Download Gratis e-bog (PDF) - Aarhus Universitetsforlag

fortrinsvist profilerer sig på i offentligheden.Det er svært at forestille sig,at
en persons holdning til organiseringen af partiinterne beslutningsprocesser
skulle være det,der i sin tid fik ham eller hende til at melde sig ind i partiet,
selv om det for mange også er et aspekt af en vis betydning, som blandt
andet afspejler den pågældendes holdning til autoriteter i det hele taget.
Korreleres ledelsesstyringsskalaen med medlemmets selvplacering på venstre-højre-skalaen
er koefficienten næsten lige så høj,nemlig 0,43.Det skyldes
givetvis, at partivalg og selvplacering på venstre-højre-skalaen begge er
indikatorer på den samme underliggende politiske grundholdning. Den
væsentligste faktor til forklaring af medlemmernes syn på beslutningsstrukturen
i partierne, er således utvivlsomt deres generelle politiske holdninger,
som de kommer til udtryk ved partivalg og ved selvplacering på venstrehøjre-skalaen.Nogle
vil måske hævde,at det er selvfølgeligt,at jo mere venstreorienteret
man er,jo mere negativt er ens syn på ledelsesstyring,men set
i et historisk perspektiv er dette ikke nødvendigvis selvfølgeligt.
De traditionelle Sovjet- og Kina-inspirerede kommunistiske partier var i
høj grad karakteriseret ved en centralistisk ledelsesstyring (den „demokratiske
centralisme“). Som et kuriøst eksempel herpå kan henvises til de
interviews med tidligere medlemmer af det Kina- og Albanien-inspirerede
Kommunistisk Arbejderparti,som blev bragt i Weekendavisen i vinteren
2003, og som netop gav indblik i en partikultur præget af stram ledelsesstyring.Tilsyneladende
er en sådan organisering dog ikke noget,der appellerer
til nutidens medlemmer af partierne på venstrefløjen.
Uanset om data er vejet eller ej,er den tredjestærkeste forklaringsfaktor
indikatoren for individuel politisk kompetence, idet koefficienten er -0,35.
Som forudsagt er sammenhængen negativ, dvs.at jo mere individuelt politisk
kompetente medlemmerne føler sig, jo mindre interesserede er de i en
stærk ledelsesstyring.En kvadrering viser, at oplevet politisk kompetence
forklarer godt og vel 12 pct. af variationen i holdningen til ledelsesstyring.
Den fjerdestærkeste forklaringsfaktor er medlemmernes alder. Her er tendensen,
at jo ældre medlemmerne er, jo stærkere tilhængere er de af ledelsesstyring.Endvidere
ses det,at indikatoren for sociale normer også har en
relativt stærk sammenhæng med holdning til ledelsesstyring. Sammenhængen
er positiv, hvilket betyder, at jo mere et medlem oplever, at der i
vedkommendes omgangskreds ses ned på aktive medlemmer, og at partiarbejde
ikke værdsættes,jo mere går vedkommende ind for ledelsesstyring.
Længden af et medlems uddannelse har en negativ effekt på syn på ledelsesstyring.Uddannelse
er her kodet i fem kategorier, hvor der er sondret
127