Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 C7 Nr. 4. Fire og Tyve Skilling. 1799. Second Lieutenant Hans Rømer ved det Siællandske Jæger Corps ansøger underdanigst om at blive ved forefaldende Forandring ansat som Holtzførster paa Øen Bornholm. 54 Til det Høy Kongelige Rente Kammer. Underdanig Pro Memoria ! Da jeg har bragt i Erfaring, at med den paa Øen Bornholm værende Kongelige Skov om nogen Tiid skulde foretages en Forandring, saaledes: at samme blev indhegnet og paa de dertil passende Steder ung Skov anlagt og opelsket; da nu i saa Fald formo dentlig en anden Holtz Førster blev ansat, for saavel at forestaae de nye Anlæg som tillige at have den fornødne Tilsyn med disse og øvrige Arbejder, hvilket alt vilde falde den nuværende Holtz Førster, der er en meeget gammel Mand, for besværlig, saa er det, ieg i Betragtning heraf giver mig den underdanige Friehed at ansøge det Høy Kongelige Rente Kammer, om at mig, hvis saadan Forandring skeedte, Holtz Førster Pladsen maatte blive forundt, den ieg troer mig i Stand til det Høye Rente Kammers Tilfredshed at kunde paatage mig, da ieg foruden de Forelæsninger over Forstvæsenet, ieg for nogle Aar -siden freqventerede her ved Corpset, efter den Tiid med Fliid har lagt mig efter denne Videnskab, som ieg meeget elsker, og saaledes for hvervet mig de til en ung Skovs Anlæg og Opelskning nødvendige Kundskaber. Jeg er desuden en indfødt Bornholmer og kiender Skoven og Egnen deromkring nøye, hvilken Fordeel en Fremmed og ubekiendt i det mindste i Førstningen maaUe savne, og som dog ved adskillige Leyligheder maaUe komme mig tilgode. - Helsingør d: 27de October 1799. underdanig Hans Rømer. 55 Rømer bragte sin Skrivelse til Jægerkorpsets Chef, Grev Otto Didrik Schack (1758-1809), som gav den sin varme Fortale med paa Vejen: Ansøgeren Hans Rømer, Second Lieutenant ved det mig allernaadigst anfqrtroede Jæger Corps, har i ald den Tiid, han har tient ved Corpset, udviist en udmærket god Opførsel og Flids Anvendelse i alt, hvad ham er paalagt, saa at han har tiltrukken sig sines Foresattes Yndest og Agtelse, og kunde ieg derfor ikke andet end anbefale ham til denne her af ham ansøgte Post, hvor i ieg er forvisset, at hans Flids Anvendelse og Tienneste Iver vil svare til hans forrige udviste, bedende derfor hans Ønske allernaadigst maatte opfyldes. Helsingøer d. 29de october 1799. O. D. Schack. Hermed indgik Rømers Skrivelse til Rentekammeret. Han havde brudt Staven over sin militære Fortid - og kastet sin Fremtids Tærninger. Almindingens Forfald. Ogsaa med Kongens Alminding havde Tilfældighedernes Spil tumlet stærkt. Den laa fra ældgammel Tid paa Bornholms klippefulde Midte som den skovklædte Del af -den kongelige Vildbane. En Kongeborg havde rejst sig i Skoven; men den var blevet stormet og nedbrændt en Dag tidligt i Foraaret 1259 af Ærkebisp Jakob ErIandsens Stridsmænd Anders Erlandsen og Fyrst Jærmer af Rygen, og den kendtes senere kun som Lilleborgs Ruiner. Igjennem hele Middelalderen var der hugget løs paa Storskoven. Bornholms Bønder havde blandt deres Jordebogsydeiser at føre aarligt 3747 Læs Brændeved til Slottet www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 56 Hammershus; selvom Læssene var smaa og en Del af dem rimeligvis omsat i en Pengeafgift, tæredes herved