Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

4 Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 FOKUS Lavenergibyggeri ensidigt fokus på lavenergi kan koste dyrt OPFØRELSEN: 8% Fødevarer Alle lige fra byrådspolitikere Andet til projekterende ingeniører Service og arkitekter vil gerne gøre at ventilationsbehov og brugstid kan være meget anderledes end i et standardbyggeri. Men samtidig er bygningsreglementet fyldt med kompo- Set over hele levetiden ligger den største klimabelastning for et hospital i alle de varer og services, der bliver indkøbt. Medicin, mad og uniformer udgør 55 procent af klimabelastningen, mens drift og vedligehold af bygninger kommende hospitaler Transport så bæredygtige som muligt. Men Materialer de gode intentioner kan føre nentkrav til vinduers isoleringsevne, byggeriets tæthed DRIFT osv. Og OG det VEDLIGEHOLD hjælper ikke nødvendigvis på AF et BYGNINGER: hospitals 27% energiforbrug, som overvejende ud- Drift og vedligehold af bygninger: 27% – og herunder af alt det maskineri, der er på et hospital – udgør den næststørste post på 27 procent. Selve opførelsen af hospitalet udgør kun 8 procent til mindre bæredygtighed. gøres af køling og andre processer. af belastningen. erialerByggerI Maskiner Fornuft eller ej? Af Ulrik Andersen ula@ing.dk Energi Bliver et sygehus bæredygtigt af at Derfor sætter flere rådgivere nu spørgsmåltegn ved fornuften i at stille lavenergikrav til sygehuse. Opførelse: 8% man skærer 25 procent af energifor- »Vi gør en meget stor indsats for at bruget til bygningsdriften? Det lader fokusere på en meget lille del af ener- det til, at en del lokalpolitikere er Andet overbevist om – men det kan paragiforbruget,« siger Klaus Bræmer- Jensen fra Alectia, som er en del af Andet: 12% doksalt nok vise sig at øge klimabe- Service lastningen for nogle af de nye syge- rådgiverkonsortiet på Det Nye Universitetshospital i Aarhus. huse og ombygninger, Transport der for en pris At der virkelig er tale om en lille del på 41,4 mia. kr skal bygges frem mod af energiforbruget og hospitalets kli- 2020. mabelastning, viser en beregning, For ifølge flere ingeniørrådgivere og forskere adskiller hospitalerne sig som rådgivningsvirksomheden Niras har lavet for Region Syddanmark, der Drift og vedligehold af så markant fra boliger og almindelige erhvervsbyggerier, at det risikerer at gøre mere skade end gavn for kli- bygger nyt hospital i Odense. Den del af klimabelastningen, som reguleres gennem lavenergikravene, bygninger: 24% OPFØRELSEN: 8% Halvdelen er Fødevarer omfattet af BR Service Transport Andet Energi maet, hvis der stilles lavenergikrav til materialer sygehusbyggerierne. Som f.eks. i Aarhus, hvor kommu- udgør kun to procent af den samlede klimabelastning og besparelsespotentialet er kun mellem tre og seks pro- Energi Materialer energi nalpolitikerne kræver, at det nye uni- transport versitetshospital i Skejby skal leve op til de energikrav, der kommer til at cent af den samlede Drift belastning. af hospitals- Det største potentiale services: for reduktioner 66% i anlægsfasen ligger faktisk i at minimere Opførelse: 10% Andet Maskiner BetOn BelaSter ByggerIet fødevarer gælde i 2015. Og i København, hvor andet Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital står over for store udvidelser, i Kø- service ge, hvor region 60,0 Sjælland har placeret deres ‘supersygehus’ og i Hillerød. maskiner I de kommuner 55,0 kræver byrådspoli- brugen af CO2-tunge byggematerialer Service som stål og beton og ved at købe udstyr med et lavt strømforbrug. »På et hospital er der simpelthen så Transport mange processer, som bare skal Samlet køre: besparelsespotentiale på 25% af ... Renrum, scannere og serverrum. Og Materialer Beton, asfalt og mineraluld er nogle af de helt store kilder til CO2-emissioner fra anlægsfasen. Beton er på grund af DRIFT de OG anvendte VEDLIGEHOLD mængder særlig Drift proble- og vedligehold AF BYGNINGER: matisk. Derfor 27% kan der være af store bygninger: 27% tikerne nemlig allerede i dag, at nye det nytter ikke noget at lave et energi- klima-gevinster ved at minimere byggerier