Sår på sjælen – virus i blodet - Mission Afrika

52
I lighed med Taylor rekrutterede
Sankoy børnesoldater med
tvang, og de blev indoktrineret,
fi k rusmidler og blev trænet i at
dræbe.
Det anslås, at omkring halvdelen
af RUF’s styrker bestod af børnesoldater
i alderen 8-14 år, og
mange piger blev tvunget til at
være ’soldater-koner’.
Uden hensyntagen hugges
hænder og fødder af landsbybeboere
for at afskrække folk fra at
stemme.
nary United Front, og anklager embedsmænd og deres forretningsforbindelser
i Freetown for at plyndre landets ressourcer. Målet for RUF og Taylor
var imidlertid selv at få kontrol over diamantområderne. Det gjorde de ved
systematisk at henrette høvdinge, landsbyledere, handelsfolk, projektarbejdere
og andre regeringsansatte.
RUF får støtte af mange af de frustrerede unge bander, der her ser nye
muligheder. I lighed med Taylor rekrutterede Sankoy børnesoldater med
tvang, og de blev indoktrineret, fi k rusmidler og blev trænet i at dræbe. I
nogle tilfælde blev de beordret til at slå deres egne forældre og familie ihjel.
Det anslås, at omkring halvdelen af RUF’s styrker bestod af børnesoldater i
alderen 8-14 år, og mange piger blev tvunget til at være ’soldater-koner’.
Afhugning af hænder og fødder blev et kendemærke for RUF, og folk i hundredtusindvis
fl ygtede.
Præsident Momoh beder om hjælp fra Nigeria og Guinea, og han tredobler
hæren. Der indrulleres både gadedrenge og indsatte fra fængslerne, og det
skaber omstrejfende bander i nationens militære uniform. Sammen med en
gruppe yngre offi cerer tager Valentine Strasser til Freetown for at klage over
hærens dårlige udrustning og løn – og ender med at tage magten. Også han
lover reformer og oprydning, men kaster sig i stedet ind i kampen om at få
kontrol over diamantområderne.
Efter endnu et kup i 1996 udskrives der valg, som RUF prøver at underminere
ved at terrorisere civilbefolkningen ude i landet. Uden hensyntagen hugges
hænder og fødder af landsbybeboere for at afskrække folk fra at stemme.
Ahmed Kabbah vinder valget og står som præsident med en uoverskuelig
opgave. Landet er i opløsning, og regeringshæren hærger civilbefolkningen
på samme måde som oprørerne.
Tilbage i Liberia har Taylor problemer. Hans forgæves forsøg på at indtage
Monrovia med morterer og granater har efterladt bydele i ruiner og indbyggerne
i dyb nød. Andre guerilla-fraktioner blander sig også i magtkampen,
men efter stort udenlandsk pres omdanner Taylor og andre krigsherrer deres
militser til politiske partier. Ved at true med at genoptage kampene vinder
Taylors nationalpatriotiske parti valget i 1997. Dermed er hans drøm om at
regere Liberia gået i opfyldelse. Men hans ambitioner rækker stadig over
grænsen til Sierra Leone.