Sår på sjælen – virus i blodet - Mission Afrika

Aids-kvinden Mrs. Miller
Kirkens aids-rådgivning består af et lille kontor med gamle møbler, nogle
ældre arkivskabe og en computer, som har tilstrækkeligt med ram til at køre
et skriveprogram, men heller ikke mere. På skrivebordet er det ikke den
kunstige blomsterbuket, men billedet, der først falder i øjnene. 13x18 cm, i
farver og omkranset af en forsølvet ramme. Det er et billede af Mrs. Miller.
Ikke et tilfældigt billede, men taget den dag og lige i det øjeblik, hvor hun
får overrakt sit eksamensbevis som aids-rådgiver.
- I was the very fi rst, lyder det med stolthed i stemmen fra Mrs. Miller selv,
der nu sidder i kontorstolen som den retmæssige bruger af kontoret og dets
inventar.
- Vi var 35 på det første hold, der blev uddannet som aids-rådgivere i 2001,
og jeg var den første, der blev certifi ceret, fortæller hun.
Mrs. Miller var også den første, der blev ansat som rådgiver i kirkens aidsprojekt,
men det er ikke stoltheden over titler og ansættelse, der præger
hende. Det handler i stedet om mennesker i nød - og hendes nød for mennesker,
som er vokset i takt med, at hun har fået større og større indsigt i
følgevirkningerne af aids-epidemien.
- Da jeg begyndte på kurset, vidste jeg ikke noget som helst om aids. På det
tidspunkt arbejdede jeg i en anden by som koordinator for et kvindeprojekt
i kirken, og da jeg fi k invitationen til at deltage i uddannelsen, tænkte jeg
blot, at det sikkert kunne komme både kvinderne og menigheden til gode.
Dengang vidste jeg kun, at der var kommet en ny sygdom, som hed aids,
men jeg havde aldrig mødt nogen, der havde sygdommen. Jeg havde ganske
vist hørt om nogle, som blev syge og døde, men folk var overbevist om,
at det skyldtes forbandelse eller heksekunst, fortæller hun.
Mrs. Miller vendte imidlertid aldrig tilbage til sit arbejde som koordinator af
kvindeprojektet inde i landet. Borgerkrigen blussede op, og alle projektets
materialer blev ødelagt. Hun stod nu uden job, og var derfor også klar til at
følge opfordringen om at søge stillingen som rådgiver i kirkens aids-projekt
i hovedstaden.
- I 2002 blev jeg ansat, og det var en svær begyndelse. Eftersom der på
Dengang vidste jeg kun, at der
var kommet en ny sygdom, som
hed aids, men jeg havde aldrig
mødt nogen, der havde sygdommen.
Folk var overbevist om, at det
skyldtes forbandelse eller heksekunst.
31