skal 50,0 leve op til 2015-kravene for at minimere bygningernes og kommunens 45,0 CO2-belastning. Og fordi lokalpolitikerne har pålagt deres 40,0 embedsmænd at skrive lavenergikravene ind i alle nye lokalplaner, så 35,0 kommer kravene automatisk til at gælde for de % nye 30,0hospitaler. »Lidt provokerende kan man overveje, om man 25,0 skal se hospitalerne optimeret rum omkring en scanner, brugen og vælge de mindst CO2- der i sig selv er hamrende ineffektiv. Maskiner producerende typer. Vi er nødt til at starte med processer- Materialer ne,« mener Peter Noyé fra Niras. Set over hele hospitalets levetid kan Energi Opførelse: 8% den største reduktion i klimabelastningen faktisk hentes ved at stille krav til leverandører om, at de skal reducere deres CO2-udslip. Ad den vej Byggeforsker: vi stirrer os Andet: blinde 12% Andet kan sygehusene ifølge Niras skære som unikabyggerier, hvor bygningsreglementets 20,0 energikrav ikke kan bruges. Hvis man kan vise, at man kan opnå mere 15,0 bæredygtighed ved at 16,5 procent af deres samlede klimabelastning i de første ti år af byggeriets levetid – over hele levetiden er potentialet væsentligt større. I 30 år har der været fokus Service på at nedsætte varmefor- Transport bruget i bygninger, men i ke mindst apparaturer som computere og fjernsyn. »Vi har brugt 30 år på at minimere varmeforbruget i vores bygninger, og For i takt med, at samfundet har udviklet sig til et vidensamfund, har vi i et stort omfang proppet it-udstyr og -installationer ind i bygningerne. gøre andre ting, skal man så ikke gø- 10,0 re det?« spørger Peter Noyé fra Niras, som er bygherrerådgiver for Region 5,0 Syddanmark på det nye universitetshospital i Odense. 0,0 Designet til andre bygninger Lavenergikravene er nemlig designet I Aarhus Kommune kan Thomas Brun godt se problemet, men fra hans stol er der ikke meget, som kommunen kan gøre ved det: »Jeg er også stærkt i tvivl om, hvorvidt det kan betale sig at isolere så meget, men lavenergiklasse 2015-kravene forventes at blive generelle krav om dag udgør det kun en lille procentdel af bygningers samlede energiforbrug. Derfor skal fokus flyttes til helheden for at spare på energi og materialer mindske CO2-udledningen, det er blevet reduceret betragteligt. Men alle andre områder er vokset stort set uændret de sidste 30 år,« siger seniorforsker Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), der har kigget på danskernes varmeog elforbrug. Ifølge ham er elforbruget steget Og hvor elforbruget i bygninger slet ikke blev reguleret før 2006, er det i Drift og dag kun en mindre del af det, som vedligehold reguleres. bygninger: 2 Ud over at det giver et højt elforHalvdelen omfattet af brug, kan det også give store indeklimamæssige problemer på grund af varmeafgivelse fra apparaterne. til bygninger, der ikke bliver brugt så intenst som et hospital, der er åbent 24 timer i døgnet og stiller endda meget skrappe krav til udluftning, lysniveauer og maskinelt beredskab. Man slukker ikke bare for en scanner, selvom den ikke er i brug i et par timer, for den er også længe om at starte op igen. Lavenergikravene i det seneste byg- fire år, så både vi og projektgruppen bliver overhalet af udviklingen.« I Aalborg og Københavns Kommuner vil man derimod vente og se, hvad der viser sig at være den mindst klimabelastende teknologi i stedet for straks at kræve lavenergibyggeri. »Vi har en fælles interesse i at nedsætte energiforbruget så meget som muligt. Jeg kan ikke se andet, end at vi mener energi seniorforsker Rob Marsh fra SBi. transport fødevarer ByggerI Af andet Freja Czajkowski frc@ing.dk Danmark service har i mange år haft fokus på maskiner energibesparelse i bygninger, men lovgivningen har haft problemer med med mindst 0,5 procent hvert år de For at få bugt med indeklimaproble- sidste 20-30 år. Imens Drift er varmefor- af hospitals- merne, skal der så laves nogle andre bruget dalet i takt med, services: at huse 66% er ble- tiltag, og på den måde bliver der Opførelse vet bedre isoleret, og vi har fået mere brugt endnu mere el. Så hvis der miljøvenlige opvarmningsmetoder. kommer et