Bibliana 2002:2 - Anis

THOMAS L. THOMPSON
Ritualteksten kommenterer: »Hvis der flyder tårer når
kongen er slået, vil Herren være nådig [sml. Sl 89,28-
38]. Men hvis der ikke flyder tårer, vil Herren blive vred
på ham, hans fjende vil angribe og slå ham« (sml.
Sl 89,39-46). Resten af teksten mangler, men det er
tydeligt at et væsentligt formål med Akitu-festen er at
genoprette kongens regering i ydmyghed. Nytårsfesten
etablerer en ny skabelse, og den centrale kamp mod
kaos-dragen (tekst 2, s. 58) sikrer rigets eksistens i sammenhæng
med en guddommelig evig pagt med en konge
der selv kender til omvendelse og nåde. For at kongen
kan regere retfærdigt, må han være menneskelig. Han må
lære at græde, for tårer er selve indbegrebet af menneskelighed.
»Af lidelse kommer der visdom.« Dette princip står
centralt i nærøstlig etisk litteratur lige fra ældgamle
sumeriske klagesange til den bibelske Jobs Bog. Motivet
illustrerer kongens vigtige rolle som den der søger visdom
og fromhed. Han skal ikke blot skabe guddommelig
retfærdighed, han skal også personligt være et forbillede
for menneskelig visdom. Derfor må han lære visdom på
den hårde måde: gennem lidelse. Hvis kongen ikke kan
græde, kan han ikke være konge. Kongens rolle er at lære
sit folk at blive menneskelige »gudssønner«. Indledningsordene
til Prædikerens Bog lægger teksten i munden på
»Davids søn, konge i Jerusalem«, dvs. Salomo. I sin rolle
som forfatter til denne bog spiller kong Salomo den
lidende tvivler allerede fra det første kapitels andet vers:
»Endeløs tomhed, sagde Prædikeren, endeløs tomhed, alt
er tomhed«. Samme rolle tillægges i Det Ny Testamente
Jesus i Getsemane (Mark 14,32-36), og, som en svag
afglans, den tvivlende apostel Thomas: »Herre, vi ved
ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«
(Johs 14,5). Men som den der genspejler både den
lidende tjenerskikkelse hos profeten Esajas (fx Es 49,1-4)
50 BIBLIANA