Sår på sjælen – virus i blodet - Mission Afrika
Sår på sjælen – virus i blodet - Mission Afrika
Sår på sjælen – virus i blodet - Mission Afrika
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Brød tavsheden<br />
Hendes hænder ryster, og hun folder dem i skødet for <strong>på</strong> den måde at få ro<br />
<strong>på</strong> dem. Samtidig beder hun endnu en bøn til Gud om hjælp og vejledning.<br />
Hun fornemmer <strong>på</strong> småsnakken bag sig, at der er mange mennesker mødt<br />
op til FN’s natio-nale aids-konference. Også mange prominente personer,<br />
hvoraf fl ere bestiger talerstolen med en erfaring og selvsikkerhed, som hun<br />
ikke har.<br />
Det er, som om de talte ord i højtalerne og lydene i baggrunden fra de hundredvis<br />
af deltagere <strong>på</strong> konferencen glider væk, dæmpes, forsvinder. Kun sit<br />
eget nervøse hjerte kan hun høre, og hun føler det, som om rytmen øges,<br />
efterhånden som den lange viser <strong>på</strong> uret ubønhørligt nærmer sig halv.<br />
Halv tre. Halv tre om natten. Dengang for mange år siden fi k tidspunktet<br />
skelsættende betydning for hendes liv, og af en eller anden grund havde<br />
hun bidt mærke i det.<br />
”De kom klokken halv tre om natten!”.<br />
Det er sådan, hun plejer at begynde sin livshistorie, og hun overvejer, om<br />
hun også kommer til at gøre det <strong>på</strong> talerstolen i dag.<br />
Egentlig er det slet ikke begyndelsen <strong>på</strong> hendes livshistorie, for hun var jo<br />
femten år gammel den nat og havde haft et barndomsliv som så mange<br />
andre i jernminedistriktet inde i landet. Men den nat sluttede barndommen,<br />
og hun blev kastet ind i voksenlivet til lyden af kraftig beskydning fra<br />
rebellerne.<br />
I mørket kunne hun høre, hvordan skudsalverne kom nærmere og nærmere,<br />
og over hals og hoved fl ygtede landsbyens indbyggere i panik. Rygterne om<br />
oprørssoldaternes brutalitet havde nået dem, længe før de hørte det første<br />
skud i natten.<br />
Det var først, da dagslyset begyndte at bryde frem, at hun opdagede, at hun<br />
var kommet bort fra sine forældre og sine søskende. Men hun fortsatte med<br />
at gå. Hele vejen til Kakata. Og derfra videre til nabolandet Guinea.<br />
Mens hun læner sig tilbage <strong>på</strong> stolen, genkalder hun sig et øjeblik sin fars<br />
og mors ansigter for sit indre blik. Og hun mindes, hvor meget hun savnede<br />
dem, mens hun boede i Guinea. Hvordan hun fortvivlet og forgæves spurgte<br />
Den nat sluttede barndommen,<br />
og hun blev kastet ind i voksenlivet<br />
til lyden af kraftig beskydning<br />
fra rebellerne.<br />
Det var først, da dagslyset begyndte<br />
at bryde frem, at hun<br />
opdagede, at hun var kommet<br />
bort fra sine forældre og sine<br />
søskende.<br />
73
Change language