Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

gående uddannelse (dvs. over fire år). Den er blandt medlemmerne næsten dobbelt så stor som blandt vælgerne. Dette gør sig i store træk gældende i alle partier på nær Kristeligt Folkeparti,der som det eneste har en større andel blandt dets vælgere end blandt medlemmerne. Størst forskel findes i Dansk Folkeparti (2 pct.,henholdsvis 13 pct.) efterfulgt af Socialdemokratiet (5 pct.,henholdsvis 15 pct.) De langvarigt uddannede er således stærkt overrepræsenterede i alle partierne. Det modsatte gør sig derimod gældende for de kortvarigt uddannede.De med den korteste uddannelse (specialarbejderuddannelse eller EFG-basisår) udgør kun tre pct.af medlemmerne, medens de udgør omkring 15 pct.af hele vælgerkorpset. Antagelsen om, at jo længere uddannelse, jo større tilbøjelighed til at engagere sig i en så ressourcekrævende politisk deltagelsesform som medlemskab af et politisk parti, kan således bekræftes, når uddannelse efter afsluttet skolegang inddrages. Betydningen af de individuelle ressourcer synes nu at være blevet en klart vigtigere faktor end de ovenfor nævnte kollektive ressourcer. Fra et repræsentationssynspunkt betyder det,at de veluddannede er overrepræsenteret og de kortest uddannede underrepræsenteret i partiernes medlemsorganisationer. ERHVERV, ANSÆTTELSE, INDKOMST Det klassiske danske partisystem blev grundlagt på klare sociale og erhvervsmæssige skillelinjer. Landmændene organiserede sig iVenstre, arbejderne i Socialdemokratiet,forretningsverdenen i Det Konservative Folkeparti og husmændene,byernes liberale og akademikere i Det RadikaleVenstre.Disse fire partier dominerede dansk politik i betydelig grad, og partisystemet var frem til 1960’erne præget af en høj grad af stabilitet og forudsigelighed.Med de store og dybtgående strukturelle forandringer, det danske samfund siden da har gennemgået, rejser det spørgsmål sig imidlertid, om partiernes medlemssammensætning er fulgt med disse omfattende forandringer, eller om sammensætningen i et eller andet omfang stadig afspejler partiernes traditionelle sociale oprindelse. Hvor meget af partiernes sociale basis har overlevet det markante fald i antallet af partimedlemmer? Et af de partier, hvis medlemskreds stadig giver mindelser om dets oprindelige udgangspunkt,erVenstre, hvor 16 pct. af dets medlemmer er landmænd, men også Det Konservative Folkeparti har stadig en pæn andel af selvstændige (20 pct.).Derimod kan Socialdemokratiet ikke længere karak- 39
TAB E L 2.6. Erhvervsfordelingen. Pct. MEDLEM MER : EL SF S RV C D K R F V K F D F ALLE, VEJET Ufaglært rbejder a 6 4 7 1 3 5 2 1 9 4 Faglært rbejder a 5 7 9 2 4 5 4 1 7 5 Lavere funktionær 14 17 13 8 14 17 8 5 8 10 Højere funktionær 24 30 21 36 24 14 21 23 10 21 Landmand 0 0 0 1 0 7 16 2 2 7 Selvstændig 4 5 4 8 10 5 13 20 11 10 Pensionist/efterløn 20 19 38 30 29 34 26 39 43 34 Andet 27 18 8 14 16 13 10 9 10 9 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 N 620 548 632 594 489 535 570 593 526 5.108 VÆL GERE: Ufaglært arbejder 24 14 18 8 10 8 10 3 11 13 Faglært arbejder 4 8 12 4 8 12 9 7 21 11 Lavere funktionær 14 30 22 24 19 25 17 20 16 20 Højere unktionær f 20 15 9 20 19 15 15 16 6 13 Landmand 0 0 0 0 0 7 5 