Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 62 og hvor bekosteligt dette maatte være, at" den for mig maatte medføre et sandt Tab. Dog da jeg ikkun s har en Arving, vilde det være nok, om denne i Tiden kunde høste nogen Nytte af de anvendte Bekostninger." Bohns Tilbud lød paa 5000 Rigsdaler i Købesum, 30 R. i aarlig Afgift samt Ydelse af de fulde Aarslønninger (150, 6 og 6 R.) til Holtsførsteren og de to Skovfogder i deres Levetid. Bohn lod sig ikke spise af med, at hans Forslag lodes uden Svar. D. 25. lV).arts 1797 skrev han til det kongelige Rentekammer: "Jeg har ikke gjort Bud paa Almindingen for at afhugge samme, tværtimod for at indhegne den, bygge den, plante Træer deri til Efterslægtens Lettelse og saa vidt muligt gjøre den frugtbringende. Dersom mine Bestræbelser ikke øjensynligt vise sig at sigte didhen, vil jeg være forpligtet at fravige Almindingen med Tab. Min Lyst til det landlige Liv og den Pligt, efter mine Evner at fremvirke den muligste største Nytte, overtyde mig, at jeg blev lykkelig og kunde bedst opfylde mine Pligter, naar Majestæten allernaadigst vilde bestemme Almindingen til mit Opholdssted. Mine Bestræbelser skulde da være at gavne strax ved at give ledige Hænder et Arbejde, som jeg alvorligt vilde bestræbe mig for at maatte bli ve varig Nytte." Nu indhentede Rentekamret Forstvæsnets Skøn om Købmand Bohns Tilbud. Paa Bohns fældende Dom om Skovens Vanrøgt svarede Holtsførster Bidstrup med skarpt igen, at Tilbudet var rent egennyttigt, samt at Loven forbød at indhegne Dele af Udmarken. Han brugte Lejligheden til d. 30. Juni 1797 at søge om at faa sin Søn, Lieutenant Lars Mogensen Bidstrup udnævnt til Medhjælper Embedet. Dette I 63 blev afslaaet. Men Overforstmester Christoph Hartwig von Linstow (1740-1823) optog Bidstrups skarpe Indsigelse mod Bohns Forslag og fældede herved dette. Rentekamret lod d. 18. Nov. 1797 Bohn vide, at det "efter Omstændighederne ikke kunde indlade sig paa hans Ansøgning". For saa vidt faldt Bohns Bejlerridt til den kongelige Almindingskov uheldigt ud, - dog for Bornholm var det et Held, at Skoven forblev Statens Eje. Og Bohns sunde Tanker om dens Indhegning og Fremvæxt lod sig ikke fælde. Rentekamret følte , at det ikke kunde blive staaende ved en simpel Afvisning, og at det maatte tage Bohns Forslag op til Gjennemførelse. Endnu samme Dag, som Afslaget gaves, drog det Omsorg for, at Overførster Christian August Carl Claussen (1735-1804) i Juni 1798 skulde rejse til Bornholm for derefter paa sine Undersøgelser af Forholdene at bygge Forslag til Almindingskovens Opelskning. Claussen fandt Skoven hidtil slet behandlet. Den tilbagestaaende Egeskov kunde højst sættes til' 8000 Rigsdalers Værd paa Roden og gav intet Haab om yderligere Fremvæxt. Naar Skoven indhegnedes, saa . at den ikke, som nu, laa som en almindelig Fælled for alle Landets Kreaturer, kunde der over alt plantes og opvoxe Skov. Derfor foreslog han hele Skovstrækningen indhegnet med et Stengærde, hvortil Omkostningen kunde dækkes ved Salg af de borthuggede gamle Ege; derefter skulde udsaas og plantes Nyskov; endeligt burde Skoven udvides ved Tillæg af Udmarksjorder. Men skulde man vente sig Nytte af dette Værk, var det nødvendigt at give den gamle Holtsførster Bidstrup, som ikke havde den