Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

efter dem, der handler om deltagelse i den politiske proces, og endelig de
begrundelser,der knytter sig til partiets ideologi (og altså ikke den konkrete
politik).Vi følger herWhiteley et al.(1994: 84),der argumenterer for, at den
ideologiske begrundelse – i modsætning til den begrundelse, der har med
den konkrete politik at gøre – mere afspejler et ønske hos de pågældende
om at være sammen med ligesindede for at dyrke og udvikle deres politiske
overbevisning (som for eksempel de kirkegængere, der deltager i gudstjenesten
både for at give udtryk for deres tro og for at være en del af
menighedens fællesskab). Når vi ikke har placeret de ideologiske begrundelser
blandt de kollektive incitamenter, er forklaringen også, at vi her har
ønsket først og fremmest at have de begrundelser,der havde med partiernes
mere konkrete politik at gøre, uanset om det var med en landspolitisk eller
en lokalpolitisk drejning.
Hvis vi først ser på alle partimedlemmer under ét (altså kolonnen yderst til
højre), er der især to begrundelser, som var væsentlige. Det er dels partiets
ideologi, som anføres af hele 54 pct., dels det generelle ønske om at støtte
partiet,som nævnes af 46 pct.
Den vægtning af svarene, vi har foretaget for at kunne udtale os om situationen
for alle partimedlemmerne under ét, bygger som nævnt sidst i kapitel
1 på, hvor mange medlemmer hvert enkelt parti har. Svarene fra medlemmerne
af de to store partier,Venstre og Socialdemokratiet, vejer derfor
tungest,da disse to partier tilsammen har flere medlemmer end alle de øvrige
tilsammen, og tallene for alle partimedlemmer under ét vil derfor typisk
ligge tættere på tallene forVenstre og Socialdemokratiet end på tallene for
de øvrige partier.
Mere end halvdelen af alle danske partimedlemmer gav altså udtryk for,at
deres partis ideologi var en af bevæggrundene til at melde sig ind i netop dét
parti.Det forekommer at være en stor andel,og det er da også klart flere end
i de engelske og norske (Heidar & Saglie, 2002) undersøgelser.En del af forklaringen
på denne forskel er utvivlsomt, at de danske partimedlemmer
kunne anføre flere begrundelser,så det er ikke nemt at foretage en ordentlig
sammenligning.
Men hertil kommer,at vi går ud fra,at partiets generelle image også spillede
en rolle, fordi det kan være vanskeligt at skille fra ideologien, ligesom
ønsket om at komme sammen med ligesindede også kan have spillet ind –
hvorved svaret jo lapper over med de selektive procesincitamenter. For de
pågældende var det altså ikke nødvendigvis kun partiets grundlæggende
samfundssyn (ideologi i snæver forstand), der spillede en væsentlig rolle for
59