Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

En tillidspost i et parti er ikke en aktivitet på linje med de øvrige aktivitetstyper,idet der netop er tale om en „post“ og ikke en „aktivitet“,men ud fra en antagelse om, at en tillidspost indebærer partiarbejde, er den alligevel taget med i tabellen.Danske partier er primært organiseret efter et hierarkisk princip,og tillidsposter er derfor vigtige for at opretholde det repræsentative system i partierne.Det fremgår af tabel 4.3,at omkring en femtedel af partiernes medlemmer har en tillidspost. Andelen er størst i CD, SF og Det RadikaleVenstre,lavest i Kristeligt Folkeparti ogVenstre.Disse poster spænder fra sekretær eller formand i den lokale partiforening til medlem af hovedbestyrelsen eller partiformand. Møder er i sagens natur en væsentlig aktivitet i partierne.De bidrager til at opretholde partiernes organisation,men de gør det også muligt for partimedlemmerne at deltage i forskellige politiske og organisatoriske beslutninger. I tabel 4.3 vises,i hvilket omfang partimedlemmerne inden for de seneste fem år har deltaget i et møde.Det kan enten være i deres lokale partiforening eller som delegeret ved partiets årsmøde/landsmøde/kongres/landsråd.Lidt mere end en tredjedel har ikke deltaget i ét eneste møde inden for de seneste fem år. De konservative medlemmer er de mest aktive mødedeltagere,mens medlemmerne af Kristeligt Folkeparti er mindst aktive, hvilket passer godt med, at Kristeligt Folkepartis medlemmer i det hele taget er meget lidt aktive. Hvis der ses på møder på forskellige niveauer, er der en naturlig tendens til, at jo højere niveau i partiet mødet foregår på, jo mindre andel af partimedlemmerne deltager. At flere medlemmer deltager lokalt end på det nationale niveau af partiorganisationen hænger både sammen med, at det kræver mere at deltage på det nationale niveau,og at det ikke er alle de medlemmer, der gerne vil, som har mulighed for at deltage på det nationale niveau. Samtidig er der også mange flere muligheder for at deltage i lokale og regionale møder. Det er ikke kun interessant at vide,hvor mange medlemmer der deltager i de forskellige partiarrangementer,men også hvordan de deltager i aktiviteterne.Derfor blev der også spurgt,om medlemmerne har taget ordet på møderne,hvad der viser noget om intensiteten i deltagelsen.Der er forskel på passivt at deltage i et møde og aktivt at deltage ved også at tage ordet.Medlemmer, der blot er til stede,giver ikke den feedback til partiet,som det ellers er en fordel af få,når politiske spørgsmål eller spørgsmål om kandidatnominering er på dagsordenen.En sammenligning mellem første og femte række i tabel 4.3 viser, at der i de fleste partier er markant færre medlemmer, der har taget 79
ordet på et møde,end der har deltaget i det.Forskellene er mindst i Enhedslisten,SF og CD,og ganske store i Venstre,Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti. Det tyder alt i alt på aktiv mødedeltagelse af en bredere kreds af medlemmer i de tre førstnævnte end i de tre sidstnævnte partier. Sammenlignet med tallene fra det lokale og regionale niveau,er der færre, der er aktive ved at tage ordet på årsmødet/kongressen/landsmødet, idet mellem hver sjette og hver anden af deltagerne har taget ordet på partiets årsmøde/kongres/landsmøde (svarfordeling ikke vist).Det kan man forvente, for det første fordi der er begrænset taletid på disse møder på nationalt niveau, mens der kan være flere møder på lokal, kreds- og amtsforeningsniveau. For det andet kræver det mere at stille sig op foran en forsamling af op til måske 1.500 medlemmer end at tale ved et lokalt møde, hvor antallet af deltagere er meget lavere – måske endda kun nogle ganske få personer.At en tredjedel af alle partimedlemmer