Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...
Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...
Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong><strong>Bornholms</strong>ke</strong> <strong>Samlinger</strong>, Tiende <strong>Bind</strong>, Rønne <strong>1916</strong><br />
122<br />
af Kancelliraad Jespersens Sandflugtsdæmpning. Ja,<br />
som det hedder paa Bornholni: "Vi skolle ha foltes<br />
ad", sa Røbojaulen; nu laa Vaunijn i Brøddan.<br />
Sønnetabet.<br />
Den lille Georg Rømer bragte Solskin over Rømersdal.<br />
I ham opelskede Faderen en vordende<br />
Skovider. Tidligt gik Drengen ham til Haande i Arbejdet<br />
ude i Skoven, i Skriveriet hjemme. Allerede<br />
1818, da Georg stod i sit tiende Aar, udtalte Hans<br />
Rømer, at ved Skovplantningens snarligt forventede<br />
Udvidelse paa Højlyngen kunde Sønnen gjøre Nytte<br />
for en Forstmand.<br />
Faderen skaffede ham god Undervisning. Landmaaler,<br />
Lieutenant Jansen var kommen til Bornholm<br />
som Deltager i Øens Matrikulering; senere overdrog<br />
den kongelige Oldsagskommission ham at undersøge<br />
bornholmske Gravhøje. I lange Tidsrum, især om<br />
Vintren, fik han i Aarene 1816 til 20 Ophold paa<br />
Rømersdal imod at undervise Georg Rømer. Denne<br />
var "en lærvillig, rask Knøs", som i Tidens Stil<br />
Nytaarsdag 1817 kunde overrække sine Forældre<br />
følgende Vers: "Hil Eder, Fader, Moder! - Paa<br />
Aarets første Dag. - Hav Tak for alle Goder, -<br />
Jeg nyder med Behag. - Gud! lad dem leve mange<br />
Aar - For mig ret at veilede, - At naar de sølvgraae<br />
Alder naaer, - De over mig sig fryde! -<br />
Mit Ønske i barnlig Uskyld er. - Modtag det og<br />
behold mig kier! - Deres lydige Søn G. A. K. Rømer.<br />
D. 8. Jan. 1820 døde Georg Rømer, elleve Aar<br />
gammel. Under en ForkølelsessygdonJ faldt han<br />
som Offer for en Fejlskrift, Spiseskefuld i Stedet for<br />
123<br />
Theskefuld, paa Mixturflasken, som indeholdt Brækvinsten.<br />
Sex Dage senere steqte de dybt bøjede<br />
Forældre ham til Jorden ved Aa Kirke. Moderen<br />
forvandt næppe nogen Sinde sin Hjærtekvide. Faderens<br />
mandige Livsmod og ukuelige Arbejdsvilje<br />
bar ham over Sønnetabet. Inden to Maaneder var<br />
gaaede, havde han taget en Brodersøn til sig i sin<br />
døde Søns Sted.<br />
D. 8. Marts skrev Rømer til Overførster Paulsen:<br />
"Foruden Overbeviisningen om at have, rigtig nok<br />
kun endnu i det Smaae, stiftet et velordnet Forstvæsen<br />
paa Bornholm nærede jeg i mange Aar_ det<br />
glade Haab selv at opdrage og danne en Yngling<br />
til at blive min værdige Eftermand; og saaledes<br />
fandt jeg min højeste Lyksalighed i den Tanke: Det<br />
begyndte Værk skal ved mit Hjertes Yndling blive<br />
styret efter mine Grundsætninger maaske et halvt<br />
Aarhundrede efter, at jeg ikke er mere, og saaledes<br />
vinde Fasthed. - Enhver, der kjendte den Sjeldne,<br />
veed, at mit Haab syntes velgrundet. Men Guderne,<br />
der lege med de Dødeliges Forsætter, havde besluttet<br />
anderledes. - Min eneste Søn døde. - Grusom<br />
syntes os den Skjæbne, der berøvede os det<br />
Kjæreste paa Jorden. Dog, vi ere kortsynede! Gjerne<br />
byder jeg derfor Skjæbnen endnu en Gang Haanden<br />
til Forliig! - Det som jeg maatte have anvendt paa<br />
min Georgs videre Dannelse, bestemmer jeg i samme<br />
Øjemeed for et andet ungt Menneske. Maatte jeg<br />
blot være heldig i Valget!"<br />
Ogsaa i Rømers AnSJi1gning til Rentekamret om<br />
en Friplads for Brodersønnen ved Forstinstitutet i<br />
Kiel komme hans Følelser kraftigt og smukt til Orde:<br />
"Jeg havde en eneste Søn, der nu var elleve Aar<br />
*<br />
www.vang-hansen.dk
Change language