Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

derfor som disse.Hvad angår de tre første udsagn,er gennemsnittene udregnet
for de enkelte partiers medlemmer under ét (angivet i rækken med
„alle“).Derudover er der foretaget en opdeling efter medlemmernes aktivitetsniveau,hvor
kriteriet er det samme som i kapitel 6.Hvad angår det sidste
udsagn,er tallene udregnet separat for mænd og kvinder.
De to første udsagn drejer sig om indførelse af urafstemninger samt om en
eventuel øget anvendelse af informationsteknologi.Vi går ud fra,at medlemmer,der
i øvrigt ikke vil være særligt aktive,får en nemmere mulighed for at
øve indflydelse ved at stemme ved en urafstemning om kandidatopstilling.
Ligeledes vil et elektronisk debatforum give nogle muligheder, der ikke
kræver nær så megen tid som den,der må afses til at gå til møder i partiet.De
traditionelt mere passive medlemmers indflydelse vil således potentielt kunne
styrkes ved øget anvendelse af informationsteknologi og urafstemninger
– men naturligvis på bekostning af traditionelt mere aktive medlemmers og
tillidsfolks indflydelse.Flere medlemmer får dermed mulighed for at deltage
og udøve indflydelse.
Da det ikke er alle partier, der bruger urafstemninger, er det interessant at
se på,om der er forskel mellem partierne med hensyn til medlemmernes
syn på brugen af urafstemninger.Det kan på den ene side forventes,at medlemmer
i de partier, der har indført urafstemninger, er mere positive end
medlemmerne i de andre partier.På den anden side kan det også være,at de
passive medlemmer i de andre partier er interesserede i at få denne mulighed
for „nem“ deltagelse og dermed en eller anden grad af indflydelse.
Der er blandt de vesteuropæiske partier en tendens til i øget omfang at
anvende urafstemninger ved opstilling af kandidater (Scarrow et al., 2000;
Bille, 2001). I Danmark er urafstemninger obligatoriske ved opstilling af
kandidater i Enhedslisten,SF,Socialdemokratiet og CD,mens de er valgfrie i
Det RadikaleVenstre ogVenstre (i Enhedslisten er afstemningen dog kun
vejledende for årsmødets endelige beslutning om kandidatopstillingen).
Såfremt ingen af de opstillede kandidater opnår et tilstrækkeligt flertal på
kongressen,skal urafstemninger også anvendes ved valg af formand i Socialdemokratiet.
Derudover har partierne mulighed for lokalt at vedtage at
afholde urafstemninger.
Det fremgår af første række i tabel 5.2,at der er størst tilslutning til anvendelse
af urafstemninger i Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF, mens
der er mindst tilslutning i Det Radikale Venstre,Venstre og Det Konservative
Folkeparti.Tendensen er – på nær i Dansk Folkeparti,hvor medlemmerne
støtter ideen om urafstemninger, selv om de ikke anvendes i partiet – at
111