Del 1- Ressourceanvendelse og produktion 2004-2010

ster som andel af antallet af kontorpersonale udgør 48,0 procent i 2005,
mens det i 2010 udgør 47,1 procent. Samlet set er der altså ikke er tale om
en vækst i juristandelen i perioden 2005 til 2010, hvorfor dette ikke i sig selv
bidrager til væksten i byretternes personaleudgifter.
9.2.2.4. Sammenfatning – Byretternes lønudgifter
I forhold til de mulige forklaringer viser kortlægningen af byretternes personaledata,
at stigningen i antallet af årsværk på ca. 20 procent synes at være
den væsentligste driver for væksten i byretternes lønudgifter.
For så vidt angår den relative sammensætning af personalekategorierne
bemærkes det, at juristandelen er stabil i perioden, hvorfor dette ikke i sig
selv bidrager til stigningen i lønudgifterne.
Nedenstående figur viser de forskellige variables indekserede udvikling i
perioden. I overensstemmelse med analysen synes det især at være en stigning
i de gennemsnitlige lønninger, herunder i mindre grad som følge af ansættelsen
af administrationschefer, der er drivende for udgiftsudviklingen fra
2005 til 2007, mens det fra 2008 til 2010 især er antallet af årsværk, der driver
stigningen i lønudgifter.
Figur 18: Indekseret udvikling 2005-2010 i lønudgifter i faste priser og
underliggende forhold
Indeks (2005=100)
130
120
110
100
90
80
70
60
Lønudgifter ved byretterne (mio. kr. - 2010 pl)
Antal årsværk
Antal juristerpr. kontormedarbejdere
Gennemsnitsløn - jurister(2010 pl)
Gennemsnitsløn - kontormedarbejdere (2010 pl)
2005 2006 2007 2008 2009 2010
Kilde: Domstolsstyrelsen, egne beregninger.
1) Finansministeriet bemærker, at Økonomistyrelsens indeks for opregning af løn alene tager
højde for centralt aftalte lønstigninger, idet der dertil kommer decentralt aftalte lønstigninger.
60 Budgetanalyse af domstolene – Ressourceanvendelse og produktion