Pædagogiske konsulenter på daginstitutionsområdet i fokus - FOA

Fra slutningen af tresserne, hvor de første konsulenter blev ansat, til starten
af firserne, hvor der er ansat ca. 50 pædagogiske konsulenter har stillingsindholdet
dermed bevæget sig fra at være et koordinerende og rådgivende
serviceorgan for institutionerne til også at være en tilsyns- og kontrolinstans.
Specialegruppen, der undersøger de pædagogiske konsulenters funktion i
primærkommunerne i 1981, konkluderer, at de indhentede stillingsbeskrivelser
fra kommuner fordelt over hele landet har visse fællestræk og visse specielle
træk, der er afhængige af kommunens størrelse, institutionskontorets
organisation og den først ansatte pædagogiske konsulents kvalifikationer.
Konsulenternes stillingsbetegnelser (udover pædagogisk konsulent) er: pædagogisk
medarbejder, inspektør, daginstitutionskoordinator, dagpleje-
/central pladsanvisningsleder og institutionskonsulent.
Deres kvalifikationer er for 37 ud af de 39s vedkommende, som har responderet
på undersøgelsen, en uddannelse som pædagog. De to sidste er en
uddannet socialrådgiver og en folkeskolelærer. 20 har gennemgået Årskursus
fra Danmarks Lærerhøjskole eller Socialpædagogisk Højskole. 27 har
været ledere af dag- eller døgninstitutioner. 33 af dem er organiseret i LFS,
2 i SL, 1 i BUPL og 3 i andre fagforbund.
De pædagogiske konsulenter afholdt deres første fælles møde i 1978, og i
1981 afholdt man det første internat landsmøde på Fanø. Mødet havde 10-
11 deltagere, og det var et møde med mange stridigheder og højrøstede
diskussioner. Næste møde blev afholdt i 1982.
Organisationsforholdet er noget, der var – og stadig er – til diskussion blandt
de pædagogiske konsulenter. Konsulenterne, der blev ansat, var for de flestes
vedkommende pædagoger, og de var derfor organiseret i de uddannede
pædagogers organisation. I 1982 blev den første overenskomst for de pædagogiske
konsulenter indgået, og den blev indgået mellem KL og DKA (nu
FOA). Det blev dermed FOA, som har forhandlingsretten vedrørende de pædagogiske
konsulenter.
Afløseren for bistandsloven, lov om social service, med tilhørende ny vejledning
kom i 1998, og antallet af konsulenter i kommunerne er op til i dag
forøget til ca. 200. Den kommunale forvaltning har i perioden siden 60’erne
til i dag undergået store moderniseringsprocesser, hvilket har ændret vilkårene
for de pædagogiske konsulenters arbejde. Og selv om der er sket en
forøgelse af antallet af konsulenter, er det stadig en lille faggruppe, hvoraf
mange af dem er den eneste i kommunen med den funktion. Dette kan være
en ensom og belastende position. De pædagogiske konsulenter har derfor
udviklet et uformelt netværk, som er inddelt i distrikter, hvor man mødes
jævnligt. En gang om året afholder netværket en landskonference, som har
stor tilslutning.
1. januar 2007 forestår en ny udfordring. Som en følge af strukturreformen
vil der ske en nedlæggelse af amterne og en sammenlægning af kommuner,
så der herefter vil være 5 regioner og 98 nye kommuner. 32 kommuner
sammenlægges ikke, mens 66 nye kommuner vil være sammenlagte kommuner.
Et meget stort antal af de sociale institutioner vil blive overført fra
amterne til kommunerne. Reformen må forventes at gribe grundlæggende
ind i etablerede traditioner for den pædagogiske konsulents funktion, opgaver
og organisatoriske placering. Denne undersøgelse finder sted i perioden,
hvor forandringerne er på vej. Den vil derfor give et billede af situationen
som den opleves af de pædagogiske konsulenter forud for en ny omstillingsproces.
6
Pædagogiske konsulenter på daginstitutionsområdet i fokus