Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 18 valter, der altsaa er Øens højeste stedlige Myndighed. Forvalterembedet paa Kristiansø er imidlertid naturligvis i Nutiden paa flere Punkter væsentlig forskelligt fra, hvad det var i Øens Fæstningstid. Blandt sine forskellige Embedsegenskaber har Forvalteren nu tillige Egenskab af Politi officiant paa øen. Siden 1898 har Forvalterembedet været besat med tidligere Marineofficer Kaptajn C. M. With. Skønt ForvalterstilIingen ikke er af militær Natur, benævnes Forvalteren dog undertiden Kommandant. Et Embede paa Kristiansø, som nedlagdes sammen med Fæstningen, var Auditørernbedet, idet Øen ved Fæstningens Nedlæggelse naturlig maatte undergives civil Øvrigheds- og Domsmyndighed. Man hjalp sig i denne Henseende rent midlertidigt med visse af Ministerierne trufne Foranstaltninger. Men da det, som man sagde, her drejede sig om at henlægge under civil Jurisdiktion et Distrikt, der ingensinde tidligere havde været indordnet under civil Jurisdiktion, mente man det rigtigst, at Forholdet gaves en fast Ordning ved Lov. Regeringen foranledigede da, at der under 21. Januar 1857 udkom en Lov, hvorved Kristiansø henlagdes under Herredsfogden i Bornholms øster Herred og Amtmanden over BOm"holm som Overøvrighed. I Tilslutning til denne Lov bestemmer Reskript af 8. August 1857, at den ordinære Ret for Kristiansø skal holdes paa Tingstedet i Svaneke een Gang maanedlig, nemlig den første Fredag i hver Maaned KJ. 11 Formiddag. Kristiansø blev altsaa henlagt under Bornholms Amtmand som Overøvrighed. Og iøvrigt gjordes Øen til en særlig (civil) Jurisdiktion og henlagdes som 3die Jurisdiktion under Herredsfogden for Bornholms øster Herred, 19 der tillige er Byfoged for Svaneke Købstad. Da der plejer at være enten intet eller kun lidet at foretage i Kristiansøs Ret, er det naturligt, at Retten holdes i Svaneke, fremfor at Dommeren skulde rejse fra Svaneke,. hvor han bor, til Kristiansø for at holde Retten sidstnævnte Sted. - Kristiansø er tillige i flere andre offentlige Henseenderlil) end de alt angivne sat i Forbindelse med Bornholm. Særegent for Kristiansø er imidlertid, at Øen ingensinde, altsaa heller ikke efter Fæstningens Nedlæggelse, er blevet til nogen Kommune i almindelig dansk Forstand: Hverken er Øen nogen Kommune for sig selv, og ikke heller hører den kommunalt til nogen Del af Bornholm. Kristiansø hører saaledes heller ikke under Bornholms Amtskommune, omendskønt Øen, som tidligere bemærket, hører under Bornholms Amt som Overøvrighedsdistrikt. Kommuneskatter kendes altsaa ikke paa Kristiansø. Som i det foregaaende ved Note 100mmeldt er Fattigforsørgelsen for Øen i tidligere Tid paalagt Statskassen. Fattigloven af 9. April 1891 § 26 udtaler, at det har sit Forbliv.ende ved de gældende Bestemmelser om Statskassens Forpligtelse til med Hensyn til Kristiansø at træde i den forsørgelsespligtige Kommunes Sted. Fattigunderstøltelsen -- og jævnsides dermed Alderdomsunderstøttelsen - for Kristiansø gaar nu gennem FinansministerietI 4 ). Udgifter til den kriminelle Retspleje (Delinkventomkostninger), der ellers eramtskommunale, afholdes for Kristiansøs Vedkommende paa 13) Saaledes i H. t. Kirke- og Skole-0vrighedsvæsen, Rigsdagsvalg, personlig Statsskat etc. 14) § 21 (Post A. VIII. "Andre Udgifter".) i de senere Aars Finanslove. 