2.02 master

More documents

Recommendations

Info

$(Microsoft PowerPoint - 04-14 2011 Sikkerheds jeopardy p\345 dansk)$

Ønsker til regeringen Flemming Christensen ser fortsat arbejdsmiljøområdet som et vigtigt og højt prioriteret indsatsområde i kommunen – af betydning for god service til borgerne. Arbejdsmiljøbegrebet bliver stadig bredere. Der er krav om udvikling af et godt arbejdsmiljø og det er vigtigt for tiltrækning samt fastholdelse af medarbejdere. Derfor anbefaler borgmesteren regeringen at få en rimelig hurtig afklaring af fremtidens arbejdsmiljøarbejde, så vi alle ved, hvad vi har at rette os efter. Desuden skal kommuner og amter have økonomiske muligheder for at styrke arbejdsmiljøarbejdet. BST-ordningen skal udbygges. Endelig: ”Vis ved handling at regeringen prioriterer arbejdsmiljøarbejdet. Det vil vi glæde os til”. Det daglige sikkerhedsarbejde Det daglige arbejdsmiljøarbejde er solidt forankret i sikkerhedsorganisationen med Lars Vestergaard Jensen som den koordinerende sikkerhedsleder. Organisationen ændrer sig hurtigt i takt med ændring af den kommunale organisation. Vejle har endnu et tostrenget system med adskillelse af samarbejdsorganisation og sikkerhedsorganisation. Der er et hovedsikkerhedsudvalg, 7 sikkerhedsudvalg med de pågældende områdechefer som formænd og 170 sikkerhedsgrupper. Arbejdet er præget af en høj grad af medarbejderinvolvering og den tradition for medarbejderdemokrati, der præger kommunerne. Hovedsikkerhedsudvalget har en strategisk opgave med kommunaldirektøren som formand.. Hovedsikkerhedsudvalget og det Cen- Borgmester Flemming Christensen, Vejle 16 Sikkerhedslederen 2/2002 Borgeren i centrum Åbenhed og dialog Kvalitet og udvikling Ressourcebevidsthed Konkurrencens udfordring trale Samarbejdsudvalg (det øverste udvalg i samarbejdsorganisationen) holder fællesmøder, og med den udvidelse af arbejdsmiljøbegrebet, der finder sted, er der behov for tættere samarbejde. Der gennemføres derfor forsøg med nye organisations- og samarbejdsformer. I nogle områder vil såvel arbejdsmiljøarbejdet som samarbejdet have godt af en samkøring. I andre områder, f.eks. plejesektoren , - er der så mange konkrete arbejdsmiljøopgaver, at en samkøring endnu ikke virker hensigtsmæssig. Mere og mere lægges ansvar og opgaver ud i linieorganisationen. Det kan give nogen spredning i arbejdsmiljøarbejdet, men først og fremmest giver det et nødvendigt ejerskab til såvel udvikling, problemer og løsninger. APV har været et nyttigt redskab, hvor skriftlighed var med fra starten efter beslutning i Hovedsikkerhedsudvalget, men kommunen har ikke én samlet model for gennemførelsen. Det enkelte sikkerhedsudvalg må selv udforme APV efter den kultur og de behov, der er lokalt. Det giver samtidig et mere fasttømret ejerskab. Decentralisering og lokalt ejerskab er i det hele taget nøglebegreber i kommunens udvikling, der er præget af en dynamisk organisation og arbejdsform. Det gælder også økonomistyringen og det kvalitets- samt kontraktkoncept, som vinder indpas i arbejdsgangen. Det påvirker selvfølgelig også arbejdsmiljøarbejdet. Psykisk arbejdsmiljø Det psykiske arbejdsmiljø indtager en central plads i kommunens arbejdsmiljøarbejde. En pjece om dette åbner med at konstatere, at alle har et psykisk arbejdsmiljø, men ikke alle snakker om det. Pjecen er udarbejdet i regi af en fokusgruppe med deltagelse af menige medarbejdere. Lars Vestergaard Jensen fortæller videre om de vanskeligheder der er med at få vendt manges opfattelse af det