Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

ingen af partiernes demokratiske legitimitet at få klarlagt graden af partimedlemmernes
repræsentativitet.
Repræsentativitet betyder i denne sammenhæng, at der er overensstemmelse
mellem repræsentanterne og dem,de repræsenterer.Selv om et partimedlem
ikke er en repræsentant for vælgerne på samme måde som en folkevalgt
politiker i Folketinget,så er medlemmerne i kraft af deres medlemskab
af partiet med til at forme og indholdsudfylde den repræsentations- og deltagelseskanal,det
mellemled,partierne er mellem vælgerne og Folketingets
medlemmer.Beslutninger,der træffes internt i partierne,har betydning for
de beslutninger,der træffes i regering og Folketing.
Repræsentativiteten kan forstås og måles på flere måder (Pitkin, 1967;
Esaiasson & Holmberg, 1996;Widfeldt, 1999),hvoraf overensstemmelse dels
i holdninger og meninger, dels i demografisk og socioøkonomisk sammensætning
er de to hyppigst anvendte. Det er den sidste af disse to former for
repræsentation,der tages op i dette kapitel.
Det ønskelige i,at folkevalgte forsamlinger er sammensat,så de demografisk
og socioøkonomisk afspejler det samfund,der valgte dem,er et klassisk
tema i diskussionen om det repræsentative demokratis kvalitet.I denne diskussion
er betydningen af social repræsentativitet baseret på en række argumenter,der
kan samles i tre hovedgrupper.
Den ene hovedgruppe kan betegnes erfaringsargumentet.Antagelsen er,
at medlemmer, der i bred forstand har den samme sociale baggrund som
deres partis vælgere,vil have en bedre forståelse for disse vælgeres ønsker og
behov,fordi de i mangt og meget deler og/eller har delt de samme levevilkår
og livserfaringer.Ikke at de derfor nødvendigvis har helt de samme meninger
og holdninger, men at deres handlinger og beslutninger i partiarbejdet
grundlæggende vil være påvirket af det miljø, de er opvokset i og har levet
eller lever i. Socialiseringens betydning for politisk adfærd er en kendt og
accepteret sammenhæng.Argumentet indeholder derfor også en antagelse
om, at social repræsentativitet er en vigtig forudsætning for, at der også kan
etableres en holdnings- og meningsrepræsentativitet.
Den anden hovedgruppe er interesseargumentet. Forskellige grupper i
samfundet har forskellige interesser,som de ønsker varetaget.Er der ikke en
rimelig grad af overensstemmelse mellem disse interessers repræsentation i de
besluttende organer i partiet og sammensætningen af partiets vælgerkorps,vil
der være en risiko for, at de underrepræsenterede gruppers interesser ikke
bliver ført frem og taget stilling til,endsige tilgodeset.Da en vedvarende skæv
interessevaretagelse ikke stemmer overens med det repræsentative demokra-
30