70 Mens sundhedsteamet vaccinerer, snakker Luopu med landsbyens beboere om hiv og aids.
få vejledning om ernæring fra jordemoderen, fniser lidt forlegent, da aidsrådgiveren taler åbent om kondomer og sex. Det er man ikke vant til, men da de ældre bliver spurgt, hvad de synes om det, er svaret: - Vi er glade for, at de fortæller os det, så vi ved besked og kan leve længe. Med en gennemsnitlig levealder <strong>på</strong> 41 år er et langt liv ikke det, der kendetegner landsbybeboerne i området. Især er der høj dødelighed blandt børn under fem år, og mange kvinder dør i forbindelse med fødsler. Det er også derfor, landcruiseren siden begyndelsen af 2007 har været af sted som mobilklinik med oplysning og undervisning, vaccinationer og behandling. Projektet er en opfølgning <strong>på</strong> arbejdet i fl ygtningelejrene, og konkret betyder det, at 49 afsidesliggende junglelandsbyer, hvoraf halvdelen kun kan nås til fods, i fremtiden vil få regelmæssige besøg af mobilklinikkens team. Efter Luopus´ indledende aids-undervisning deler teamet sig op, og der bliver vejet, vaccineret, tjekket for malaria og konsulteret. Høvdingen over de 5.600 landsbybeboere er personligt til stede hele tiden for derigennem at opmuntre folk til at møde op. - Too much, understreger han <strong>på</strong> Liberia-engelsk, da han bliver spurgt, om han er glad for mobilklinikkens besøg. - Vi har næsten fi re timers gang til den nærmeste lille klinik, og er folk syge, må vi bære dem <strong>på</strong> skuldrene i bårer. Nogle gange dør de undervejs, og vi må vende om og begrave dem, forklarer høvding Maharia Nagwe. Hans landsby blev brændt af to gange under krigen, men er nu ved at være genopbygget. Fra den halvt genopbyggede ’palaver-bygning’, der er en form for forsamlingshus, kommer der en lind strøm af børn ud. Alle stritter med en blå lillefi nger. De har lige fået uddelt A-vitamin, og for ikke at give dobbelt og overdosere nogen i børnemylderet, får lillefi ngeren et dyp i jodfl asken efter uddeling. Systemet er effektivt i en landsby, hvor kun knap halvdelen har gået i skole og har lært at læse og skrive. Det er imidlertid ikke kun lillefi ngeren, der stritter. På mange af børnene stritter store navler frem under de stumpede T-shirts, og det kan være et tegn <strong>på</strong>, at mange af børnene er født under forhold, hvor der ikke var kvalifi cerede jordemødre til stede. Derfor tager Luopu også en snak med Vi er glade for, at de fortæller os det, så vi ved besked og kan leve længe. Vi har næsten fi re timers gang til den nærmeste lille klinik, og er folk syge, må vi bære dem <strong>på</strong> skuldrene i bårer. Nogle gange dør de undervejs. 71