inden for de seneste fem år ikke har deltaget i en så traditionel aktivitet som partimøder, betyder naturligvis, at de ikke har haft indflydelse på eller har kunnet komme med gode ideer som bidrag til de beslutninger,der er truffet på disse møder. Selv om møder er en traditionel og vigtig del af det politiske liv i partierne,er der også andre måder,hvorpå medlemmerne mellem valg kan deltage i partiarbejdet.Medlemmernes deltagelse i udvalgsarbejde, arbejdsgrupper og lign.er ligesom deres deltagelse ved formuleringen af politiske forslag til vedtagelse i partiet udtryk for den aktive deltagelse i politikformuleringen, som er en af de traditionelle partiopgaver.Den fjerde række i tabel 4.3 viser, hvor mange der har deltaget i en arbejdsgruppe.Mellem 52 pct.og 15 pct.af partiernes medlemmer har deltaget i arbejdsgrupper, og igen er deltagelsen højest på venstrefløjen og lavest i Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti.I alle partier er der faktisk flere, der har deltaget i arbejdsgrupper, end der har været med til at formulere politiske forslag. Samlet set er det en fjerdedel af partimedlemmerne, der siger, at de er med til at formulere politiske forslag (Hermansen et al., 2003),og omkring en tredjedel af medlemmerne deltager i udvalgsarbejde eller arbejdsgrupper. Det viser, at det ikke er alle arbejdsgrupper, der beskæftiger sig med formulering af politiske forslag til vedtagelse i partiet. Partierne er ikke kun fora for politisk arbejde og politisk diskussion,men også for forskellige former for sociale og selskabelige aktiviteter. Dermed kan der også være andre grunde end de rent politiske til at engagere sig i partiarbejde.Deltagelsen i de sociale og kulturelle arrangementer i partierne er generelt lavere end mødedeltagelsen,men højere end arbejdsgruppedel- 80
Page 2 and 3:
partierne s medlemmer
Page 4 and 5:
Redigeret af Lars Bille og Jørgen
Page 6 and 7:
FORORD Hermed fremlægges hovedresu
Page 8 and 9:
INDHOLD kapitel 1. Den danske parti
Page 10 and 11:
kapite l 1 DEN DANSKE PARTIMODELS F
Page 12 and 13:
F I G U R 1.2. Medlemsudviklingen 1
Page 14 and 15:
F I G U R 1.4. Organisationsprocent
Page 16 and 17:
Indholdet i den traditionelle fores
Page 18 and 19:
hovedet at deltage i partierne,hvis
Page 20 and 21:
Hvorledes partierne udvikler sig or
Page 22 and 23:
Ser vi i et demokratiteoretisk pers
Page 24 and 25:
ej heller i at inddrage befolkninge
Page 26 and 27:
og rationaliteten bag indmeldelsen
Page 28 and 29:
mer).For hvert af de øvrige seks p
Page 30 and 31: læggende træk fra massepartitypen
Page 32 and 33: tis ideal,risikerer de politiske pa
Page 34 and 35: TAB E L 2.2. Kønsfordelingen. Pct.
Page 36 and 37: TAB E L 2.3. Aldersfordelingen. Pct
Page 38 and 39: TAB E L 2.4. Skolegang. Pct. MEDLEM
Page 40 and 41: gående uddannelse (dvs. over fire
Page 42 and 43: En af de væsentlige samfundsforand
Page 44 and 45: mæssigt dominerer partiernes medle
Page 46 and 47: uddannelsesniveauet er højere, men
Page 48 and 49: Spørgsmålet er, hvor stor forskel
Page 50 and 51: Nie, 1972).Denne tilgang spillede e
Page 52 and 53: TAB E L 3.1. 1 Medlemmerne efter
Page 54 and 55: Hvis man tror, at man som medlem af
Page 56 and 57: partiet tilsyneladende også spille
Page 58 and 59: indebærer jo som regel også,at ma
Page 60 and 61: efter dem, der handler om deltagels
Page 62 and 63: eslutningen. På den anden side kan
Page 64 and 65: største partier i lokalpolitikken
Page 66 and 67: selektivt incitament,idet partiorga
Page 68 and 69: som politisk socialiseringsagent er
Page 70 and 71: I Enhedslisten, Kristeligt Folkepar
Page 72 and 73: AFSLUTNING Den helt centrale konklu
Page 74 and 75: kapite l 4 PARTIMEDLEMMERNES AKTIVI
Page 76 and 77: TAB E L 4.1. Medlemmernes månedlig
Page 78 and 79: direkte relateret til valgkampe; de
