Bibliana 2002:2 - Anis

FLEMMING A.J. NIELSEN
afstanden mellem Det Gamle Testamente og den kristne
kirke. Men når københavnerskolen hævder at også dette
eksotiske gamle Israel er et stykke moderne fiktion, og at
det derimod er i den antikke jødedom at de gammeltestamentlige
tekster har deres oprindelse, kommer disse tekster
anderledes tæt på kristendommen der jo har samme
antikke jødedom som en af sine væsentligste historiske
forudsætninger. Vigtigere er det måske at de mere
moderne fortolkningsforsøg insisterer på at de bibelske
teksters betydningsmuligheder ikke er udtømte ved at
man snævert fokuserer på hvad deres oprindelige forfattere
ville sige i deres egen bestemte historiske situation.
Teksternes litterære univers, frem for nogle hypotetiske
ydre omstændigheder ved deres tilblivelse, kommer i
fokus sådan som det fx sker hos Thomas L. Thompson.
Høgenhaven trækker paralleller mellem Thompsons
behandling af den gammeltestamentlige kongeskikkelse
og ældre, især skandinavisk forsknings tanker om et
sakralt kongedømme, og fremhæver at hvor man i
1940’erne og 1950’erne forestillede sig en ganske konkret
kultisk baggrund for mange »kongetekster«, er
Thompson mere uklar mht. samspillet mellem de sociale
vilkår og den gammeltestamentlige kongeskikkelse. Således
kan man konstatere markant forskellige måder at forankre
teksterne i historien på: Historisk-kritisk forskning
vil forankre teksterne i en bestemt historisk, kulturel situation,
hvorimod fx Thompson vil placere teksterne inden
for en litterær og dermed intellektuel tradition. De læses
som bidrag til et stykke bevidsthedshistorie hvis genstand
er de menneskers tankeverden der har skrevet de bevarede
nærorientalske oldtidstekster. Spørgsmålet bliver så
hvad en kristen teologi kan bruge dét til.
18 BIBLIANA