Sår på sjælen – virus i blodet - Mission Afrika

få vejledning om ernæring fra jordemoderen, fniser lidt forlegent, da aidsrådgiveren
taler åbent om kondomer og sex. Det er man ikke vant til, men
da de ældre bliver spurgt, hvad de synes om det, er svaret:
- Vi er glade for, at de fortæller os det, så vi ved besked og kan leve
længe.
Med en gennemsnitlig levealder på 41 år er et langt liv ikke det, der kendetegner
landsbybeboerne i området. Især er der høj dødelighed blandt børn
under fem år, og mange kvinder dør i forbindelse med fødsler. Det er også
derfor, landcruiseren siden begyndelsen af 2007 har været af sted som mobilklinik
med oplysning og undervisning, vaccinationer og behandling. Projektet
er en opfølgning på arbejdet i fl ygtningelejrene, og konkret betyder
det, at 49 afsidesliggende junglelandsbyer, hvoraf halvdelen kun kan nås til
fods, i fremtiden vil få regelmæssige besøg af mobilklinikkens team.
Efter Luopus´ indledende aids-undervisning deler teamet sig op, og der bliver
vejet, vaccineret, tjekket for malaria og konsulteret. Høvdingen over de
5.600 landsbybeboere er personligt til stede hele tiden for derigennem at
opmuntre folk til at møde op.
- Too much, understreger han på Liberia-engelsk, da han bliver spurgt, om
han er glad for mobilklinikkens besøg.
- Vi har næsten fi re timers gang til den nærmeste lille klinik, og er folk syge,
må vi bære dem på skuldrene i bårer. Nogle gange dør de undervejs, og vi
må vende om og begrave dem, forklarer høvding Maharia Nagwe.
Hans landsby blev brændt af to gange under krigen, men er nu ved at være
genopbygget.
Fra den halvt genopbyggede ’palaver-bygning’, der er en form for forsamlingshus,
kommer der en lind strøm af børn ud. Alle stritter med en blå
lillefi nger. De har lige fået uddelt A-vitamin, og for ikke at give dobbelt og
overdosere nogen i børnemylderet, får lillefi ngeren et dyp i jodfl asken efter
uddeling. Systemet er effektivt i en landsby, hvor kun knap halvdelen har
gået i skole og har lært at læse og skrive.
Det er imidlertid ikke kun lillefi ngeren, der stritter. På mange af børnene
stritter store navler frem under de stumpede T-shirts, og det kan være
et tegn på, at mange af børnene er født under forhold, hvor der ikke var
kvalifi cerede jordemødre til stede. Derfor tager Luopu også en snak med
Vi er glade for, at de fortæller os
det, så vi ved besked og kan leve
længe.
Vi har næsten fi re timers gang
til den nærmeste lille klinik, og
er folk syge, må vi bære dem på
skuldrene i bårer. Nogle gange
dør de undervejs.
71