Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

og hvis synspunkter de gerne vil være med til at fremme ved også at gå ind i
det pågældende parti (Laustrup, 2002).
Sådanne begrundelser minder på mange punkter også om de væsentligste
af de begrundelser,der blev identificeret i kapitel 3.Der plejer altid at komme
flere nyindmeldelser i forbindelse med valg,men stigningen i antallet af
nyindmeldte partimedlemmer var ekstra stor efter valgene i 2001. Oplagte
forklaringer er, at regeringsskiftet var så markant,at regeringen pressede på
med gennemførelsen af sit højtprofilerede 100-dages-reformprogram,og at
dens parlamentariske afhængighed af Dansk Folkeparti har været så tydelig.
Det spændende i relation til den foreliggende undersøgelse er imidlertid,
at denne relativt kraftige strøm af nyindmeldelser understreger,at medlemstallet
i partierne ikke behøver være noget,der bare går ned og ned.Hvert år
er der en hel del, der melder sig ind i partierne, og selv om der normalt har
været endnu flere,der forsvinder fra medlemslisterne,så er det værd at notere
sig,at der fortsat er ikke så helt få,der har lyst til at melde sig ind – og det
blev så ekstra understreget i vinteren 2001-02.
Spørgsmålet er imidlertid, hvordan partierne tager den udfordring op,
som det er at få nye medlemmer – hvad gør man for at sikre, at de også bliver
et aktiv for partierne på lidt længere sigt, herunder i første omgang at
de også er medlemmer til næste år? Flere ting kunne desværre tyde på, at
partierne på lokalt plan ikke har været gode nok til at tage sig af de nye
medlemmer, ligesom en del af de nye „medlemmer“ heller ikke har været
gode til at få betalt deres kontingent, da opkrævningen kom. Så måske var
der alligevel ikke så meget at glæde sig over, som man i første omgang troede?
HVAD VISTE UNDERSØGELSEN OM
P ARTIERNES MEDLEMMER?
Det første hovedspørgsmål, undersøgelsen tog op, var, hvem partiernes
medlemmer egentlig er, om de kan siges at være repræsentative for vælgerne,
hvorfor de i sin tid meldte sig ind, og hvad de mener om politik. Disse
emner blev behandlet i kapitlerne 2, 3 og 6.
Her så vi først på de to hovedformer for repræsentativitet – social repræsentativitet
og holdnings- eller meningsrepræsentativitet – og fokuserede i
den empiriske underbygning i kapitel 2 på den sociale repræsentativitet.For
eksempel er kvinderne trods deres markant ændrede rolle i samfundet fortsat
svagere repræsenteret blandt partimedlemmerne end mændene. Partier-
187