Del 1- Ressourceanvendelse og produktion 2004-2010

To eksempler på
vægtning af sager
for jurister
Sag 1: En nævningesag, afsluttet
ved dom med tolkebistand.
Grundvægt: 150
Tillægsvægt for tolkebistand:
+ 50 %
Samlet vægt: 225
Sag 2: En almindelig civil sag, der
er afsluttet ved udeblivelsesdom,
og som omhandler et krav på over
1 mio. kr.
Grundvægt: 3
Tillægsvægt for sager over 1
mio. kr.: + 10
Samlet vægt: 13
Ændringen af instansfølgen bevirkede således, at der blev indført nogle tillægsvægte
(sager over 1. mio. og forvaltningssager), der tager højde for de
tungere sager. Eftersom vægtene er fastlagt relativt for hver af de to instanser,
er det dog ikke muligt at sammenligne vægtene for 1. instanssager ved
henholdsvis byretterne og landsretterne.
I 2008 blev der fastlagt vægte for nævningesager, småsager og forældreansvarssager
og samtidig foretaget en justering af vægtene for dødsboskiftesager,
idet de eksisterende vægte ikke i tilstrækkeligt omfang tog højde for
forskellig kompleksitet af de enkelte dødsboer ved de forskellige retter. Samtidig
blev tillægsvægten for § 355-møde fjernet, da et sådant møde er obligatorisk
efter instansreformen.
Da den samme type sag ikke er lige ressourcekrævende for juristerne og
kontorpersonalet beregnes en selvstændig vægt for hver af de to personalegrupper.
Vægtene er ens for alle byretter og er således baseret på en fast
arbejdsdeling mellem jurister og kontorpersonale.
Vægtningsmodellen tildeler hver enkelt sag en grundvægt og evt. en tillægsvægt.
Grundvægten knytter sig til sagstypen samt afgørelsen af sagen, og
tillægsvægten knytter sig til andre forhold ved sagen, fx tolkebistand eller
fristforlængelser.
2.2. Samvægtning for jurister og kontorpersonale
Når samtlige vægtede sager indenfor hver sagstype for henholdsvis jurister
og kontorpersonale er beregnet (niveau 1) for hver byret, beregnes det samlede
antal vægtede sager for hver sagstype (niveau 2) for hver byret. Det
samlede antal vægtede sager beregnes på grundlag af årsværksanvendelsen
på de enkelte sagsområder i 2005 og 2006 på byretsområdet – dvs. for
alle byretterne samlet. Ved denne beregning er der taget højde for, at juristernes
gennemsnitsløn er højere end kontorpersonalets gennemsnitsløn.
Denne beregning kan illustreres ved følgende eksempel. Inden for straffesagerne
udgør juristerne en andel på 0,625 og kontorpersonalet udgør 0,375 –
dvs. for de straffesager, som byretterne producerede i 2005 og 2006, tegnede
juristerne sig i gennemsnit for 62,5 procent af lønudgiften og kontorpersonalet
sig for de resterende 37,5 procent.
Hvis en byret eksempelvis har 1.100 vægtede straffesager for juristerne og
1.300 vægtede straffesager for kontorpersonalet vil det samlede antal vægtede
straffesager for byretten være givet ved:
(1.110 ∗ 0,625) + (1.300 ∗ 0,375) = 1.175
I nedenstående tabel vises en oversigt over de faktorer, der anvendes i samvægtningen.
For straffesagerne og de civile sager udgør juristerne den største
del af den samlede årsværksanvendelse, og andelen af vægtede sager
for jurister udgør derfor også den største andel af det samlede antal vægtede
sager på dette område. For fogedsager, tvangsauktioner og notarialforretnin-
9 Budgetanalyse af domstolene – Ressourceanvendelse og produktion