Del 1- Ressourceanvendelse og produktion 2004-2010

Tabel 36: Gennemsnitlønninger ved Højesteret fordelt på personalegrupper
i 2010-pl, 2007-2010
2007 2008 2009 2010
Udvikling
2007 -
2010
Juridisk personale 921.546 937.710 976.939 971.920 4,1 %
Kontorpersonale 337.430 339.120 356.737 366.077 6,1 %
Øvrigt personale 2
412.658 430.197 439.566 432.199 3,4 %
Kilde: Domstolsstyrelsen, egne beregninger
1) Gennemsnitslønningerne er inklusiv pension
2) I Øvrigt personale indgår ud over servicemedarbejdere, retsbude, vagtfunktionærer mv. også
fx it-medarbejdere og administrationschefer, hvilket forklarer den høje gennemsnitsløn. Retsbude
har fx en gennemsnitsløn på ca. 260.000 kr. i 2010.
3) Finansministeriet bemærker, at Økonomistyrelsens indeks for opregning af løn alene tager
højde for centralt aftalte lønstigninger, idet der dertil kommer decentralt aftalte lønstigninger.
Det bemærkes, at gennemsnitslønningerne afspejler populationen af den
pågældende personalegruppe i de overordnede retter i de enkelte år. Gennemsnitslønningerne
vil således kunne påvirkes i begge retninger af en ændret
gennemsnitlig ”tyngde” i de enkelte personalegrupper i forhold til eksempelvis
vækst i gennemsnitlig anciennitet og forholdet mellem eksempelvis
dommere og øvrige jurister i byretterne. Det er derfor på det foreliggende
grundlag ikke muligt at konkludere på betydning af eller justere for sammensætningen
af de enkelte grupper.
I afsnit 9.2.2 vedr. Byretternes lønudgifter er anført en række bemærkninger
og metodiske overvejelser i forhold til beregningerne af gennemsnitslønningerne
samt udviklingen heri. Disse bemærkninger gør sig tilsvarende gældende
for Landsretterne og Højesteret. Endelig bemærker Domstolsstyrelsen
i den forbindelse, at overenskomsten for perioden 2008 – 2011 indeholdt
særskilte lønstigninger for dommere ved de overordnede retter.
9.3. § 11.41.05 Tinglysning
Tinglysningens regnskaber afspejler den ændrede organisering af Tinglysningen,
der er gennemført i perioden. Frem til september 2009 er Tinglysningens
omkostninger opgjort som del af Byretternes omkostninger, idet det ikke
var muligt at opgøre de faktiske omkostninger ved tinglysningsopgaverne
indenfor rammerne af den daværende organisering.
Sammenholdes omkostningerne til lønninger i perioden ses de at falde betydeligt
fra 2007 – 2010, idet lønomkostningerne i 2010 udgør ca. 40 procent af
lønomkostningen i 2007. Dette skal ses i sammenhæng med, at den digitale
tinglysning er overgået fra etablerings- til driftsfasen, hvorved lønomkostningerne
til såvel udvikling og selve tinglysningsarbejdet er reduceret markant.
Perioden 2007 – 2009 er præget af meget betydelige omkostninger til øvrig
drift. I takt med gennemførelsen af de omfattende investeringer forøges afskrivningerne
fra 0 kr. og udgør i 2010 20,2 mio. kr.
Sammenlignes omkostningsbilledet i 2006 med 2010, det vil sige henholdsvis
før og efter tinglysningsreformen, ses det, at omkostningerne samlet set er
reduceret, mens fordelingen er skiftet fra at være løntung til at være driftstung.
Denne udvikling er overordnet i overensstemmelse med den gennem-
63 Budgetanalyse af domstolene – Ressourceanvendelse og produktion