Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

More documents

Recommendations

Info

I tiden efter folketingsvalget i 1998 satsedeVenstre da også kraftigt på at vinde troværdighed på netop de to sidste områder,og ifølge såvel opinionsmålinger som valgundersøgelsen (resultater endnu ikke offentliggjort) lykkedes det faktisk i stor udstrækning at erobre denne traditionelt socialdemokratiske dagsorden. Tilbage står navngivningen af de to dimensioner.Af nærliggende grunde vil dimension 1 blive kaldt „partimæssig venstre-højre“. Navngivningen af dimension 2 er mindre indlysende,men som modsætning til dimension 1 vil etiketten „uafhængig venstre-højre“ blive brugt. P ARTIERNE SOM HOLDNINGSFÆLLESSKABER Figur 6.2 giver en første indkredsning af partierne som holdningsfællesskaber. Spredningen i synspunkter er her målt ved hjælp af den såkaldte standardafvigelse. For den samlede population er standardafvigelsen pr. definition 1,00, men for de enkelte partier er den langt lavere, ved „partimæssig venstre-højre“ (dimension 1) ca. 0,5. Det betyder, at medlemmerne i de enkelte partier i stor udstrækning samler sig om bestemte synspunkter.Ved „uafhængig venstre-højre“ (dimension 2) er standardafvigelserne i de enkelte partier derimod langt højere, som det fremgår af figuren, for syv af partiernes vedkommende endda over 0,75. Synspunkterne omkring EU, hospitaler og de ældre er altså væsentligt mere forskellige inden for de enkelte partier,end tilfældet er for de øvrige politikområder.Det betyder,at synspunkterne i større udstrækning også må gå på tværs af partigrænserne. Tabel 6.2 går et skridt videre ved at give en indkredsning af undergrupper inden for partierne. De enkelte partiers medlemmer er fordelt på de to dimensioner på en sådan måde, at de ni tal for hvert af partierne summerer til 100 pct.Endvidere er de største undergrupper markeret – startende med de største – indtil man tilsammen har fået samlet mindst to tredjedele af partiets medlemmer. På den måde fås et billede af, hvor den holdningsmæssige tyngde i partiernes medlemsskarer ligger. Igen ses en klar forskel mellem de to dimensioner. På den „partimæssig venstre-højre“-dimension (altså den første dimension) samler de enkelte partiers vælgere sig i betydelig grad ét sted på skalaen, og hvis man bruger kriteriet med to tredjedele, ses det for eksempel, at hele 96 pct. af Enhedslistens medlemmer og 86 procent af SF-medlemmerne ligger til venstre på „partimæssig venstre-højre“ (dimension 1). Derefter kommer en noget større spredning hos Socialdemokratiet og de tre små midterpartier. Hos 137
F I G U R 6.2. Standardafvigelser på de to dimensioner. Uvejede tal 1 0,5 0 EL SF S RV CD KrF V KF DF Dimension 1 Dimension2 Venstre, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti kommer man igen op over de to tredjedele,idet henholdsvis 69 pct., 76 pct.og 78 pct.ligger til højre. En tilsvarende koncentration finder man ikke ved „uafhængigt venstrehøjre“ (den anden dimension).78 pct.af Enhedslistens medlemmer ligger til venstre, men ellers er tallene for placering til venstre, i midten eller til højre alle steder lavere end to tredjedele af medlemmerne. Således viser det sig igen, at skillelinjerne med hensyn til EU, sundhed og de ældre dels ligger forskelligt i partierne,dels