Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet bakker medlemmerne omvendt op om ledelsens lydhørhed over for vælgerne.Når nogle medlemmer er enige i udsagnet,kan det som nævnt skyldes,at de oplever,at andre medlemmer har holdninger,der ikke svarer til vælgernes. En oplagt forventning er,at det er de mindre aktive medlemmer,der har opfattelsen af,at de mere aktive medlemmer „presser“ politikerne til at gå ind for en politik,der ikke appellerer til vælgerne.Betragtes tallene for de tre aktivitetsgrupper,ser man da også en markant tendens til,at de passive medlemmer er mere enige i udsagnet end de aktive.Tallene forVenstre og Socialdemokratiet er igen illustrative.Blandt disse partiers passive medlemmer er der en overvejende grad af enighed i udsagnet,mens der er en overvejende grad af uenighed både blandt de lidt aktive og de aktive medlemmer.Om der også er politiske holdningsforskelle mellem de passive medlemmer,der ønsker mere lydhørhed for vælgernes end for medlemmernes synspunkter,og de aktive medlemmer,er et af de spørgsmål,der tages op i kapitel 6. Det fjerde udsagn i tabel 5.2 vedrører kønskvotering.Danske partier har kun i begrænset omfang benyttet sig af kønskvotering.SF og Socialdemokratiet brugte kønskvotering henholdsvis 1977-1996 og 1983-1996 ved besættelse af interne poster i partierne,og henholdsvis 1988-1990 og 1988- 1996 ved opstilling til offentlige valg (bortset fra folketingsvalg i Socialdemokratiet) (Christensen,1999:75-77).Socialdemokratiet har fortsat kønskvotering ved hovedbestyrelsens nedsættelse af udvalg (mindst 40 pct.),samtidig med at partiets love henstiller til reel ligestilling ved besættelse af både interne og udpegede poster. Hvad angår udsagnet om kønskvotering, er det oplagt at forvente,at kvinder i højere grad finder,at kønskvotering er nødvendig,fordi det er dem,der er underrepræsenterede. Ses alle partier under ét,er der ikke opbakning til øget brug af kønskvotering, hverken blandt mandlige eller kvindelige medlemmer. Der er dog nogle interessante forskelle partierne imellem. Således er det i særlig grad i Det Radikale Venstre,CD,Venstre og Det Konservative Folkeparti,at der er modstand mod kønskvotering,hvorimod der faktisk er en lille overvægt af positivt indstillede i Socialdemokratiet.I Socialdemokratiet er der sågar en – om end ganske svag – overvejende positiv indstilling blandt de mandlige medlemmer.I øvrigt er det i alle partierne de kvindelige medlemmer,der er mest positive over for kønskvotering.Det skal også bemærkes,at det er i de to partier,der faktisk har anvendt eller anvender kønskvotering,altså Socialdemokratiet og SF,at der blandt kvinderne er størst opbakning til kønskvotering,om end den langtfra er massiv. 113
Denne gennemgang af fire områder, hvor partierne eventuelt kan ændre deres interne organisation fører frem til den konklusion,at der generelt er opbakning til øget anvendelse af urafstemninger og af elektronisk post og Internet.På den anden side er der ikke opbakning til kønskvotering.Endvidere er det kun blandt de passive medlemmer,at der er opbakning til,at partiernes ledelse lytter mere til vælgerne end til medlemmerne,og det er endda langtfra sådan i alle partierne. HVEM SKAL FINANSIERE P ARTIERNE? Partiernes finansiering er et væsentligt tema i en analyse af deres interne organisation. For partierne selv bliver finansieringen sandsynligvis også mere og mere interessant, blandt andet på grund af udsigterne til at valgkampene i stigende grad vil blive kapitalintensive. Derfor er det i en undersøgelse af medlemmernes syn på organisatoriske aspekter også relevant at inddrage deres syn på finansieringen. I Danmark