Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916
106
hvad han ejer og ejendes vorder. " Paa den Tid var
rede Penge en sjælden Vare, ikke til at opdrive paa
Bornholm.
Hans Rømer indgik d. 6. April til Rentekamret
med en Ansøgning om et Laan paa 3000 Rbd. Sølv,
sikret i Rømersdal, hvis Bygninger var brandforsikrede
for 2500 Rbd. Amtmand Christian Jespersen
vandt nu hans og hans Familjes "inderlige Tak"
ved varmt at anbefale denne Ansøgning under Henvisning
til Rømers utrættelige og nytte bringende
Virksomhed.
En hel Maaned ventede Rømer paa Svar; det kom
ikke. Han skrev da til Overførster Linstow: "Jeg
kan ej bede Hr. Steenbech om Naade, og jeg vil
det ej heller. Naturligvis længes jeg derfor meget
efter noget Svar paa min Ansøgning. Kunde jeg
endog blot faa 2000 Rbd. Sølvværdi udbetalte inden
de første Dage af Juli, var jeg dermed reddet fra
det yderste." Linstows Svar, skrevet d. 29. April,
kom først d. 18. Maj Rømer i Hænde"). Det meddelte
ham Rentekamrets Afslag paa hans Ønske om
et Laan, men opfordrede ham til at indgive et Tilbud
om at sælge Rømersdal til Kongen.
Samtidigt med at tilstille Rentekamret sit Salgstilbud
: en Købesum af 4000 Rbd. Sølvværdi -= 7500 Rbd.
*) Datidens Brevforsendelse var mangelfuld. Embedsbreve,
som Rømer havde afsendt d. 10. April 1815, fik han Maanedsdagen
derefter selv tilbage, idet Brevskipperen havde glemt at
aflevere dem i København. Ved et tilfældigt Møde d. 12. Juni
1818 paa Gaden i Rønne med Købmand Peder Nielsen fik Rømer
udleveret af denne en Pakke Embedsbreve, som hans Skipper
havde bragt til Rønne i Nov. 1817, og som siden havde hvilet
ubekymret i Købmandens Skatal i mere end et halvt Aar.
107
Sedler, at udbetale inden d. 6. Juli, skrev Rømer til
Overførsteren d. 18. Maj: "Hvor jeg dog og kunde
være saa dum i denne Tid at vente Understøttelse
af den Art? " Dog, hvo der fattes Ild, leder i Asken.
Naar Prioritetsherrerne sætte os Kniven paa Struben.
søge vi vel Redning, men vi forbavses nu ej mere
over ej at finde den." Han havde haabet, at hans
Hustru efter hans Død kunde eje Rømersdal og med
sin ventende Fædrenearv betale Gælden. "Jeg havde
saaledes efter Pligt og bedste Evne sørget for hende.
Men da ogsaa dette Haab skal glippe for mig, nu
vel!, saa vil jeg da stræbe, saa godt jeg kan, at
realisere alt for at betale Kreditorerne, som nu have
faaet Midler i Hænde til at ødelægge Skyldneren.
I Materialhuset ved Gamleborg kan jeg uden meget
stor Bekostning indrette et Par Kamre for mig og
Familje, der, Gud ske Lov!, ej bestaar af mere end
tre Personer. For mit Fødelands Skyld, som jeg
lige godt kan gavne, haaber jeg dog, man vil forunde
mig dette Fristed inde i den Kongelige Skov.
Man finde for Resten min tilbudte Salgspris for høj,
man slutte derfor intet Køb, - mig det samme!
Jeg beder kun om hastig Underretning."
I disse pinefulde Angstdage dukkede en højtstillet
Excellence op i Besøg paa Bornholm. Man forespurgte
som sædvanligt Rømer, om han vilde modtage
ham paa Rømersdal. Han maatte dog denne
Gang indskrænke sin gamle bornholmske Gæstfrihed
lidt; han og hans Hustru var villige til at rømme
Gaarden til Brug for Excellencen, men ude af Stand
til ellers at paatage sig noget Værtskab for denne.
Alle, undtagen den glubske Steenbech, kappedes
i Enighed om, at Almindingens Redningsmand Hans
www.vang-hansen.dk