Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916
88
forskelligt sindede og uddannede Bornholmere. De
havde begge i sig Bornholms sejge Klippenatur, Jespersen
mest af Nexøegnens regelbundne Møllestenlag,
Rømer mest af Almindingens ujævnt bulede
Klippeknuder. Deres Møde slog Gnister.
Amtmanden greb sin Kronhammer og forlangte,
at alle Udvisninger, endog af Tørv og Lyng, skulde
ske ved ham eller i hans Sted ved en Amtskontorist.
Rømer fandt dette Krav ulideligt: "Man vilde dog
en Gang afskaffe hin skadelige Skik," skrev han
1812, "den saa kaldte Udvisning ved Amtmand eller,
som oftest sker, ved en af hans Kontorbetjente, hvorved
en ærekær Forstmand ofte maa føle sig tilsidesat
og ydmyget. Hans Majestæt Kongens Forstvæsen
bør uden Tvivl bestyres af Forstbetjente, men ej af .
Kontorister. " Han fik Amtmandens Krav afværget
og kunde et halvt Aar senere sejrsæl melde Overførsteren,
at "de foretagne Hugninger ere, siden omtalte
Kontorister ikke mere have foretaget Udvisningerne,
efter min Over.t>evisning sket plan- og hensigtsmæsigt.
"
En anden Sag uddybede og holdt længe i Live
Rømers bitre Sindsstemning imod baade Thaarup og
Jespersen. Paa Thaarups Indstilling havde Kongen
d. 6. Maj 1808 indsat en Overdomstol paa Bornholm
paa Grund af Øens usikre Samkvem med København
og paabudt, at de til Forbedringshus dømte Forbrydere
skulde indsættes til Arbejde i dens egne
Arresthuse, medens Bødeafsonere skulde henvises til
at arbejde i Frederiks Stenbrud, i Almindingen og
andet Steds. Rømer var strax ivrig for at efterkomme
dette Kongebud og udbad sig allerede d. 1. Juli to
arbejdsføre Fæsiningsfanger til sine Skovarbejder.
89
Senere hen taarnede Vanskeligheder sig op; Driften
af Frederiks Stenbrud standsede helt, da Gruben
efter Pumpemøllens Brand stod vandfyldt; et Landevejsarbejde
Nord for Hasle, til hvilket Forbryderne
var brugte, havde medført saa tyngende Udgifter for
Bønderne i Rømers Fødesogn Rødsker, saa at sligt
ikke kunde gjennemføres andet Steds. Desuden
nødtes man til at søge Arbejde for de egenlige Forbrydere,
mest Smaatyve, uden for Arresthusene. Amtet
havde da kun Almindingsarbejdet at falde tilbage
paa; men nu, 1812, satte Rømer sig op imod dets
Krav.
Rømer søgte Støtte hos Guvernør Rothe, til hvem
han skrev d. 18. Juni 1812: "Forbryderne her have
Frihed uden Lige til. baade Dag og Nat at strejfe
omkring i Landet under paaskud af at søge Logis
og Levnedsmidler, til at gjøre Bekendtskab med
deres Lige fra alle Landets Kanter, hvorved de let
kunne danne Komplotter af fuldkomne Gavtyve, samt
til at forføre de fattige unge Mennesker, som arbejde
her i Skoven. - Hr. Justitsraad Jespersen har derimod
ytret Haab om, at jeg efter min bekendte Iver
for at gavne Staten og Landet vil stræbe at bortfjærne
de smaa Vanskeligheder, overtale de i Nærheden
boende Husmænd til at modtage Forbryderne
i deres Huse samt indberette, naar nogen ikke indfinder
sig til Arbejde. Jeg maatte saaledes dagligt rapportere
og blev - Politibetjent eller egenligt Fangefoged.
Jeg har mange vigtigere Forretninger, dem
jeg finder anstændigere og saa inderligt gjerne anvender
min Tid og Kræfter paa, men hvilke Forretninger
des værre maaske ikke interessere Hr. Justitsraad
Jespersen. Naar de hertil henviste Forbrydere
www.vang-hansen.dk