2' www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 20 Marineministeriets Finanslovbudget, hvor Kristiansø har sin Hovedkonto l5 ) med Overskrift "Kristiansø og dens Vedligeholdelse som Nødhavn". Idet man, som i det foregaaende angivet, ret hurtigt veg noget tilbage fra det ved Fæstningsnedlæggelsen gjorte Tilløb til at holde Befolkningen paa Kristiansø særlig begrænset, førtes man naturlig over til at tænke paa at faa tilvejebragt en kommunal Ordning for Kristiansø, og det en saadan Ordning, som væsentlig kunde begrænse Statens Udgifter for øen. Det kan eksempelvis her anføres, at Marineministeren allerede den 27. Januar 1862 udtalte i Rigsraadep6) bl. a. følgende vedrørende Kristiansø: " ........ Det er nemlig mit Ønske og min Hensigt, om muligt, at befri Marinen aldeles for denne Konto. Der er i saa Henseende indledet Underhandlinger med Indenrigsministeriet, og jeg har det HaaD, at Kristiansø skal kunne gaa over til at blive en bornholmsk Kommune, saaledes at Marinen kun faar med Fyr- og Lodsvæsenet der at gøre." - Tanken at tilvejebringe en kommunal Ordning for Kristiansø har senere været forfulgt, uden at dog en Ordning som den tilsigtede er opnaaet, idet det har vist sig vanskeligt at naa til en saadan Ordning. I denne Forbindelse kan henledes Opmærksomhed paa en Del Kristiansø vedrørende Aktstykker Side 173-86 i 4de Bilagsbind til FinanslovkommissiOnens 17 ) Betænkning af 1911, 15) Allsaa i § 20 (mod Slutningen). Kontoen omfatter imidlertid ikke især Fyrvæsensudgifterne. I Regeringsanmærkningerne til Finanslovforslagene (i Rigsdagstidendes Tillæg A) er Kontoen nærmere specificeret. Om Kost jfr. Note 7 foran. 16) Jfr. Rigsraadstidende for 1862, Spalte 39. 17) Kommissionen ("Sparekommissionen") blev nedsat af Finansministeren den 4. December 1909. 21 hvilke Aktstykker tildels handler om de Forsøg, der er gjorte i Retning af at skaffe Kristiansø en kommunal Indretning. Især i Henseende til sit Befolkningsantal- der siden Fæstningens Nedlæggelse gennemgaaende har været meget mindre end i Fæstningstiden - synes Kristiansø noget lille til at udgøre en selvstændig Kommune. Der har været Spørgsmaal om at sætte Øen i kommunal Forbindelse med Svaneke. Men hidtil er der altsaa heller ikke blevet noget heraf. Gudhjem (under østerlarsker Landkommune), der nu har faaet Jernbaneforbindelse med Rønne, udvikler sig rimeligvis efterhaanden til at skulle i Forbindelse med det nærliggende Melsted ophøjes til egen Bykommune, og herved kan der maaske ogsaa aabne sig nye Synspunkter for Tilvejebringelsen af Kommunalforhold for Kristiansø. Forvalteren med flere paa Kristiansø er ansatte som" konstituerede" under Hensyn til, at Øens offentlige Forhold betragtes som midlertidige, idet en Nyordning af Forholdene stadig haves for øje. Om Statens Udgifter ved Kristiansøs Havn som Nødhavn skulde kunne væsentlig indskrænkes ved, at der skabtes en kommunal Ordning for Øen, er dog sikkert tvivlsomt. Havnen har ikke været billig, hvad Finanslove, Tillægsbevillingslove og Statsregnskaber vil udvise. Som tidligere berørt er Kristiansø i Bornholms gamle Hartkorns-Matrikel sat for Hartkorn 1 1 / 2 Td., hvilket nu er uden praktisk Betydning. Den nye Matrikulering og Hartkornsansættelse med tilhørende Kortlægning af Grundene, som Bornholm i første Del af forrige Aarhundrede undergik, blev Kristiansø som et Fæstningsterræn ikke inddraget under, og Kristiansø er ikke senere optaget i det nu under Land- www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 7: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 64 and 65:
Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 69 and 70:
Page 74:
Page 78:
show all

Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?