stærkt paa Skoven, fra hvilken tillige toges Brændsel til Embedsmændene og mod en Smørafgift Tømmer til Bornholmernes Hus- og Baadebygning. Skoven tyndedes ud ved denne Rovhugst; ny Tilplantning fandt næppe Sted. Allerede 1499 var den "storIigt forhærget og forhugget" . Kongen ejede uomstridt Grunden og Skoven. Men Bornholmerne nyttede samme Brugsret af Almindingen, som af den øvrige Vild bane (Stor- eller Højlyngen), til Græsning for deres Heste, Køer og Faar, til Svinedrift, til Hugning af Lyng og Ener og til Tørveskær, om end ikke alt helt afgiftsfrit. Ogsaa dette gjorde Brud paa Skovopvæxten. Vildtets Velfærd gik forud for Træernes. Fra Christian den Fjerdes Tid var der ansat to Skovridere (Dyregemmere eller Skovløbere). Udnævnelsesbrevene indeholdt strænge Forskrifter om- at spare Vildtet og skyde Krybskytterne, men intet om at opelske ung Skov. En enkelt Skovrider Erik Mogensen rostes udtrykkeligt 1679 for sin Flid med at indhegne og fremdrive ny Skov i Almindingen. Der søgtes sat Skranker for Rovhugsten ved et kongeligt Forbud af d. 6. Nov. 1669 mod Udvisning uden Amtmandens Tilladelse. Men stadigt udvistes der Deputatbrænde til Kommandanten, Officererne, Hammershuses Garnison, FeItskæren, Amtstuen, Landsdommeren og Sognepræsterne, foruden til Skovens egne Embedsmænd. Først de kongelige Forskrifter af d. 4. Juni 1764 og d. 28. Jan. 1769 ophævede disse Udvisninger til Embedsmændene uden for Skoven. Ogsaa med Vildtets Trivsel gik det tilbage. Kongen 57 sendte hyppigt, omtrent hver femte Aar, sine Jægere til Bornholm for at fælde og nedsalte Hjorte. Endnu Aar 1684 skødes et Hundred Stykker; atter det følgende Aar holdtes en stor Jagt; 1715 skødes løs til de hollandske og engelske Admiralers Tafler paa Flaaden under Bornholm. Værre Ødelæggelse voldtes, ved at store Flokke levende Hjorte overførtes til den af Christian den Femte anlagte Jægersborg Dyrehave Nord for København 1671, 75, 80, 93, 1702. I Maj 1703 sendtes tre Flaadeskibe med Jægere til Bornholm; der maatte 26 Pramme til at bringe deres Jagtudstyr i Land; de indfangede Hjorte førtes over Søen med afsavede Opsatser og indestængte i Kister. Et Forsøg paa at dæmme op for Skovens Ødelæggelse gjorde Hans Christensen Piil, som, barnefødt i Klemmedsker, d. 11. Avg. 1688 blev udnævnt til Bornholms første Holtsførster. Han fik 1694 Anders Pedersen Kulbrænders Hus paa d. 3. Vornedegaards Grund i Østrelarsker udlagt til Plantehave i Vildbanen, og inde i Almindingen lod han indhegne til Fredning et Stykke ung Skov ved Kolde Kilde, hvor Skovløberhus byggedes 1698. Han udvirkede endvidere Rentekamrets Ordre af d. 20. April 1697 til at lade hegne og omgrøfte Almindingens frodigste Englod Eskeviske neden for Gamleborg, for at Høet kunde komme ene Vildtet til Gode som Vinterfoder. Engen gav dog mere Hø, end den udtyndede Vildtstand kunde tære; den bortfæstedes 1707 for en aarlig Smørafgift, fra 1727 til Bornholms Kommandant Niels West.. Men fra 1721 maatte saa Amtstuen skyde Vildtfoder til fra sine Hømagasiner. Fra gammel Tid var Almindingens Grænser kendemærkede ved enkelt staaende Pæle. Da Niels West www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 7: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,

Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?