Page 82 and 83: tagelsen.Det fremgår af tabel 4.3,
Page 84 and 85: med til at udbrede viden om partiet
Page 86 and 87: klart over gennemsnittet.Dette er f
Page 88 and 89: 307).Tabel 4.5 viser, at mellem hve
Page 90 and 91: eksponering i elektroniske medier s
Page 92 and 93: ventes nye medlemmer at være mindr
Page 94 and 95: unge,når det drejer sig om at give
Page 96 and 97: lemmer er mest aktive,er medlemmer
Page 98 and 99: 17 pct. af partimedlemmerne, at de
Page 100 and 101: dem,der er blevet mindre aktive (sv
Page 102 and 103: grad af deltagelse og vitalitet. P
Page 104 and 105: kapite l 5 MEDLEMSROLLEN OG DET INT
Page 106 and 107: Vi vil ikke vurdere partierne med h
Page 108 and 109: situationer,hvor det,set fra det me
Page 110 and 111: andre medlemmers evner (og indirekt
Page 112 and 113: derfor som disse.Hvad angår de tre
Page 114 and 115: Dansk Folkeparti og Socialdemokrati
Page 116 and 117: Socialdemokratiet er en overvejende
Page 118 and 119: MEDLEMMERNES HOLDNING TIL DERES EGE
Page 120 and 121: påstanden.Det kunne tyde på,at de
Page 122 and 123: Det første udsagn i tabel 5.5 indf
Page 124 and 125: ningsproces.De øvrige partier, hvo
Page 126 and 127: opstille en forventning, der peger
Page 128 and 129: fortrinsvist profilerer sig på i o
Page 130 and 131:
Det antal timer,som medlemmerne har
Page 132 and 133:
Medlemmernes uddannelse, aktivitets
Page 134 and 135:
F I G U R 6.1. Modsatrettede virkni
Page 136 and 137:
TAB E L 6.1. Holdningsprofiler for
Page 138 and 139:
I tiden efter folketingsvalget i 19
Page 140 and 141:
TAB E L 6.2. Placeringen af partime
Page 142 and 143:
F I G U R 6.3. Opdelingen i klynger
Page 144 and 145:
Ved klynge 4 og 5 har man ikke læn
Page 146 and 147:
eral i alle henseender.Klynge 6 kom
Page 148 and 149:
lev der i dette kapitel peget på,a
Page 150 and 151:
skal vente at finde mellem vælgern
Page 152 and 153:
F I G U R 6.5. Penge til Miljø. -1
Page 154 and 155:
F I G U R 6.8. Misbrug af sociale y
Page 156 and 157:
FIG U R 6 . 1 1 . Penge til folkepe
Page 158 and 159:
stemningen er der naturligvis ved a
Page 160 and 161:
såvel den konkrete politik som det
Page 162 and 163:
Pilene i figuren indikerer, at der
Page 164 and 165:
ger derfor har anvendt spørgsmål,
Page 166 and 167:
F I G U R 7.3. Vigtige aspekter af
Page 168 and 169:
F I G U R 7.4. Oversigt over hovedd
Page 170 and 171:
stat.For alligevel at finde de borg
Page 172 and 173:
Kompleksiteten i demokratiet og i h
Page 174 and 175:
TAB E L 7.3. Den valgte demokratimo
Page 176 and 177:
I forskellige sociale grupper er de
Page 178 and 179:
TAB E L 7.6. Medlemmernes gennemsni
Page 180 and 181:
TILLIDEN TIL P ARTIER - P ARTIERNES
Page 182 and 183:
Når de forskellige grupper af medl
Page 184 and 185:
TAB E L 7.1 1 . Svarfordeling og pr
Page 186 and 187:
Danske Folkepartis medlemmer,hvor u
Page 188 and 189:
og hvis synspunkter de gerne vil v
Page 190 and 191:
Begrundelserne var gennemgående v
Page 192 and 193:
tilbageværende medlemmer giver ogs
Page 194 and 195:
FREMTIDENS P ARTIER: FORANDRING ELL
Page 196 and 197:
til at ligge i dén politiske vægt
Page 198 and 199:
overvejet at melde sig ud, mens de
Page 200 and 201:
de unge er under alle omstændighed
Page 202 and 203:
temaer,der blev peget på ovenfor,o
Page 204 and 205:
fremadrettet perspektiv.Udvælgelse
Page 206 and 207:
Så når det i den svenske debatbog
Page 208 and 209:
LITTERATUR Andersen, Johannes (1990
Page 210 and 211:
Hansen, Bernhard (1999). A Rational
Page 212 and 213:
Pitkin, Hannah F. (1967). The Conce
Page 214 and 215:
OM FORFATTERNE lar s bille Lektor o
Page 216 and 217:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
Page 218:
Helle Porsdam (2002). Fra pax ameri
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?