Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

læggende træk fra massepartitypen,er det i et demokrati- og magtperspektiv
både interessant og væsentligt at vide noget om, hvem de politiske partiers
medlemmer er.
Som beskrevet i kapitel 1 er det blandt andet den stærke medlemstilbagegang,der
har været baggrunden for den tilbagevendende påstand om partiernes
krise og for påstanden om,at
(l)andsorganisationernes virksomhed i forbindelse med programformulering
og kandidatopstilling bliver i stigende grad ikke bare rituelle, men i
stigende grad også illegitime handlinger… En landsmødevedtagelse kan
ikke i længden påberåbe sig en folkelig gyldighed, når den hidrører fra et
lille og nok så skævt udsnit af partiets vælgere. Ej heller kan en kandidatopstilling,
der er foretaget af et ganske lille mindretal af medlemmerne,
som igen udgør et i egentlig forstand forsvindende mindretal af vælgerne,
i længden opfattes som demokratisk gyldig (Pedersen, 1989: 276).
Partiernes øgede anvendelse af meningsmålinger og fokusgrupper og senest
idéen om at afholde såkaldte folkehøringer om udvalgte temaer understøtter
i realiteten citatets påstand.Det kan nemlig vanskeligt ses som andet end
en kraftig indikator på, at de politiske ledere og valgstrateger også selv er af
den opfattelse, at deres partis medlemskreds ikke er sammensat således, at
den kan give et dækkende og fuldgyldigt billede af, hvad der politisk rører
sig blandt vælgerne. De synspunkter og meldinger, der kommer fra medlemmerne,
må derfor også efter ledelsernes mening suppleres med oplysninger
og synspunkter, som hentes ud af de andre informationskilder. Det
kan oven i købet ske, at partiledelserne på denne baggrund beslutter sig til
helt at se bort fra medlemmernes synspunkter.Værdien af det rodnet til
opsugning af politiske holdninger og anbefalinger til partiledelserne, som
medlemsorganisationerne ideelt set skulle udgøre, betvivles med andre ord
– i hvert fald i nogle situationer – også af partiledelserne selv.
Det er derfor væsentligt at få afklaret,i hvilket omfang de medlemmer,der
er tilbage i partierne,faktisk er repræsentative,dels for vælgerne som helhed,
dels for deres eget partis vælgere. Den lave organisationsprocent betyder
naturligvis,at der kan være en risiko for, at partiernes medlemsorganisationer
er kommet ud af trit med vælgerkorpset.Det kan for eksempel skyldes,
at de kun repræsenterer de faste i troen og ideologisk overbeviste, men det
kan jo også være, at de kun repræsenterer bestemte afgrænsede gruppers
synspunkter og interesser, som ikke særlig godt afspejler væsentlige præferencer
og holdninger blandt vælgerne. Det er derfor væsentligt for vurde-
29