har de politiske partier udviklet sig fra at være primært medlemsfinansierede til overvejende at være statsstøttede.Selv i de partier,der er mindst afhængige af den offentlige partistøtte – Kristeligt Folkeparti,Socialdemokratiet,Enhedslisten,Det Konservative Folkeparti ogVenstre – udgjorde den i 1999 mellem 50 og 62 pct.af indtægterne.Blandt de øvrige partier – SF, Det RadikaleVenstre, CD og Dansk Folkeparti – udgjorde den offentlige støtte mellem 72 og 89 pct. af indtægterne i 1999 (Pedersen, 2003a:Kapitel 10). Partiernes stigende afhængighed af den offentlige støtte har dog langtfra vakt udelt begejstring hverken i befolkningen eller blandt partierne.Senest var der heftig debat om emnet i forbindelse med vedtagelsen af forhøjelse af partistøtten i 1995. I Dansk Folkepartis partiprogram hedder det endda, at den offentlige partistøtte bør afskaffes. Der foreligger en del viden om partiernes officielle holdninger til og behov for partistøtte (den offentlige såvel som den private),blandt andet fra debatter i Folketinget (Bille, 1997).Der har imidlertid ikke tidligere været gennemført analyser af medlemmernes syn på spørgsmålet. Tabel 5.3 giver tallene for medlemmernes holdninger til to udsagn om partiernes væsentligste indtægtskilder, nemlig den offentlige partistøtte og fagforeningernes og erhvervsorganisationernes økonomiske støtte. Der er generel opbakning til,at fagforeningers og erhvervsorganisationers økonomiske støtte til partier bør afskaffes. For alle medlemmer under ét er gennemsnitsscoren 19. Det mest interessante er, at der i alle partier bortset fra 114
Page 2 and 3:
partierne s medlemmer
Page 4 and 5:
Redigeret af Lars Bille og Jørgen
Page 6 and 7:
FORORD Hermed fremlægges hovedresu
Page 8 and 9:
INDHOLD kapitel 1. Den danske parti
Page 10 and 11:
kapite l 1 DEN DANSKE PARTIMODELS F
Page 12 and 13:
F I G U R 1.2. Medlemsudviklingen 1
Page 14 and 15:
F I G U R 1.4. Organisationsprocent
Page 16 and 17:
Indholdet i den traditionelle fores
Page 18 and 19:
hovedet at deltage i partierne,hvis
Page 20 and 21:
Hvorledes partierne udvikler sig or
Page 22 and 23:
Ser vi i et demokratiteoretisk pers
Page 24 and 25:
ej heller i at inddrage befolkninge
Page 26 and 27:
og rationaliteten bag indmeldelsen
Page 28 and 29:
mer).For hvert af de øvrige seks p
Page 30 and 31:
læggende træk fra massepartitypen
Page 32 and 33:
tis ideal,risikerer de politiske pa
Page 34 and 35:
TAB E L 2.2. Kønsfordelingen. Pct.
Page 36 and 37:
TAB E L 2.3. Aldersfordelingen. Pct
Page 38 and 39:
TAB E L 2.4. Skolegang. Pct. MEDLEM
Page 40 and 41:
gående uddannelse (dvs. over fire
Page 42 and 43:
En af de væsentlige samfundsforand
Page 44 and 45:
mæssigt dominerer partiernes medle
Page 46 and 47:
uddannelsesniveauet er højere, men
Page 48 and 49:
Spørgsmålet er, hvor stor forskel
Page 50 and 51:
Nie, 1972).Denne tilgang spillede e
Page 52 and 53:
TAB E L 3.1. 1 Medlemmerne efter
Page 54 and 55:
Hvis man tror, at man som medlem af
Page 56 and 57:
partiet tilsyneladende også spille
Page 58 and 59:
indebærer jo som regel også,at ma
Page 60 and 61:
efter dem, der handler om deltagels
Page 62 and 63:
eslutningen. På den anden side kan
Page 64 and 65: største partier i lokalpolitikken
Page 66 and 67: selektivt incitament,idet partiorga
Page 68 and 69: som politisk socialiseringsagent er
Page 70 and 71: I Enhedslisten, Kristeligt Folkepar
Page 72 and 73: AFSLUTNING Den helt centrale konklu
Page 74 and 75: kapite l 4 PARTIMEDLEMMERNES AKTIVI
Page 76 and 77: TAB E L 4.1. Medlemmernes månedlig
Page 78 and 79: direkte relateret til valgkampe; de
Page 80 and 81: En tillidspost i et parti er ikke e
Page 82 and 83: tagelsen.Det fremgår af tabel 4.3,
