Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...
Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...
Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong><strong>Bornholms</strong>ke</strong> <strong>Samlinger</strong>, Tiende <strong>Bind</strong>, Rønne <strong>1916</strong><br />
148<br />
de øde Almindingsklipper Livet selv, Livets fejreste<br />
og frodigste Fylde, men end mere fordi de hos ham<br />
gjenfinde deres eget Væsen og særegne Evner rigt<br />
og stærkt udviklede.<br />
Hans utrættede Arbejdstrang, som af Knaphed<br />
skabte Rigdom, hans urokkelige Selvtillid, hans stolte<br />
Værdfølelse, hans kække Kampmod, hans dristige og<br />
driftige Fremsyn spirede frem af <strong>Bornholms</strong> Klippegrund.<br />
Hans vennesæle Sind, muntre Lune, djærve<br />
Tale, livlige Aand, som tog Tidens Gjøremaal op til<br />
Drøftelse, hans Stemningsrigdom og lyse Evne til<br />
at arbejde sig fri af Livets Uvejr havde Rod samme<br />
Steds. Alle disse Sider af hans Væsen stod skarpt<br />
udprægede, som Kodalens Klippevægge hæve sig<br />
stejlt over den frodiggrønne Engdal.<br />
De stejlt skaarne Kodalsklipper eje ogsaa de stærke<br />
Skygger og de skarpe Kanter. Saa lidt som de lod<br />
Hans Rømer sig rundbøje eller glatslibe til at føje<br />
sig stilfærdigt ind i selvfornægtende Samarbejde med<br />
andre Embedsmænd paa Bornholm. Han vidste saa<br />
inderligt godt, hvorledes han vilde have alt ordnet;<br />
hans Egenraadighed skød andres Ønsker om at<br />
gjennemføre Sagerne paa anden Vis til en Side.<br />
Men uden denne stejle Selvstændighed, som ogsaa<br />
er andre Bornholmere medfødt, var han næppe blevet<br />
Almindingskovens Nyskaber. En Fremmed som Hans<br />
[und fra .Farum Lillevang maatte have sluppet Arbejdet<br />
i Utide.<br />
Mere end Bornholmere flest holdt Hans Rømer<br />
af at tale om sig selv og sit rige Virke. Han havde<br />
god Grund herfor i det Storværk, han øvede; men<br />
paa den anden Side var hans megen Tale herom<br />
overflødig, da alle andre paa og uden for Bornholm<br />
I ,.<br />
i<br />
149<br />
kun førte lovprisende Ord om hans Gjerning og<br />
skattede den højt. Han fulgte heri en Trang, som<br />
var knyttet til hans rige Stemningsliv, sin Arbejdsglæde.<br />
Han havde sit muntre Sind nær ved Haanden.<br />
Men i den ensomme Lyngskov, hvor han kunde<br />
færdes i Ugevis uden at møde en jævnstillet Mand<br />
at drøfte og gjennemprøve sine Tanker med, kunde<br />
han blive forstemt og hans Misstemning faa Tid til<br />
at gro sig fast hos ham som Bitterhed og Nag.<br />
Sine Stemninger gav han aabenhjærtet Udløb<br />
i sine Breve og Embedsskrivelser*). Det Billed, han<br />
i disse har tegnet af sig selv, har nærværende Fremstilling<br />
søgt at opridse paa ny, saa vidt muligt med<br />
hans egne Ord. Der fandtes ingen anden Vej at<br />
gaa; men denne er ikke saa sikker at fare som<br />
Rømers fast lagte Landeveje. Naar et Menneskesinds<br />
lidenskabeligt brusende Stemningsfylde presser paa<br />
og snævres ind i Pennens smalle Spalte, fortættes<br />
den og sprænger løs med en indestængt Kraft, større<br />
end den Magt, den i Virkeligheden har øvet i Sindet.<br />
Herfra komme de Uoverensstemmelser, der ere lette<br />
at paavise i Rømers Breve; de minde os om, at han<br />
har skrevet disse stærkt i Nuet, uden Blik paa den<br />
Fremtid, hvis Arkivstøvere han i øvrigt afskyede.<br />
Under Læsningen maa derfor erindres, at mens det<br />
skrevne Ord staar fast, skifte Menneskesindets Stemninger<br />
og svinde bort som Nattedug for Solen, som<br />
skygraat for himmelblaat.<br />
Hans Rømer har digtet hele .sit Arbejdslivs Attiaa<br />
ind i den mandige Almindingskov. Den følger Born-<br />
*) <strong>Bornholms</strong> Skovdistrikts Brevbøger og Brevpakker i Landsarkivet<br />
i København.<br />
www.vang-hansen.dk<br />
:,.