i langt mindre grad følger partiskillelinjerne. Ser man på placeringen af de største klynger – de enkeltkombinationer af positioner på de to dimensioner,der tilsammen svarer til mindst to tredjedele af medlemmerne (de med fed skrift fremhævede tal) – får man trods den større spredning på „uafhængigt venstre-højre“ alligevel et billede, der i alt væsentligt er ganske klart.Hos Enhedslisten ligger hele den store gruppe af medlemmer allerøverst til venstre (dvs.de er venstreorienterede på begge dimensioner). Efterhånden som man bevæger sig ind mod partispektrets midte, bliver medlemmerne gradvist mere midtsøgende eller højreorienterede,indtil man hosVenstre og Det Konservative Folkeparti finder de største tal i det modsatte hjørne. Hos Dansk Folkeparti ligger medlemmerne klart til højre på „partimæssigt venstre-højre“,hvad der ikke rigtigt rimer med en 138
Page 2 and 3:
partierne s medlemmer
Page 4 and 5:
Redigeret af Lars Bille og Jørgen
Page 6 and 7:
FORORD Hermed fremlægges hovedresu
Page 8 and 9:
INDHOLD kapitel 1. Den danske parti
Page 10 and 11:
kapite l 1 DEN DANSKE PARTIMODELS F
Page 12 and 13:
F I G U R 1.2. Medlemsudviklingen 1
Page 14 and 15:
F I G U R 1.4. Organisationsprocent
Page 16 and 17:
Indholdet i den traditionelle fores
Page 18 and 19:
hovedet at deltage i partierne,hvis
Page 20 and 21:
Hvorledes partierne udvikler sig or
Page 22 and 23:
Ser vi i et demokratiteoretisk pers
Page 24 and 25:
ej heller i at inddrage befolkninge
Page 26 and 27:
og rationaliteten bag indmeldelsen
Page 28 and 29:
mer).For hvert af de øvrige seks p
Page 30 and 31:
læggende træk fra massepartitypen
Page 32 and 33:
tis ideal,risikerer de politiske pa
Page 34 and 35:
TAB E L 2.2. Kønsfordelingen. Pct.
Page 36 and 37:
TAB E L 2.3. Aldersfordelingen. Pct
Page 38 and 39:
TAB E L 2.4. Skolegang. Pct. MEDLEM
Page 40 and 41:
gående uddannelse (dvs. over fire
Page 42 and 43:
En af de væsentlige samfundsforand
Page 44 and 45:
mæssigt dominerer partiernes medle
Page 46 and 47:
uddannelsesniveauet er højere, men
Page 48 and 49:
Spørgsmålet er, hvor stor forskel
Page 50 and 51:
Nie, 1972).Denne tilgang spillede e
Page 52 and 53:
TAB E L 3.1. 1 Medlemmerne efter
Page 54 and 55:
Hvis man tror, at man som medlem af
Page 56 and 57:
partiet tilsyneladende også spille
Page 58 and 59:
indebærer jo som regel også,at ma
Page 60 and 61:
efter dem, der handler om deltagels
Page 62 and 63:
eslutningen. På den anden side kan
Page 64 and 65:
største partier i lokalpolitikken
Page 66 and 67:
selektivt incitament,idet partiorga
Page 68 and 69:
som politisk socialiseringsagent er
Page 70 and 71:
I Enhedslisten, Kristeligt Folkepar
Page 72 and 73:
AFSLUTNING Den helt centrale konklu
Page 74 and 75:
kapite l 4 PARTIMEDLEMMERNES AKTIVI
Page 76 and 77:
TAB E L 4.1. Medlemmernes månedlig
Page 78 and 79:
direkte relateret til valgkampe; de
Page 80 and 81:
En tillidspost i et parti er ikke e
Page 82 and 83:
tagelsen.Det fremgår af tabel 4.3,
Page 84 and 85:
med til at udbrede viden om partiet
Page 86 and 87:
klart over gennemsnittet.Dette er f
Page 88 and 89: 307).Tabel 4.5 viser, at mellem hve
Page 90 and 91: eksponering i elektroniske medier s
Page 92 and 93: ventes nye medlemmer at være mindr
Page 94 and 95: unge,når det drejer sig om at give
Page 96 and 97: lemmer er mest aktive,er medlemmer
