Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

ger derfor har anvendt spørgsmål,som tidligere har været anvendt i de forskellige undersøgelser af borgernes demokratisyn.De fire spørgsmål er indplaceret i figur 7.2. Som det ses, rammer de ret bredt på forskellige sider af demokratiet,hvilket giver mulighed for en forholdsvis nuanceret beskrivelse af holdningerne,selv om den ikke kan blive udtømmende.De fire spørgsmål har i figuren numre, der også afspejler rækkefølgen i gennemgangen:Først sættes fokus på de demokratiske idealmodeller, dernæst på tilfredsheden med demokratiet,og til slut ses på tilliden til partier og politikere. HOLDNINGEN TIL DEMOKRATISKE NORMATIVE IDEALMODELLER Det er i de senere år blevet hævdet – således af Lars Torpe og Jørgen Goul Andersen (2000) – at danskerne holdningsmæssigt er klart tilhængere af det deltagerdemokratiske ideal. Men hvad er præmisserne bag konklusionen om,at borgernes demokratiidealer er deltagerdemokratiske? Argumentationen skal citeres i sin helhed: Som omtalt … har modstillingen mellem konkurrencedemokrati og deltagerdemokrati imidlertid mistet relevans som normativ diskussion. I dansk sammenhæng er det næppe at gå for vidt at hævde, at idealet om deltagelse langt hen ad vejen har vundet. Det har gennem årtier været indskrevet i Folkeskolens formålsparagraf, og det er også tydeligt fra undersøgelsen her, at danskerne langt bedre vil kunne identificere sig med de grundlæggende principper i deltagerdemokratiet end i konkurrencedemokratiet. Således blev undersøgelsens svarpersoner bedt om at tage stilling til spørgsmålet: „Nogle mener, at demokratiet først og fremmest betyder retten til at stemme, og at det er bedst, hvis borgerne tier mellem valgene og overlader det til politikerne at styre.Andre mener, at demokratiet også er muligheden for at påvirke beslutningerne mellem valgene.“ Respondenterne blev bedt om at angive deres holdning på en skala fra 1 til 5, hvor 1 står for, at det er bedst, hvis man overlader det til politikerne at bestemme, og 5 står for, at demokrati også er muligheden for at påvirke beslutningerne mellem valgene. Gennemsnittet var så højt som 4,4, altså en stærk opbakning til det deltagerdemokratiske princip (Torpe & Goul Andersen, 2000: 153-154). Både argumentationen, spørgsmålsformuleringen, svarmulighederne og tolkningen er problematisk; her skal blot fire forhold fremhæves: For det 163
første kan folkeskolens formålsparagraf næppe hævdes at være nogen stærkere indikator for det danske demokrati end eksempelvis grundloven og valgloven,som klart udstikker en overvejende konkurrencedemokratisk model. For det andet bruges et spørgsmål, hvor konkurrencedemokrati angiveligt også skulle betyde, at det er bedst,at borgerne tier mellem valgene. Hvor denne operationalisering tager afsæt – demokratiteoretisk eller i den danske politiske virkelighed – er uklart og forekommer umiddelbart at savne såvel teoretisk som empirisk grundlag. For det tredje betyder anvendelsen af formuleringen „det er bedst,hvis borgerne tier mellem valgene og overlader det til politikerne at styre“,at svarene i lige så høj grad kan tolkes som en måling af danskernes holdning til ytringsfrihed som en måling af holdningen til de to demokratimodeller. For det fjerde udelukker svarmuligheden „at demokratiet også er muligheden for at påvirke beslutningerne mellem valgene“ ikke en konkurrencedemokratisk model.Både i teorierne om konkurrencedemokrati og i den demokratiske praksis udelukker det,at politikerne træffer beslutninger ikke, at borgerne også forsøger at påvirke beslutningerne mellem valgene.Alt i alt er det både