med<br />
at optimere vores profil til ‘max cool’. Facadebogen er et<br />
personaliseret sladdermagasin, hvor forfatter og hovedrolleindehaver<br />
er en og samme person. God til at pushe<br />
en historie eller give et blæret pip, men komplet uegnet<br />
til at finde lykken. Og så er den også blevet noget mere: en<br />
perfekt petriskål for sociologer og deres mærkelige eksperimenter<br />
på os andre. j