0 2 2 Selvstændig 0 3 1 3 2 6 5 11 8 5 Pensionist/efterløn 9 10 29 13 27 17 26 31 25 24 Andet 29 20 9 28 15 10 13 12 11 14 I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 N 37 135 695 64 72 33 466 164 132 2.001 teriseres som et arbejderparti.Tilsammen udgør de ufaglærte og faglærte arbejdere i partiet kun 16 pct.,medens hele 34 pct.er funktionærer og tjenestemænd.Retfærdigvis skal det dog huskes,at mange af parties pensionister og efterlønsmodtagere har en klar arbejderklassebaggrund,og derfor er billedet lidt mere kompliceret.Det RadikaleVenstres husmænd er for længst forsvundet, og de højere funktionærer har så med 36 pct.indtaget pladsen som den største erhvervsgruppe i det parti (som det også er tilfældet i SF). 40
Page 2 and 3: partierne s medlemmer
Page 4 and 5: Redigeret af Lars Bille og Jørgen
Page 6 and 7: FORORD Hermed fremlægges hovedresu
Page 8 and 9: INDHOLD kapitel 1. Den danske parti
Page 10 and 11: kapite l 1 DEN DANSKE PARTIMODELS F
Page 12 and 13: F I G U R 1.2. Medlemsudviklingen 1
Page 14 and 15: F I G U R 1.4. Organisationsprocent
Page 16 and 17: Indholdet i den traditionelle fores
Page 18 and 19: hovedet at deltage i partierne,hvis
Page 20 and 21: Hvorledes partierne udvikler sig or
Page 22 and 23: Ser vi i et demokratiteoretisk pers
Page 24 and 25: ej heller i at inddrage befolkninge
Page 26 and 27: og rationaliteten bag indmeldelsen
Page 28 and 29: mer).For hvert af de øvrige seks p
Page 30 and 31: læggende træk fra massepartitypen
Page 32 and 33: tis ideal,risikerer de politiske pa
Page 34 and 35: TAB E L 2.2. Kønsfordelingen. Pct.
Page 36 and 37: TAB E L 2.3. Aldersfordelingen. Pct
Page 38 and 39: TAB E L 2.4. Skolegang. Pct. MEDLEM
Page 42 and 43: En af de væsentlige samfundsforand
Page 44 and 45: mæssigt dominerer partiernes medle
Page 46 and 47: uddannelsesniveauet er højere, men
Page 48 and 49: Spørgsmålet er, hvor stor forskel
Page 50 and 51: Nie, 1972).Denne tilgang spillede e
Page 52 and 53: TAB E L 3.1. 1 Medlemmerne efter
Page 54 and 55: Hvis man tror, at man som medlem af
Page 56 and 57: partiet tilsyneladende også spille
Page 58 and 59: indebærer jo som regel også,at ma
Page 60 and 61: efter dem, der handler om deltagels
Page 62 and 63: eslutningen. På den anden side kan
Page 64 and 65: største partier i lokalpolitikken
Page 66 and 67: selektivt incitament,idet partiorga
Page 68 and 69: som politisk socialiseringsagent er
Page 70 and 71: I Enhedslisten, Kristeligt Folkepar
Page 72 and 73: AFSLUTNING Den helt centrale konklu
Page 74 and 75: kapite l 4 PARTIMEDLEMMERNES AKTIVI
Page 76 and 77: TAB E L 4.1. Medlemmernes månedlig
Page 78 and 79: direkte relateret til valgkampe; de
Page 80 and 81: En tillidspost i et parti er ikke e
Page 82 and 83: tagelsen.Det fremgår af tabel 4.3,
Page 84 and 85: med til at udbrede viden om partiet
Page 86 and 87: klart over gennemsnittet.Dette er f
Page 88 and 89: 307).Tabel 4.5 viser, at mellem hve
Page 90 and 91:
eksponering i elektroniske medier s
Page 92 and 93:
ventes nye medlemmer at være mindr
Page 94 and 95:
unge,når det drejer sig om at give
Page 96 and 97:
lemmer er mest aktive,er medlemmer
Page 98 and 99:
17 pct. af partimedlemmerne, at de
Page 100 and 101:
dem,der er blevet mindre aktive (sv