større fokus på elforbru- Derfor skal fokus flyttes, så energibeget, vil det give store CO2-besparelser stemmelserne ikke kun omfatter var- på alle aspekter. meforbrug, men også så meget af Samlet besparelsespotentiale på 25% af ... bygningens elforbrug som muligt. Kun 20 pct. går til opvarmning »Vi har en lovgivning, der sætter I boliger fordeler varmeforbruget og ningsreglement tager i nogen grad er villige til at lytte til rådgiverne,« si- at følge med udviklingen. For i dag er nogle grænser for, hvad man kigger elforbruget sig således, at 35 procent højde for, at nogle bygninger er fyldt ger Lise Palm, der er områdechef i Kø- det ikke længere opvarmning af hu- på, og hvis man kun har fokus på én af energien bliver brugt til opvarm- med meget strømforbrugende og derbenhavns Kommunes Teknik og Milse, der er den største energi sluger. ting, kan det godt være, vi tager nogle ning af huset og af brugsvandet, med meget kølekrævende udstyr, og jøforvaltning. j Det er belysning, installationer og ik- forkerte beslutninger,« siger han. mens 65 procent bliver brugt på ap- DRIFT AF HOSPITALS- SERVICES: 55% Opførelsen Energi Drift og vedligehold af bygninger Drift af hospitalsservices Materialer Maskiner Transport Service Andet Energi DRIFT AF HOSPITALS- SERVICES: 55% Samlet KlImaBelaStnIng Drift af hospitalsservices: 55%
60,0 55,0 50,0 Materialer 45,0 Maskiner 40,0 35,0 % 30,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 % 30,0 25,0 20,0 15,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Opførelsen Drift og vedligehold af bygninger Drift af hospitalsservices 10,0 5,0 på varmeforbruget 0,0 Opførelsen Transport Drift og vedligehold af bygninger Service Andet Drift af hospitalsservices parater, belysning og tekniske installationer. Hvis man derimod kigger på kontorbygninger, er forskellen mere markant. 20 procent går til opvarmning, mens 80 procent går til el og især it-udstyr. »Hvis du medregner elforbruget til apparaturer og installationer, så udgør det størstedelen af elforbruget,« siger Rob Marsh. Hvad skal der gøres for at ændre på det? »Det er et spørgsmål om at have fokus på de ting i byggeprocessen, som man ikke kan regulere gennem lovgivning. Der er en del faste installationer, som er en del af bygningen, men som ikke bliver reguleret af energibestemmelserne. Det er for eksempel CTS-installationer (Central Tilstandskontrol og Styring, red.). Det elforbrug kan være rigtig højt i nogle bygninger. Så er der også it-systemer i bygninger, og det bliver der heller ikke stillet nogen krav til, selv- Energi DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF BYGNINGER: 27% elFOrBrUg I KOntOrer vOKSer KraFtIgt zs,.vXCVBlX materialer Primærenergiforbrug for nybyggede energi boliger fra 1975 til 2005: transport Primærenergiforbrug kWh/m 2 200 150 100 50 elFOrBrUg Materialer BOn’er Ud 0 1975 1985 1995 2005 Varmeforbrug Elforbrug om det er faste installationer,« siger Rob Marsh. I rigtig mange nye boliger bliver belysning for eksempel præinstalleret i form af halogenlamper i badevæ- materialer energi Materialer DRIFT AF HOSPITALS- SERVICES: 55% transport OPFØRELSEN: 8% fødevarer Fødevarer andet Drift og Energi vedligehold serviceaf bygninger: 24% maskiner Halvdelen er omfattet af BR Andet Drift af hospitalsservices: 66% Opførelse: 10% Materialer Kilde: niras for region Syddanmark Elforbrug er kilden til 55 procent af emissionerne inden for drift og vedligehold af bygninger og apparatur, mens fjernvarme udgør 17 procent, og gas- Drift og vedligehold forbruget udgør af bygninger: 3 27% procent. Opførelse: 8% Andet: 12% Materialer Samlet besparelsespotentiale på 25% af ... fødevarer andet service maskiner Primærenergiforbrug for nybyggede kontorer fra 1975 til 2005: 200 150 100 50 Fødevarer Maskiner DRIFT AF HOSPITALS- SERVICES: 55% Maskiner Energi Andet Service Transport Energi Andet Service Transport Drift af hospitalsservices: 55% Service Transport Energi Andet Service Transport 0 1975 1985 1995 2005 relse og køkken, og selvom de er en del af bygningsprocessen, bliver der ikke stillet krav om regulering. Skal vi så udvide de