Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 34 den foran omtalte Mølleb,akke paa Kristiansholm. Ved dette Bassin er en muret,overdækket Beholder til Rensning af Vandet, inden dette i et nedlagt Rør føres til de i det forega'.lende omtalte Husrækker ved Sydhavnen. En Vandring Kristiansholm rundt langs de gamle Fæstningsværker nær Havet frembyder for den Besøgende ikke ringe Interesse. Efterat der ved alt det foranstaaende er givet nogen Orientering i Kristiansøs historiske og topografiske Forhold, sluttes hermed Omtalen af Øen, endskønt der kunde anføres adskilligt mere om denne end foran sket. Af en Flerhed af kristiansøske Forhold, som der ikke er gaaet ind paa i det foregaaende, findes fra nyere Tid en Omtale, nemlig af Frederik Opffer i "Bornholms Tidende" for 4. Juni 1913 og en' Del senere, spredte, Numre indtil og med Numret for 8. Juli samme Aar. Stavehøl og Kobbeaadalen. Blandt de mange smukke Vandfald, som de bornholmske Aaer og Bækløb danner, er Stavehøl vistnok det største og mest naturejendommelige. Det dannes af den ret anseelige Kobbeaa, lige før denne har modtaget det mindre Tilløb Præstebækken 1 km Nordøst for Østerlars Kirke., Kobbeaaen er 10 km lang. Den udspringer i Vettemose og Gammelmose i Almindingen og har sit nedre Løb gennem en snæver Klippedal, der ligesom saa mange andre Dale, Aaløb og Kløfter paa Bornholm menes at være dannet ved, at løsere Bestanddele i Graniten er skyllet væk af Havet og Bræernes Vandstrømme i Istiden. Den Gang laa Øen meget lavere end nu i Forhold til østersøen; og de nævnte Fordybninger i Kysten maa da have set ud som Smaafjorde 1 ). Ved senere Landhævning har det bevægelige Overfladevand fulgt de gamle Veje gennem Render og Kløfter og yderligere uddybet Bunden paa disse; og de nøgne Klippevægge og Skraaninger har saa i Tidens Løb slaaet Revner, samlet Støv og iklædt sig den Bevoksning af Urter, Buske og Træer, som :1) jvfr. Karl A. Grønwall: Grundrids af Bornholms Geologi. 3* www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 36 gør dem saa vidunderlig skønne; og saaledes fremtræder ogsaa Kobbeaadalen som en af de herlige Naturhaller, Bornholm er saa rig paa. Stavehølfaldet dannes ved, at Kobbeaaens Løb pludselig snævres ind, saa Vandet presses frem og styrter ned mellem 2 lodrette Fjældsider, der har et Par Meters Afstand og gemmer en Afgrund paa 7-8 Meters Dybde. At saadan en brat Forandring i Aaens Løb ikke kan ske uden Brus og Bulder, siger sig selv, især naar den løbende Vandmasse er stor. Vel er et bornholmsk Vandløb altid lille i Forhold til de store Landes Elve og Floder; men ved Tøbrud og efter store Regnperioder skal Kobbeaaens Vandmængde alligevel blive saa stor, at Stavehølfaldets Brusen kan høres 4-6 Kilometer borte fra Stedet. Da er det et for Bornholmere ret storslaaet Naturfænomen. - Mest imponerende er det da at høre Storkoncerten nærved og se, hvorledes de brusende ' Vanddele tumler af Sted, støder mod Klipperne, sprøjter i Luften, syder og bobler, styrter ned og søndres paa fremspringende Klippestykker, kastes omkring, hvirvles rundt og falder i Dybet, medens de plasker og buldrer i det uendelige. Der fortælles, at en Mand, der boede i Nærheden, ikke kunde lide at høre paa "Spektaklet"; og han borede derfor Hul i nogle Faldklipper og sprængte dem i Stykker, saa Vandets Bevægelser blev lettere og mindre lydelige. Og meget tyder paa, at sligt er sket. Den Slags Handlinger er egentlig Helligbrøde imod Naturen og burde forhindres. (Nogle Klippestykker, som hænger mellem Faldets Sidevægge, hidrører rimeligvis fra hin Bedrift og kunde derfor borttages til Fordel for Oprindeligheden, lige- 37 som "Hølen" af samme Hensyn kunde renses for tilførte Brokker og Smaasten). Det er ikke saa faa Steder, at Bornholms Naturskønhed har lidt under uforstaaende Menneskers Vandalisme; og alle Rester af stor sia aet Natur burde hjælpes til at fremtræde i sin oprindelige Skikkelse saa vidt som muligt. Foreningen "Bornholm" har gjort et godt Arbejde i den Retning; og noget er der ogsaa gjort for Stavehøl, idet der er erhvervet Servitut paa Grunden deromkring, hvorefter Stedets Naturejendommelighed skal bevares for Fremtiden. Stavehøl vil sikkert blive meget besøgt af Turister, naar den. ny Jernbane til Gudhjem bliver færdig. Nogle faa Meter oven for Faldet hvælver sig allerede den efter vore Forhold ret mægtige Granitbro, som skal bære Togene over Kobbeaaen; og nnar et Trinbræt bliver anbragt i Nærheden, vil der blive nem Lejlighed til at se dette naturskønne Sted. Om Sommeren svinder Aaens Vandmængde ind; og naar man kommer til Stavehøl paa den Tid, vil man ikke straks blive saa meget grebet af Vandfaldets Oratorier som af de talende Naturomgivelser. Først lægger man Mærke til Aalejets Udvidelse neden for Broen og den Plantevækst, som findes paa Klippeskrænterne og Sten afsatserne ved Bredden. Blandt en smuk Gruppering af mindre Avnbøg, Ask og Eg ses Nord for Udvidelsen en gammel kroget Eg, der vrider sig ud af Klippen, som den har sprængt med sine Rødder. Trængt af andre Træer strækker den sine krogede og knudrede Arme frem imod Syd for at faa lidt Del i Lyset og Livets Goder og søger at udfolde sin Krone over den haarde Stengrund. Det er ligesom den med hele sin Skikkelse og Vækst www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 7: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 74:
Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 78:
Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
show all

Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?