Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

More documents

Recommendations

Info

Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 2 Frederiksholm, hvilken Plan er i Maalestok ca. 1/2°'°00 og har Nord opad. Af Generalstabens Kort!) kan konstateres, at Kristiansholms største Længde er ca. 700 Meter (1100 Alen). Sundet mellem denne Holm og Frederiksholm udgør Kristiansøs Havn, hvorover fører en smal Bro, som der kan gaas ad fra den ene Holm til den anden. Græsholmen, der ligger noget Nordvest for de to andre nysomtalte Holme, kan ikke have Broforbindelse med disse, og det er derfor forstaaeligt, at den er ganske ubebygget. Denne Holm - der er omtrent halvt saa stor som Kristiansholm og er et Tilholdssted for Ederfugle og andre Søfugle - har imidlertid været benyttet til Kirkegaarde, hvorom nogle nærmere Bemærkninger findes i Note 22 i det følgende. Iøvrigt havde man ogsaa en Tid paa Græsholmen nogle Skanser som Led af Kristiansøs Fæstning. Kristiansholm og Frederiksholm, som ligger nær sammen, er altsaa de eneste beboede De1e af Kristiansø. Næsten alle Bygningerne paa Holmene er Efterladenskaber fra den Tid, Kristiansø var Fæstning. Øen ophørte i l) Der findes helt sorte og lidt kolorerede Generalstabskort over Kristiansø iMaaiestak 1120,000, hvilke Kort imidlertid er utydelige bl. a. ved, at der - som det synes, uden fornuftig Hensigt - er skrevet Ordene "Lægebolig" og "Jordemoderhus" tværs over Kristiansholm. Det kunde antagelig betale sig, om en Boghandler udgav, f. Eks. paa Brevkort, en for Besøgende vejledende Plan over Kristiansø med enkelte hosføjede Forklaringer. • 3 1850'erne at tjene som Fæstning. Staten opretholder imidlertid fremdeles Fyr- og Lodsvæsen paa Kristiansø, og dennes Havn bliver fremdeles af Staten vedligeholdt som Nødhavn, men har især Betydning som Fiskerihavn, idet Kristiansø siden Fæstningens Nedlæggelse naturligst kun egner sig til at bebo es af Fiskere. Havnen og de forskellige omliggende Bygninger frembyder fra visse Punkter set nogen Lighed med en lille By. I nyere Literatur er Kristiansø omtalt navnlig i den af Weitemeyer besørgede 3die Udgave af Traps Beskrivelse over Danmark 3die Bind Side 99-102, hvor. tillige findes en Tegning af Kristiansholm ved Havnen. I det følgende skal imidlertid fremsættes først en Del hovedsagelig historiske Bemærkninger om Kristiansø og derpaa til sidst - i et Afsnit IV - under Henvisning til foranstaaende lille Kort nogle Bemærkninger om Øens stedlige Forhold, hvilke Bemærkninger støtter sig til Besigtigelse senest i Sommeren 1914. Hvad her i det hele skrives om Kristiansø tilegnes maaske bedst ved at læse Afsnittene i omvendt Orden, ·altsaa det nysbemeldte sidste Afsnit først. I. Før Fæstningsanlæget. Da, som berørt, Kristiansø i 1680'erne indrettedes til Fæstning, blev der ogsaa ført en Del Jord dertil, hvilken Jord senere forøgedes ved Affald. Forinden Fæstningsanlæget havde der ikke været Jordlag af nogen Betydning paa Ertholmene, men disse havde henligget som næsten helt nøgne Klipper - Græs- 1* www.vang-hansen.dk
Bornholmske Samlinger, Tiende Bind, Rønne 1916 4 holmen dog væsentlig dækket af Rullesten -- og Holmene havde ikke tjent som vedvarende Bosted for Mennesker, men havde af levende Væsner kun haft Søfugle til stadige Beboere. Det kan imidlertid ikke betvivles, at der, endog meget langt tilbage i Tiden, af og til har været Mennesker paa Ertholmene. Enkelte Oldsager fra Stenog Jernalderen er fundne dersteds. Saa langt tilbage i Tiden, som der er foregaaet Skibsfart paa østersøen, har Vandet imellem og udfor Ertholmene rimeligvis haft nogen Betydning som Nødhavn for Søfarende. Det kan ogsaa være, at Holmene i sørøveri ske Tider har -- som det undertiden fortælles - tjent som Tilholdssted for Sørøvere. Herom haves dog ingen tilforladelige historiske Efterretninger. Sikkert er det imidlertid, at Fiskere, navnlig fra Bornholm, i Tiderne før Fæstningsanlæget har haft Station paa Ertholmene om Sommeren for at drive Fiskeri deromkring. Jævnfør det følgende. I sin danske Atlas af 1767 2 ) refererer E. Pontop-: pidan en Fortælling om, at før Danmark befæstege Ertholmene, havde Sverig i Sinde at indtage Holmene til Fæstning, hvilket svenske Forsæt imidlertid paa en særlig Maade blev røbet for Danmark, som derefter skyndte sig med at bemægtige sig Holmene, der forhen var "dubiæ possessionis" . Ved dette sidste Udtryk maa nærmest antages ment, at Ertholmene, inden Danmark i 1680'erne bestemte dem til Fæstning, ikke var under nogen Stats Herredømme, men 2) 3. Bind S. 230. 5 henlaa som herreløse Holme i Havet. Saaledes kan. Forholdet dog ikke anses at have været, og hele Fortællingen om, at Sverig har haft alvorligt i Sinde at anlægge Fæstning paa Ertholmene, er vistnok blottet for virkeligt historisk Grundlag. Medens Skaane (med Halland og Bleking) før 1658 var en gammel Bestanddel af Danmark, maatte Ertholmene ifølge deres geografiske Beliggenhed naturlig anses som en Del af Danmark og nærmest som et Tilbehør til Bornholm, som var det Land, Ertholmene laa nærmest, og til hvilket Land de ogsaa henregnes i Arent Berntsens Bog af 1656 om Danmark og Norge. Da Skaane (med Halland og Bleking) samt Bornholm ved Fredsslutning i Roskilde i Februar 1658 afstodes til Sverig, blev der i Forbindelse med Fredstraktaten givet Sverig et særligt Cessionsbrev (Overdragelsesdokument, Skøde) paa, Bornholm, i hvilket Brev det - i Samklang med Udtrykkene i Fredstraktaten - bl. a. hedder, at Bornholm med tilhørende Øer og Skær, Afgifter og Herligheder osv. afstaas til Sverig. At der ved de anførte Ord "Øer og Skær" særlig er sigtet til Ertholmene, tør imidlertid ikke her paastaas; Ordene kan være blot en Formular uden bevidst at sigte til noget bestemt. Men da den svenske Oberst Prinsenskjold kort efter ovenbemeldte Fredsslutning var beskikket til at bestyre Bornholm som svensk Land, erholdt han fra Sverigs Regering en Skrivelse, hvori det hedder, at da, ved Traktaterne med Danmark, blandt andre Provinser og Len iligemaade 'Bornholm med underliggende Øer er overdraget til Sverig, saa skal nu Prinsenskjold i Forbindelse med en Herredshøvding Sylvius erkyndige sig nøjere om Bornholms www.vang-hansen.dk
Page 1 and 2: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 7: Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 56:
Bornholmske Samlinger, Tiende Bind,
Page 64 and 65:
Page 69 and 70:
Page 74:
Page 78:
show all

Bornholmske Samlinger - Bind 10 - 1916 - Bornholms Historiske ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?