energimærkninger, som allerede eksisterer? Materialer Maskiner Materialer Maskiner IndKøB er aFgørende Transport DRIFT OG VEDLIGEHOLD AF BYGNINGER: 27% Energi Ingeniøren · 1. sektion · 4. februar 2011 Drift og vedligehold af bygninger: 27% Niras’ beregninger viser, at hospitaler potentielt kan skære 25 procent af deres klimabelastning. Diagrammet Opførelse: her 8% viser, hvor man kan hente de 25 pct. Den største CO2-besparelse får man ved at stille krav til leverandører til hospitaler om, at de hvert år skal reducere Andet: deres klimabelastning 12% med eksempelvis et par procent. Metoden bruges af den amerikanske supermarkedskæde Walmart. Ved alene at fokusere på lavenergikrav ville man højst opnå en besparelse på omkring 12 procent af det fulde besparelsespotentiale. Drift og vedligehold af bygninger: 24% Halvdelen er omfattet af BR Drift af hospitalsservices: 66% Service Andet Opførelse: 10% Transport Energi Beregningerne fra Niras viser overraskende, at langt den største DRIFT OG VEDLIGEHOLD klimabelastning kommer fra AF indkøb BYGNINGER: 27% af medicin, uniformer og forskellige services. Medicinalvarer og medicinsk udstyr alene er kilde til over 10 procent af belastningen. danSKe hOSpItaler Kan BrUge Walmart-metOden Samlet besparelsespotentiale på 25% af ... Drift og vedligehold af bygninger: 27% Opførelse: 8% Andet: 12% »Der er et krav til nye bygninger Drift og vedligehold af bygninger: 24% Halvdelen er omfattet af BR Danmark er rimelig langt fremme på om, at de skal energimærkes. Man det her område i forhold til andre lan- kunne godt bruge samme system til de,« siger Rob Marsh. mange Drift af de af andre hospitals- elinstallationer i Og det generelle problem er, at vi bygningen, services: så vi får 66% et mærknings- mangler viden på området Opførelse: – vi har 10% system,« siger Rob Marsh. meget lidt viden om elforbrug i vores Han forklarer, at indkøb af compu- bygninger. tere og andre el-apparater dog kan Dog mener han, at det største pro- være lidt sværere at regulere. blem er de større bygningstyper så- Hvad andet kan man gøre? som kontorbygninger og forsknings- »Det kræver sikkert, Samlet at man besparelsespotentiale har lidt og undervisningsbygninger, på 25% af ... da der større samarbejde mellem forskelli- særligt mangler viden på det område, ge institutioner. For når vi snakker samtidig med at elforbruget er så energibesparelser i bygninger, er det højt. typisk varmeog ventilationsbran- Rob Marsh håber på, at der komchen, som er meget dominerende, mer mere debat på energispareområ- mens el- og it-ingeniører ikke har det, så man i stedet for kun at fokuse- spillet den store rolle. Det kunne være på varmeforbrug, får flere faktorer re interessant, hvis vi fik de andre fag ind i energibestemmelserne. Men involveret,« siger han. han tror, det kommer til at tage tid. Er der nogen erfaringer i andre lande, »Vi har haft 30 år til at få styr på som vi kan lære af? varmeforbruget i bygninger. Og det »De andre EU-lande er i gang med kan godt være det kommer til at tage samme proces, som Danmark er i li- 10-15 år, før vi kan får styr på det ge nu, da energibestemmelserne samlede elforbrug,« siger Rob stammer fra et EU-direktiv. Men Marsh. j 5 Drif se Drift af servic
Page 1 and 2: vIDEN DNA-teknik har givet Lolita-f
Page 3: GRUNDFOSPRISEN 2011 - inden for det
Page 7 and 8: HVOR MEGET KAN DU SPARE? Det er ikk
Page 9 and 10: YggeRI Af Christian Munch-Petersen
Page 11 and 12: Debat Vi har brug for prioriteringe
Page 13 and 14: kort nyt Babyer født efter hjælp
Page 15 and 16: saGen kort GeUs - De Nationale Geol
Page 17 and 18: ceedings of the Royal Society. Og k
Page 19 and 20: logistik Ingeniøren · 1. sektion
Page 21 and 22: obot skal pakke operationsudstyret
Page 23 and 24: 98 Nye joB Siemens Service engineer
Page 25 and 26: SERIE Til lands til vands og i luft
Page 27 and 28: Energize your future www.siemens.co
Page 29 and 30: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 31 and 32: nordsjælland/ForTsaT GEnEralForsam

Unødigt energispild fra nye hospitaler - LiveBook

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?