Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916
28
I 1853 var der fra et Skib kommet Kolerasmitte til
Kristiansø, saaledes at der i dette Aar døde paa Kristiansø
af Kolera 14 Mennesker, der blev begravede
i omtalte Kirkegaard paa Frederiksholm, hvorfor denne
Kirkegaard ogsaa nu undertiden kaldes Kolera-Kirkegaarden.
I den efter nævnte Aar nærmest følgende
Tid blev der vistnok kun begravet yderligere et Par
Mennesker i denne Kirkegaard, som derpaa kom til
at henligge ubenyttet og nu ligger uindhegnet som
en Ager, bevokset med Græs og stort Ukrudt 22 ).
I 1912 er der paa Frederiksholm nær Havnen oprettet
i en Trækiosk et lille Fyr til at begunstige Indsejling
i Havnen om Natten. Det store Fyr paa Kristiansholm
omtales nedenfor.
Især i Nordhavnen kan Baade slæbes op paa Frederiksholm.
Ved Sydhavnen er paa nævnte Holm
22) . Angaaende Kirkegaarde paa Kristiansø bemærkes her nærmere
følgende: I Fæstningens allerførste Tid blev Kristiansøs Døde
førte over til Gudhjcm og bcgravede der. Allerede den 25. Oktober
1684 blev imidlertid en Kirkegaard indviet paa Kirkeholmen
(Kristiansholm). Denne Kirkcgaard er sikkert den samme, der i
Nutiden er i Brug paa Kristiansholm som helc Kristiansøs eneste
nu i Brug værende Kirkegaard. Den 2. December nævnte Aar
blev tillige cn Kirkegaard indviet paa Græsholmcn. Denne Kirkegaard
er næppe blevet benyttct længe; men cn Del Døde blev
dog begravede deri i de nærmeste Aar cftcr dens Anlæg. Den
16. Oktober 1688 blev "dcn nuværende" Kirkegaard indviet.
Denne Kirkegaard cr formodentlig dcn ovenfor i Teksten omtalte
Kolera-Kirkcgaard paa Fredcriksholm. Det her om Indvielsen af
nye Kirkegaarde anførte er taget af Thura's Beskrivelse over Bornholm
og Krisliansø af 1756 S. 285-86, hvor Anmærkninger efter
en kristiansøsk Kirke-Journal angives. -- I 1811 blev under Hensyn
til de da forhaaridcnværende krigerske Forhold i østersøen
en ny Kirkc):;uard indviet paa Græsholmen (jfr. "Nyt Arkiv for
Søvæsenet" l. Bind, København 1842, S. 256-57, og Kancelli-
29
nogle særlig iøjnefaldende mørke Tra:huse med Stentag,
hvori man i Fæstningstiden har slæbt Kanonbaade
ind. Paa Vestsiden af Frederiksholm har Skolen
Bade- og Svømmested.
Nordlig paa Frederiksholm er et større aabent og
et mindre, overbygget Regnvandsbassin. Beboerne
paa Frederiksholm vil iøvrigt kunne faa Ferskvand
tra Kristiansholm.
Kristiansholm.
Denne, den største' af Ertholmene, er, som alt bemærket,
betydelig højere end Frederiksholm ; man
skal op ad høje Trapper for at 'komme' fra Havnen
op paa Kristiansholm. Denne Holm er ingenlunde
jævn ovenpaa, men har Bakker, Dale og Kløfter. Nord
udefter er Holmens Højde faldende.
Den Bygning, der særlig fremhæver sig paa Kristiansholm
og paa Kristiansø som Helhed, er det
store runde Fæstningstaarn (Kastellet, angivet paa
Kortet foran), hvis Opbygning blev paabegyndt straks
ved Fæstningsanlæget i 1684. Taarnet, der ligger
højt, er i sig selv ikke særlig højt, men er betydeligt
i Omkreds. Indeni Taarnet staar et mindre Fæstningstaam.
I nogen Frastand ser det ud, som om et fladt
Promemoria til Biskoppen af 10. August 1811, i den store Reskriptsamling).
Om denne sidste Kirkegaard blev anlagt paa den
foran nævnte ældre Græsholm-Kirkegaards Plads eller paa en
anden Plads kan ikke her siges. Man har maaske i 1811 ikke
længere kendt den ældre i 1684 indrettede Græsholm-Kirkegaard.
Den omtalte yngre Græsholm-Kirkegaard er formodentlig - ligesom
den ældre - kun blevet benyttet i faa Aar. Græsholm­
Kirkegaardene har sikkert bestaaet væsentlig af Stcn ligesom den
omtalte Kirkegaard paa Frederiksholm. .
www.vang-hansen.dk