Page 98 and 99: 17 pct. af partimedlemmerne, at de
Page 100 and 101: dem,der er blevet mindre aktive (sv
Page 102 and 103: grad af deltagelse og vitalitet. P
Page 104 and 105: kapite l 5 MEDLEMSROLLEN OG DET INT
Page 106 and 107: Vi vil ikke vurdere partierne med h
Page 108 and 109: situationer,hvor det,set fra det me
Page 110 and 111: andre medlemmers evner (og indirekt
Page 112 and 113: derfor som disse.Hvad angår de tre
Page 114 and 115: Dansk Folkeparti og Socialdemokrati
Page 116 and 117: Socialdemokratiet er en overvejende
Page 118 and 119: MEDLEMMERNES HOLDNING TIL DERES EGE
Page 120 and 121: påstanden.Det kunne tyde på,at de
Page 122 and 123: Det første udsagn i tabel 5.5 indf
Page 124 and 125: ningsproces.De øvrige partier, hvo
Page 126 and 127: opstille en forventning, der peger
Page 128 and 129: fortrinsvist profilerer sig på i o
Page 130 and 131: Det antal timer,som medlemmerne har
Page 132 and 133: Medlemmernes uddannelse, aktivitets
Page 134 and 135: F I G U R 6.1. Modsatrettede virkni
Page 136 and 137: TAB E L 6.1. Holdningsprofiler for
Page 140 and 141: TAB E L 6.2. Placeringen af partime
Page 142 and 143: F I G U R 6.3. Opdelingen i klynger
Page 144 and 145: Ved klynge 4 og 5 har man ikke læn
Page 146 and 147: eral i alle henseender.Klynge 6 kom
Page 148 and 149: lev der i dette kapitel peget på,a
Page 150 and 151: skal vente at finde mellem vælgern
Page 152 and 153: F I G U R 6.5. Penge til Miljø. -1
Page 154 and 155: F I G U R 6.8. Misbrug af sociale y
Page 156 and 157: FIG U R 6 . 1 1 . Penge til folkepe
Page 158 and 159: stemningen er der naturligvis ved a
Page 160 and 161: såvel den konkrete politik som det
Page 162 and 163: Pilene i figuren indikerer, at der
Page 164 and 165: ger derfor har anvendt spørgsmål,
Page 166 and 167: F I G U R 7.3. Vigtige aspekter af
Page 168 and 169: F I G U R 7.4. Oversigt over hovedd
Page 170 and 171: stat.For alligevel at finde de borg
Page 172 and 173: Kompleksiteten i demokratiet og i h
Page 174 and 175: TAB E L 7.3. Den valgte demokratimo
Page 176 and 177: I forskellige sociale grupper er de
Page 178 and 179: TAB E L 7.6. Medlemmernes gennemsni
Page 180 and 181: TILLIDEN TIL P ARTIER - P ARTIERNES
Page 182 and 183: Når de forskellige grupper af medl
Page 184 and 185: TAB E L 7.1 1 . Svarfordeling og pr
Page 186 and 187: Danske Folkepartis medlemmer,hvor u
Page 188 and 189:
og hvis synspunkter de gerne vil v
Page 190 and 191:
Begrundelserne var gennemgående v
Page 192 and 193:
tilbageværende medlemmer giver ogs
Page 194 and 195:
FREMTIDENS P ARTIER: FORANDRING ELL
Page 196 and 197:
til at ligge i dén politiske vægt
Page 198 and 199:
overvejet at melde sig ud, mens de
Page 200 and 201:
de unge er under alle omstændighed
Page 202 and 203:
temaer,der blev peget på ovenfor,o
Page 204 and 205:
fremadrettet perspektiv.Udvælgelse
Page 206 and 207:
Så når det i den svenske debatbog
Page 208 and 209:
LITTERATUR Andersen, Johannes (1990
Page 210 and 211:
Hansen, Bernhard (1999). A Rational
Page 212 and 213:
Pitkin, Hannah F. (1967). The Conce
Page 214 and 215:
OM FORFATTERNE lar s bille Lektor o
Page 216 and 217:
UDGIVELSER FRA MAGTUDREDNINGEN PR.
Page 218:
Helle Porsdam (2002). Fra pax ameri
show all

Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?