Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

overvejet at melde sig ud, mens de konservative, SF og Socialdemokratiet
har flest, der ikke er tilfredse med deres medlemskab, og flest, der har overvejet
at melde sig ud.
Man skal dog være opmærksom på,at der altid har været og altid vil være
en vis medlemsgennemstrømning i partierne, og derfor er det ikke særligt
overraskende, at vi har fundet nogle, der har overvejet at melde sig ud.Og
den andel,der har overvejet udmeldelse, er faktisk ikke afgørende forskellig
fra den andel,der overvejede det i 1990 (Elklit, 1991: 69, 74).
Disse forskelle mellem partierne med hensyn til medlemmernes grad af
tilfredshed bliver yderligere interessante,hvis det samtidigt betænkes,at to af
de partier,der har forholdsvis flest utilfredse medlemmer,også har forholdsvis
flest medlemmer over 60. Socialdemokraterne og de konservative vil
derfor i de kommende år være dobbelt udsat for at miste medlemmer, idet
det jo ikke uden videre er de ældste medlemmer,der er mest utilfredse.
Det andet tema, der blev nævnt ovenfor, vedrører repræsentativitetsproblematikken.
I relation til valgdeltagelse og partivalg har man somme tider
set på, om forklaringen på de konstaterede variationer var forskelle i livscyklus
(for eksempel i relation til unges lave valgdeltagelse, som ofte er blevet
set som et mindre problem,hvis de bare på et senere tidspunkt giver sig
til at stemme),eller om forklaringen var forskelle mellem generationerne og
deres politiske holdninger og adfærdsmønstre.
Generationsforklaringen hænger sammen med,om de opvoksende generationer
i de perioder, hvor de blev politisk bevidste og gradvist begyndte
at stemme, var udsat for forholdsvis ens påvirkninger, som mere grundlæggende
prægede deres verdenssyn og dermed deres politiske orientering,om
ikke i resten af livet,så dog i en ganske lang periode.
Meget tyder på,at generationsforklaringen er mest relevant,når vi ser på
partimedlemskabs udvikling over tid,selv om livscyklusforklaringen tilsyneladende
også spiller en vis – om end mindre – rolle (Elklit, 1991: 70;
Andersen, 1993: 55).Der er dog ingen tvivl om,at underrepræsentationen af
de unge og yngre aldersgrupper er særligt alvorlig,når man vurderer partiernes
situation – og legitimitet – i et fremtidsperspektiv.
De dagliglivserfaringer, den ansvarlighed og det engagement,som mange
unge kunne bringe frem til partierne, hvis man virkelig bestræbte sig på „at
få fat i dem“,ville kunne være et godt udgangspunkt for på en og samme tid
at få forbedret den socioøkonomiske og den holdningsmæssige repræsentativitet,få
styrket partiernes legitimitet og få bredt grundlaget for udvælgelse
af fremtidens politiske ledere mere ud,end tilfældet er nu.
197