problematisk at benytte det anvendte spørgsmål til måling af danskernes grundlæggende demokratiske positioner og at anvende svarene som grundlag for konklusioner om danskernes grundlæggende holdninger til demokratiet. For at analysere medlemmernes forhold til demokratiet er det derfor nødvendigt med en teoretisk afklaring og en bedre spørgsmålsformulering.Den mest udbredte opdeling i typer af demokrati,som findes i studier af danskernes demokratiske holdninger, sondrer mellem to demokratityper, nemlig konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati,jf.figur 7.3.Modstillingen er groft sagt mellem på den ene side det faktisk eksisterende repræsentative demokrati og på den anden side kritikerne fra især den politiske venstrefløj om konkurrencedemokratiets elitisme og opstillingen af et deltagelsesdemokratisk alternativ til det bestående system. Denne opdeling er imidlertid for unuanceret, da der ikke tages højde for en lige så vigtig kritik fra den politiske højrefløj, som kritiserer det repræsentative demokrati for at krænke borgernes rettigheder – især ejendomsretten – og alternativt foreslår et demokrati,som enten i sin rene form er en natvægterstat eller minimalstat – eller i det mindste sætter langt skarpere grænser for statens muligheder for indgreb i borgernes rettigheder. Denne tredeling af demokratiteorierne udspringer af David Helds analyse af demokratiteoriernes udvikling, som udpeger fire hovedstrømninger blandt demokratiteorierne. På den ene side det eksisterende repræsentative 164
Page 2 and 3:
partierne s medlemmer
Page 4 and 5:
Redigeret af Lars Bille og Jørgen
Page 6 and 7:
FORORD Hermed fremlægges hovedresu
Page 8 and 9:
INDHOLD kapitel 1. Den danske parti
Page 10 and 11:
kapite l 1 DEN DANSKE PARTIMODELS F
Page 12 and 13:
F I G U R 1.2. Medlemsudviklingen 1
Page 14 and 15:
F I G U R 1.4. Organisationsprocent
Page 16 and 17:
Indholdet i den traditionelle fores
Page 18 and 19:
hovedet at deltage i partierne,hvis
Page 20 and 21:
Hvorledes partierne udvikler sig or
Page 22 and 23:
Ser vi i et demokratiteoretisk pers
Page 24 and 25:
ej heller i at inddrage befolkninge
Page 26 and 27:
og rationaliteten bag indmeldelsen
Page 28 and 29:
mer).For hvert af de øvrige seks p
Page 30 and 31:
læggende træk fra massepartitypen
Page 32 and 33:
tis ideal,risikerer de politiske pa
Page 34 and 35:
TAB E L 2.2. Kønsfordelingen. Pct.
Page 36 and 37:
TAB E L 2.3. Aldersfordelingen. Pct
Page 38 and 39:
TAB E L 2.4. Skolegang. Pct. MEDLEM
Page 40 and 41:
gående uddannelse (dvs. over fire
Page 42 and 43:
En af de væsentlige samfundsforand
Page 44 and 45:
mæssigt dominerer partiernes medle
Page 46 and 47:
uddannelsesniveauet er højere, men
Page 48 and 49:
Spørgsmålet er, hvor stor forskel
Page 50 and 51:
Nie, 1972).Denne tilgang spillede e
Page 52 and 53:
TAB E L 3.1. 1 Medlemmerne efter
Page 54 and 55:
Hvis man tror, at man som medlem af
Page 56 and 57:
partiet tilsyneladende også spille
Page 58 and 59:
indebærer jo som regel også,at ma
Page 60 and 61:
efter dem, der handler om deltagels
Page 62 and 63:
eslutningen. På den anden side kan
Page 64 and 65:
største partier i lokalpolitikken
Page 66 and 67:
selektivt incitament,idet partiorga
Page 68 and 69:
som politisk socialiseringsagent er
Page 70 and 71:
I Enhedslisten, Kristeligt Folkepar
Page 72 and 73:
AFSLUTNING Den helt centrale konklu
Page 74 and 75:
kapite l 4 PARTIMEDLEMMERNES AKTIVI
Page 76 and 77:
TAB E L 4.1. Medlemmernes månedlig
Page 78 and 79:
direkte relateret til valgkampe; de
Page 80 and 81:
En tillidspost i et parti er ikke e
Page 82 and 83:
tagelsen.Det fremgår af tabel 4.3,
Page 84 and 85:
med til at udbrede viden om partiet
Page 86 and 87:
klart over gennemsnittet.Dette er f
Page 88 and 89:
307).Tabel 4.5 viser, at mellem hve
Page 90 and 91:
eksponering i elektroniske medier s
Page 92 and 93:
ventes nye medlemmer at være mindr
Page 94 and 95:
unge,når det drejer sig om at give
Page 96 and 97:
lemmer er mest aktive,er medlemmer
Page 98 and 99:
17 pct. af partimedlemmerne, at de
Page 100 and 101:
dem,der er blevet mindre aktive (sv
Page 102 and 103:
grad af deltagelse og vitalitet. P
Page 104 and 105:
kapite l 5 MEDLEMSROLLEN OG DET INT
Page 106 and 107:
Vi vil ikke vurdere partierne med h
Page 108 and 109:
situationer,hvor det,set fra det me
Page 110 and 111:
andre medlemmers evner (og indirekt
Page 112 and 113:
derfor som disse.Hvad angår de tre
Page 114 and 115: Dansk Folkeparti og Socialdemokrati
Page 116 and 117: Socialdemokratiet er en overvejende
Page 118 and 119: MEDLEMMERNES HOLDNING TIL DERES EGE
Page 120 and 121: påstanden.Det kunne tyde på,at de
Page 122 and 123: Det første udsagn i tabel 5.5 indf
Page 124 and 125: ningsproces.De øvrige partier, hvo
Page 126 and 127: opstille en forventning, der peger
Page 128 and 129: fortrinsvist profilerer sig på i o
Page 130 and 131: Det antal timer,som medlemmerne har
Page 132 and 133: Medlemmernes uddannelse, aktivitets
Page 134 and 135: F I G U R 6.1. Modsatrettede virkni
Page 136 and 137: TAB E L 6.1. Holdningsprofiler for
Page 138 and 139: I tiden efter folketingsvalget i 19
Page 140 and 141: TAB E L 6.2. Placeringen af partime
Page 142 and 143: F I G U R 6.3. Opdelingen i klynger
Page 144 and 145: Ved klynge 4 og 5 har man ikke læn
Page 146 and 147: eral i alle henseender.Klynge 6 kom
Page 148 and 149: lev der i dette kapitel peget på,a
Page 150 and 151: skal vente at finde mellem vælgern
Page 152 and 153: F I G U R 6.5. Penge til Miljø. -1
Page 154 and 155: F I G U R 6.8. Misbrug af sociale y
Page 156 and 157: FIG U R 6 . 1 1 . Penge til folkepe
Page 158 and 159: stemningen er der naturligvis ved a
Page 160 and 161: såvel den konkrete politik som det
Page 162 and 163: Pilene i figuren indikerer, at der
Page 166 and 167: F I G U R 7.3. Vigtige aspekter af
Page 168 and 169: F I G U R 7.4. Oversigt over hovedd
Page 170 and 171: stat.For alligevel at finde de borg
Page 172 and 173: Kompleksiteten i demokratiet og i h
Page 174 and 175: TAB E L 7.3. Den valgte demokratimo
Page 176 and 177: I forskellige sociale grupper er de
Page 178 and 179: TAB E L 7.6. Medlemmernes gennemsni
Page 180 and 181: TILLIDEN TIL P ARTIER - P ARTIERNES
Page 182 and 183: Når de forskellige grupper af medl
Page 184 and 185: TAB E L 7.1 1 . Svarfordeling og pr
Page 186 and 187: Danske Folkepartis medlemmer,hvor u
Page 188 and 189: og hvis synspunkter de gerne vil v
Page 190 and 191: Begrundelserne var gennemgående v
Page 192 and 193: tilbageværende medlemmer giver ogs
Page 194 and 195: FREMTIDENS P ARTIER: FORANDRING ELL
Page 196 and 197: til at ligge i dén politiske vægt
Page 198 and 199: overvejet at melde sig ud, mens de
Page 200 and 201: de unge er under alle omstændighed
Page 202 and 203: temaer,der blev peget på ovenfor,o
Page 204 and 205: fremadrettet perspektiv.Udvælgelse
Page 206 and 207: Så når det i den svenske debatbog
Page 208 and 209: LITTERATUR Andersen, Johannes (1990
Page 210 and 211: Hansen, Bernhard (1999). A Rational
Page 212 and 213: Pitkin, Hannah F. (1967). The Conce
Page 214 and 215:
OM FORFATTERNE lar s bille Lektor o
Page 216 and 217:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
Page 218:
Helle Porsdam (2002). Fra pax ameri
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?