Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

temaer,der blev peget på ovenfor,og som også drejer sig om,hvorvidt partierne
selv er på vej til at ændre sig – er vi på vej mod nye partityper?
I den sammenhæng må partierne som nævnt forholde sig til, hvad både
aktuelle og potentielle medlemmer har af behov og interesser,og hvad de vil
kunne bidrage med. Heri ligger udfordringen for partierne og deres ledelser.
Men det er også en udfordring til borgerne/vælgerne: Hvad vil de med
partierne? Hvilken type partier vil de have:Medie- og marketingsorienterede
partier,der styres af en elite,der kun fokuserer på at få så mange stemmer
som muligt,eller medlemsbaserede partier,hvor medlemmerne trods alt har
indflydelse på i hvert fald kandidatopstillingen og partiets overordnede politik
– og måske også mere end det,hvis de vil have det?
Hvis man – dvs.både partierne og borgerne – ikke vil (eller kan) tage den
udfordring op, ja,så er der en række nedadgående kurver, der vil fortsætte
deres triste forløb,partierne vil få endnu sværere ved at rekruttere almindelige,engagerede
samfundsborgere som medlemmer,og en udvikling i retning
af partimedlemskab primært som karrierevej må forudses.Mange vil måske
sige,at sådan er det allerede,men det kom dog ikke frem hverken i kapitel 3
eller i Bernhard Hansens (2002a) mere dybtgående analyse. Men det betyder
jo ikke,at det ikke er et af de mulige fremtidsscenarier,man er nødt til at
forestille sig.
Partierne har et image-problem,også selv om det måske er en anelse mindre
i Danmark end i Norge og Sverige (Heidar & Saglie, 2002: 41-42;
Petersson et al., 2000: 74-75),og der er i hvert fald ikke nogen udsigt til,at
det vil kunne løses med et snuptag.Måske har der også tidligere været problemer
med de enkelte partiers image, men forskellen i forhold til tidligere
er, at det er blevet mere generelt,og at alle tendenser synes at pege i retning
af en fortsættelse af denne udvikling.
Man kan på den baggrund spørge, om partierne ikke er interesseret i at
have medlemmer? Her er spørgsmålet retorisk,men stiller man det direkte
til partierne, svarer de naturligvis,at de naturligvis er interesseret i at have
medlemmer – og helst mange medlemmer.Men hvis det er rigtigt,at partierne
er interesseret i at have medlemmer og drage nytte af deres aktiviteter
og indsigt, så ved de tilsyneladende ikke, hvad de skal gøre. De hvervekampagner,
der gennemføres fra tid til anden, har i hvert fald ikke løst nogen
problemer.
Måske ville det være værd at forsøge sig mere med direkte og aktiv personlig
kontakt både med interesserede, potentielle medlemmer og med
nyindmeldte. Det drejer sig i det hele taget om opfølgning, engagement
201