Page 84 and 85: med til at udbrede viden om partiet
Page 86 and 87: klart over gennemsnittet.Dette er f
Page 88 and 89: 307).Tabel 4.5 viser, at mellem hve
Page 90 and 91: eksponering i elektroniske medier s
Page 92 and 93: ventes nye medlemmer at være mindr
Page 94 and 95: unge,når det drejer sig om at give
Page 96 and 97: lemmer er mest aktive,er medlemmer
Page 98 and 99: 17 pct. af partimedlemmerne, at de
Page 100 and 101: dem,der er blevet mindre aktive (sv
Page 102 and 103: grad af deltagelse og vitalitet. P
Page 104 and 105: kapite l 5 MEDLEMSROLLEN OG DET INT
Page 106 and 107: Vi vil ikke vurdere partierne med h
Page 108 and 109: situationer,hvor det,set fra det me
Page 110 and 111: andre medlemmers evner (og indirekt
Page 112 and 113: derfor som disse.Hvad angår de tre
Page 116 and 117: Socialdemokratiet er en overvejende
Page 118 and 119: MEDLEMMERNES HOLDNING TIL DERES EGE
Page 120 and 121: påstanden.Det kunne tyde på,at de
Page 122 and 123: Det første udsagn i tabel 5.5 indf
Page 124 and 125: ningsproces.De øvrige partier, hvo
Page 126 and 127: opstille en forventning, der peger
Page 128 and 129: fortrinsvist profilerer sig på i o
Page 130 and 131: Det antal timer,som medlemmerne har
Page 132 and 133: Medlemmernes uddannelse, aktivitets
Page 134 and 135: F I G U R 6.1. Modsatrettede virkni
Page 136 and 137: TAB E L 6.1. Holdningsprofiler for
Page 138 and 139: I tiden efter folketingsvalget i 19
Page 140 and 141: TAB E L 6.2. Placeringen af partime
Page 142 and 143: F I G U R 6.3. Opdelingen i klynger
Page 144 and 145: Ved klynge 4 og 5 har man ikke læn
Page 146 and 147: eral i alle henseender.Klynge 6 kom
Page 148 and 149: lev der i dette kapitel peget på,a
Page 150 and 151: skal vente at finde mellem vælgern
Page 152 and 153: F I G U R 6.5. Penge til Miljø. -1
Page 154 and 155: F I G U R 6.8. Misbrug af sociale y
Page 156 and 157: FIG U R 6 . 1 1 . Penge til folkepe
Page 158 and 159: stemningen er der naturligvis ved a
Page 160 and 161: såvel den konkrete politik som det
Page 162 and 163: Pilene i figuren indikerer, at der
Page 164 and 165:
ger derfor har anvendt spørgsmål,
Page 166 and 167:
F I G U R 7.3. Vigtige aspekter af
Page 168 and 169:
F I G U R 7.4. Oversigt over hovedd
Page 170 and 171:
stat.For alligevel at finde de borg
Page 172 and 173:
Kompleksiteten i demokratiet og i h
Page 174 and 175:
TAB E L 7.3. Den valgte demokratimo
Page 176 and 177:
I forskellige sociale grupper er de
Page 178 and 179:
TAB E L 7.6. Medlemmernes gennemsni
Page 180 and 181:
TILLIDEN TIL P ARTIER - P ARTIERNES
Page 182 and 183:
Når de forskellige grupper af medl
Page 184 and 185:
TAB E L 7.1 1 . Svarfordeling og pr
Page 186 and 187:
Danske Folkepartis medlemmer,hvor u
Page 188 and 189:
og hvis synspunkter de gerne vil v
Page 190 and 191:
Begrundelserne var gennemgående v
Page 192 and 193:
tilbageværende medlemmer giver ogs
Page 194 and 195:
FREMTIDENS P ARTIER: FORANDRING ELL
Page 196 and 197:
til at ligge i dén politiske vægt
Page 198 and 199:
overvejet at melde sig ud, mens de
Page 200 and 201:
de unge er under alle omstændighed
Page 202 and 203:
temaer,der blev peget på ovenfor,o
Page 204 and 205:
fremadrettet perspektiv.Udvælgelse
Page 206 and 207:
Så når det i den svenske debatbog
Page 208 and 209:
LITTERATUR Andersen, Johannes (1990
Page 210 and 211:
Hansen, Bernhard (1999). A Rational
Page 212 and 213:
Pitkin, Hannah F. (1967). The Conce
Page 214 and 215:
OM FORFATTERNE lar s bille Lektor o
Page 216 and 217:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
Page 218:
Helle Porsdam (2002). Fra pax ameri
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?