psykiske arbejdsmiljø som noget problemfokuseret og negativt. Alle kan let formulere, hvad de opfatter som et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Hvad et godt psykisk arbejdsmiljø er for en størrelse er det langt vanskeligere at formulere. Det tager pjecen fat på sammen med anvisninger på, hvordan man kommer videre. Det er lykkedes rigtig mange steder, og nogen fremgang kan måles. En svaghed ved målingerne er det, at de ikke kan brydes ned på den enkelte afdeling. En del afdelinger har derfor foranstaltet egne målinger for at få en konkret temperatur på det psykiske arbejdsklima at gå ud fra.
Arbejdsulykker og sygefravær. Både arbejdsulykker og sygefravær ligger relativt lavt, men der er store forskelle mellem forskellige afdelinger. Arbejdsulykkerne i plejesektoren har i øvrigt ændret karakter. Man har fået godt fat på det forebyggende arbejde i de opgaver, der er meget tungt plejekrævende, og hvor der derfor altid bruges hjælpemidler. Ulykkerne i forbindelse med plejen sker nu primært ved opgaver, hvor de ældre borgere selv er aktive i plejeopgaven, som samtidig er en aktivering af de ældre. Netop disse forhold betyder, at der kan opstå pludselige faresituationer, hvis den ældre af en eller anden grund uventet mister sin evne til selv at hjælpe til. Risikostyring er et andet relativt nyt område i kommunernes forebyggende arbejde. Kommuner, der gennemfører risikostyrings programmer får præmienedslag fra Kommunernes Arbejdsskadesforsikring og i præmierne for andre forsikringer !!!!. Opgaven med risikostyring er placeret hos en risikostyringskoordinator, der ofte findes udenfor kredsen af sikkerhedsledere. Det kan være en uheldig udvikling, da risikostyring klart bør kobles til arbejdet med forebyggelse af ulykker og arbejdsskader. Sikkerhedslederen i kommunen Samtalen med Lars Vestergaard Jensen glider herfra over på sikkerhedslederens placering i en kommune. For Lars er det en naturlig udvikling, at sikkerhedslederen er placeret i personaleafdelingen – eller HR afdelingen som det nok også bliver til i en moderne kommune. Arbejdsmiljøet er mere og mere en del af personalepolitikken, ikke bare på det psykiske område, men også på det tekniske område som forebyggelse af arbejdsulykker eller risikostyring. Firs procent af det forebyggende arbejde handler om holdninger og kun tyve om teknik. Bearbejdning af holdninger kræver koordination med den udvikling af ledere og personale, som en personaleafdeling er primus motor for. Når værdibaseret ledelse og kommunens værdigrundlag bliver vigtige styringsparametre i det daglige arbejde ude i linien skal arbejdsmiljøarbejdet indgå i dette. Arbejdsmiljøet er det, som betyder allermest for de ansatte, så arbejdsmiljøet skal naturligvis ind på linie med økonomi, kvalitet og udvikling på arbejdspladserne. Og her nytter det ikke at holde fast i traditionel teknisk forankring af arbejdsmiljøet. Jens Stokholm Sikkerhedslederen 2/2002 17
Page 2 and 3: Sikkerhedslederen Medlemsblad for S
Page 4 and 5: 4 Sikkerhedslederen 2/2002 Årskonf
Page 6 and 7: gere på, hvad forårets forhandlin
Page 8 and 9: Som nævnt er det kun en begrænset
Page 10 and 11: Generalforsamling mandag den 15. ap
Page 12 and 13: Virksomhedsportræt Koncerndirektø
Page 14 and 15: miljøafsnit i de enkelte enheders
Page 18 and 19: Lars’ Klumme Husk også de syge m
Page 20 and 21: en person ydmyges, gøres til synde
Page 22 and 23: Områdenyt Fyn Det 1. arrangement i

2.02 master

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?