aller- www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 64 mindste Kundskab om Skoves Opelskning og Vedligeholdelse, en Afløser i en kyndig Mand af en bestemt Karakter. Rentekamret tog Overførster Claussens udførligt og fast grundede Forslag til Rettesnor. Kun i en, meget væsenlig Ting, Valget af den nye Skovrider, lod det ham og Forstvæsnet paa en mærkelig Maade trække det korte Straa. Rygtet om hans Bornholmsrejse og om Bidstrups forestaaende Afsked kom Sekondlieutenant Hans Rømer i Helsingør for øre. Da Claussen boede i Tokkekøb, syv Kilometre Sydøst for Hillerød, og førte Tilsyn med alle Nordsjællands Skove, lader dette sig let forklare. Og i Oktober 1799 skrev Rømer sin Ansøgning om at blive Skovrider paa Bornholm. Rentekamret udbad sig Overforstmester Linstows Skøn om Rømers Ansøgning. Dette afgaves d. 19. Nov. 1799, mere end køligt, stærkt afvisende: til den nye Indretning med de kongelige Skove paa Born .holm "udfordres en duelig og forstkyndig Mand, hvortil jeg ikke vover at rekommendere bemeldte Lieutenant Rømer, da jeg er aldeles uvidende om hans Duelighed til berørte Tjeneste." Rentekamret bad da d. 25. Marts 1800 Linstow bringe de ham kendte, duelige Subjekter i Forslag. Linstow gik til Claussen, der foreslog Skovfoged Hans Lund i Farum Lillevangshus "som den si kkerste! da han har Hoved! og den fornødne Kundskab om at saa og plante! og i den Tid, han har været Skovfoged, bevist en overmaade Nidkærhed og Troskab for den kongelige Interesse. Men", - føjede den aabenmundede Overførster til, - "han, saa vel som alle herværende Forstbetjente, har en Slags Frygt 65 for Bornholm. Det maatte da, i Fald han ansattes samme Steds, loves ham, naar han viste sig værdig dertil, at han om nogle Aar ved forefaldende Vakance skulde blive forflyttet." Linstow sluttede sig i et og alt til Overførsterens Indstilling. Men Skovfoged Lunds Krav paa hurtigt at blive flyttet fra det frygtede Bornholm tilbage til Sjælland faldt de høje Rentekammerherrer for haardt for Brystet. De saa klart, at Arbejdet med Almindingskovens Nyskabelse krævede sin Mand hel og holden. Hertil kunde de ikke bruge et Subjekt, hvis Sjæl blev paa Sjælland. I Rentekammerets Indstilling til Kongen d. 29. Juli 1800 skrev de herom: "U agtet vi ingen Aarsag have til at tvivle om Skovfoged Hans Lunds Duelighed, skulle vi dog hellere ønske en anden Mand til Holtsførster paa Bornholm, der med lige Duelighed forbandt Kundskab om Landet og Lyst til at opholde sig der. En saadan Mand tro vi ogsaa at have fundet. Ved hoslagte Ansøgning har nemlig Sekondlieutenant Hans Rømer ved det sjællandske Jægerkorps anholdt om at forundes bemeldte Holtsførstertjeneste. Han anfører at være en indfødt Bornholmer, at kende Skoven og Egnen der omkring nøje, at have hørt Forelæsninger over Forstvidenskaben og siden den Tid med Flid at have lagt sig efter samme Videnskab. Og da Kommandøren for bemeldte Korps, Kammerherre og Oberstlieutenant Greve Schack, paa Grund af hans udmærkede gode Opførsel og Flid i alt, hvad ham er paalagt, har anbefalet hans Ansøgning, saa tage vi ikke i Betænkning at bringe ham i Forslag til oftemeldte Tjeneste, skønt Overforst- 5 www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 7: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,

Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?