Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916
142
Det er allerede [1817] ud spredt her, at jeg skal have
rekvireret, jeg ved ej hvor mange Tusender Tønder
Land af Lyngen til Skov; og slige Rygter kunne
naturligvis ej forskaffe mig mine Landsmænds Yndest.
Fornøden Anseelse og Myndighed samt frie Hænder
ville mine høje Foresatte forskaffe mig, - og jeg
vover da alt for at vinde Udødelighed."
Rømers Haab om at skabe Storalmindingen, i
hvilket Værk han havde drømt sig først sin Søn,
senere sin Brodersøn som Medhjælper, maatte glippe.
Men arbejdsløs kupde han ikke være. Hans nyvakte
Trang til at udforske Bornholms Oldtidsminder kunde
ikke udfylde hans Tid, - end mindre Læsning, som
kun var god for de lange Vinteraftener; saaledes bad
han sig 1825 tilsendt fra København I. L Rousseaus
kendte Skrift "Le contrat social". Han gik da i Gang
med en storstilet Indvinding af Skovfrø, særligt Birkefrø,
som Aar for Aar førtes i Sækkevis til Sjælland.
Selv fik Rømer i Nov. 1832 tilsendt to Tønder
Bøgeolden fra de sjællandske Skove. Før dette Aar
var Olden bøgen en stor botanisk Sjældenhed paa
Bornholm. Rentekamret havde 1687 spurgt om, hvi
der ikke faldt Oldengæld (af at fede Svin paa Olden)
i Kongens Skove paa Bornholm, og om Træerne
ikke saa vel der, som andet Steds,kunde bære Olden.
Amtsforvalteren havde da maattet oplyse det om, at
der fandtes ikkun en. Olden bøg. Den stod i Mælstad
Fiskerleje og faldt først i en Septem berst9rm 1914.
Senere lykkedes det at finde en til, paa Vællensgaards
Grund i Nyker. Kancelliraad Peder Jespersen
havde i Efteraaret 1811 faaet tilsendt sex til otte
Potter Olden fra Aastrup Skove ved Holbæk til Udsæd
i sin Udmarksløkke, den nuværende Sejersgaards
143
Have i Knudsker. Og nu 1832 lagde endeligt Skovrider
Rømer Grunden til sin smukke Bøgeskov ved
Svanikevejen i Almindingen.
Et ikke ringe Arbejde optog Rømer i Efteraaret
1828, i det han for bedre at udnytte Tørverigdommen
i Aaremyr og andre Moser førte sine tidligere gra-
, vede og stensatte Afløbsrender dybere ned i Jordog
Klippegrunden. Ved at fremtvinge heldigere
Avktionsbetingelser saa han sine gode Tørv stige i
Pris. Ordningen af Skovavktionerne voldte ham
1827 - lige som allerede 1817 - mange Skriverier
og Sammenstød med Amtmand Jespersen og med
Amtsforvalter Christian Ludvig Sehestedt. "Maaske
vil det være velgjørende for Hans Majestæts Forstvæsen
paa Bornholm", skrev han i Nov. 1827, "om
saa vel Hr. Amtmanden, som Hr. Amtsforvalteren
aldeles kunde fritages for at have noget med dette
for begge saa fremmede Væsen at bestille." Den
Tilfredsstillelse havde han, at en kongelig Resolution
af d. 21. Febr. 1827 tillagde Skovrideren 2 Skilling
af hver Rigsbankdaler i Salgsbudene.
I det hele lod Skovrider Rømer intet af sine
mange Arbejdsfelter ligge udyrket hen. I 1830 byggede
han "af lutter nye og stærke Materialer" tolv
Fag Bindingsværkslade paa den kongelige Skovridergaard,
som sædvanligt uden at spørge nogen om
Forlov. Det følgende Aar godtgjorde Rentekamret
ham hans Udgifter hertil med 100 Rbd. Sedler.
Ogsaa ganske paa egen Haand tog han 1834 et
meget stort Arbejde op, idet han førte sine ypperlige
Skovveje videre frem uden for Skovgærdet til Højlyngens
Grænse i Retning af Rønrie, Svanike og Nexø.
De høje Herrer i Rentekamret søgte at stoppe
www.vang-hansen.dk