Bibliana 2002:2 - Anis

BIBLIANA
AT SÆTTE DET GUDDOMMELIGE I VERDEN
»typisk« adoptionsformel. Forklaringen er imidlertid ikke
rigtig tilfredsstillende. Det hebraiske ord »at føde« er ikke
til at tage fejl af og derfor ikke sådan at bortforklare, især
ikke i en tekst der udspiller sig i himlen og derfor ikke
kan forventes at være i overensstemmelse med hvad vi er
vant til i menneskenes verden.
Spørgsmålet er faktisk om det i oldtidens nære Orient
altid var kvinderne der fødte børn, når det drejede sig om
konger. Hvor absurd det end må lyde, er svaret ikke ligetil;
de nærorientalske kongers litterære verden befandt sig
et sted mellem guder og mennesker. For nogle år siden
fandt jeg mit svar på en udstilling om »Solkongen« på et
museum i Boston. Et lille tegneserieagtigt vægrelief forestiller
farao Akhnaton (1300-tallet f.Kr.). I den første
Kalkstensrelief, scene 14. årh. f.Kr., findested ukendt. Fitzwilliam-museet,
Cambridge, England.
scene beder han til solguden ved en fest for kongen hvis
formål var at forny regeringens styrke og effektivitet. I
den anden scene drager kongen væk i procession; solstråler
viser at hans bønner er blevet hørt, og hans følge bøjer
sig og tilbeder ham. Kongen er endog tydeligt højgravid.
Nærorientalske konger er ikke altid født af kvinder,
men ofte af guder. I mesopotamiske, ægyptiske og hebraiske
myter om kongen og hans bånd til den guddommelige
verden findes der et stort antal slående paralleller.
47