Page 102 and 103:
grad af deltagelse og vitalitet. P
Page 104 and 105:
kapite l 5 MEDLEMSROLLEN OG DET INT
Page 106 and 107:
Vi vil ikke vurdere partierne med h
Page 108 and 109:
situationer,hvor det,set fra det me
Page 110 and 111:
andre medlemmers evner (og indirekt
Page 112 and 113:
derfor som disse.Hvad angår de tre
Page 114 and 115:
Dansk Folkeparti og Socialdemokrati
Page 116 and 117:
Socialdemokratiet er en overvejende
Page 118 and 119:
MEDLEMMERNES HOLDNING TIL DERES EGE
Page 120 and 121:
påstanden.Det kunne tyde på,at de
Page 122 and 123:
Det første udsagn i tabel 5.5 indf
Page 124 and 125:
ningsproces.De øvrige partier, hvo
Page 126 and 127:
opstille en forventning, der peger
Page 128 and 129:
fortrinsvist profilerer sig på i o
Page 130 and 131:
Det antal timer,som medlemmerne har
Page 132 and 133:
Medlemmernes uddannelse, aktivitets
Page 134 and 135:
F I G U R 6.1. Modsatrettede virkni
Page 136 and 137:
TAB E L 6.1. Holdningsprofiler for
Page 138 and 139:
I tiden efter folketingsvalget i 19
Page 140 and 141:
TAB E L 6.2. Placeringen af partime
Page 142 and 143:
F I G U R 6.3. Opdelingen i klynger
Page 144 and 145:
Ved klynge 4 og 5 har man ikke læn
Page 146 and 147:
eral i alle henseender.Klynge 6 kom
Page 148 and 149:
lev der i dette kapitel peget på,a
Page 150 and 151:
skal vente at finde mellem vælgern
Page 152 and 153:
F I G U R 6.5. Penge til Miljø. -1
Page 154 and 155:
F I G U R 6.8. Misbrug af sociale y
Page 156 and 157:
FIG U R 6 . 1 1 . Penge til folkepe
Page 158 and 159:
stemningen er der naturligvis ved a
Page 160 and 161:
såvel den konkrete politik som det
Page 162 and 163:
Pilene i figuren indikerer, at der
Page 164 and 165:
ger derfor har anvendt spørgsmål,
Page 166 and 167:
F I G U R 7.3. Vigtige aspekter af
Page 168 and 169:
F I G U R 7.4. Oversigt over hovedd
Page 170 and 171:
stat.For alligevel at finde de borg
Page 172 and 173:
Kompleksiteten i demokratiet og i h
Page 174 and 175:
TAB E L 7.3. Den valgte demokratimo
Page 176 and 177:
I forskellige sociale grupper er de
Page 178 and 179:
TAB E L 7.6. Medlemmernes gennemsni
Page 180 and 181:
TILLIDEN TIL P ARTIER - P ARTIERNES
Page 182 and 183:
Når de forskellige grupper af medl
Page 184 and 185:
TAB E L 7.1 1 . Svarfordeling og pr
Page 186 and 187:
Danske Folkepartis medlemmer,hvor u
Page 188 and 189:
og hvis synspunkter de gerne vil v
Page 190 and 191:
Begrundelserne var gennemgående v
Page 192 and 193:
tilbageværende medlemmer giver ogs
Page 194 and 195:
FREMTIDENS P ARTIER: FORANDRING ELL
Page 196 and 197:
til at ligge i dén politiske vægt
Page 198 and 199:
overvejet at melde sig ud, mens de
Page 200 and 201:
de unge er under alle omstændighed
Page 202 and 203:
temaer,der blev peget på ovenfor,o
Page 204 and 205:
fremadrettet perspektiv.Udvælgelse
Page 206 and 207:
Så når det i den svenske debatbog
Page 208 and 209:
LITTERATUR Andersen, Johannes (1990
Page 210 and 211:
Hansen, Bernhard (1999). A Rational
Page 212 and 213:
Pitkin, Hannah F. (1967). The Conce
Page 214 and 215:
OM FORFATTERNE lar s bille Lektor o
Page 216 and 217:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
Page 218:
Helle Porsdam (2002). Fra pax ameri
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?