Sår på sjælen – virus i blodet - Mission Afrika

Under kniven
De kalder dem for ’Black-Bags’. Navnet refererer til den taske eller sæk,
som de bærer på, når de vandrer mellem junglens landsbyer. Borgerkrigen
har fået deres antal til at blusse op, for når et i forvejen mangelfuldt sundhedssystem
lammes af uroligheder, har kvaksalverne gode vilkår.
En Black-Bag er hverken apoteker eller sygeplejerske, og der er heller ikke
tale om en zoe, altså en traditionel medicinmand med kendskab til urtemedicin
og lægende planter.
En Black-Bag er en omrejsende selvbestaltet helbreder, der stiller sin uprofessionelle
tjeneste til rådighed mod betaling. Og i landsbyerne inde i landet
har en Black-Bag gode vilkår, for oftest er han den eneste, der dukker op og
tilbyder hjælp mod sygdomme. Retten til frit valg på sundhedsområdet er
et utopisk begreb i denne del af verden.
Iasak har heller ikke noget valg. Hans far er bortrejst, og moderen beslutter,
at det nu er på tide at gennemføre den traditionelle omskærelse. Og
med en Black-Bag på besøg i landsbyen er anledningen givet. Hun tager
derfor Iasak på armen, selv om den fi reårige dreng protesterer over at blive
afbrudt i sin leg.
I andre lande taler man om, at ventetiden for behandling skal nedbringes.
I landsbyen er man vant til, at ventetid er noget, der skal tilbringes. Så
Iasak og hans mor sætter sig tålmodigt i rækken af ventende patienter. Herfra
kan de følge med i behandlingen af de andre landsbybeboere, når den
nyankomne Black-Bag med alvorlig mine stiller diagnoser, skærer i sår eller
efter længere overvejelser fi nder en nusset pakke piller frem fra tasken.
Det er deres tur næste gang, men det trækker lidt ud. Patienten foran dem
kræver ekstra opmærksomhed og behandlingstid, og det bøjer Iasaks mor
sig for. Enhver kan jo se, at kvinden har det meget dårligt, og i landsbyen
ved man desuden, at det har stået på i lang tid. Hoste, feber, diarré samt
udslet og væskende sår på den magre krop. Den tilrejsende virker umiddelbart
lidt rådløs, skærer først en lille byld væk og laver derefter nogle små
ridser i huden ved halsen som beskyttelse mod yderligere dårligdom. Sådan
Iasak har heller ikke noget valg.
Hans far er bortrejst, og moderen
beslutter, at det nu er på tide
at gennemføre den traditionelle
omskærelse.
I andre lande taler man om, at
ventetiden for behandling skal
nedbringes. I landsbyen er man
vant til, at ventetid er noget, der
skal tilbringes.
11